Ì síðstu viku hevur dúgliga verið sett fokus á blaðtekningina sum listargrein og sum amboð í demokratiska orðaskiftinum í Norðurlondum. Fleiri norðurlendskir blaðteknarar hava sett hvørjum øðrum stevnu í Føroyum, og alla vikuna hava teir hugvekjandi tilevnað tekningar. Eisini varð áhugavert orðaskifti í Miðlahúsinum, har blaðtekningin varð í fokus. Endabresturin á ferð teirra var í Norðurlandahúsinum leygardagin, tá framsýning við myndum teirra og hjá øðrum kendum blaðteknarum lat upp fyri almenninginum.
Nógv fólk høvdu leitað sær í Norðurlandahúsið leygardagin at vera hjástødd, tá fyrsta framsýningin av sínum slag við blaðtekningum úr fleiri Norðurlondum lat upp. Jan Müller, blaðstjóri beyð vælkomin og síðani framførdu Brandur Enni og Heiðrun Petersen nøkur løg. Eftir tað setti Bjarni Djurholm, varaløgmaður framsýningina, sum verður standandi í tríggjar vikur. Bjarni Djurholm legði í síni røðu serstakan dent á týdningin, sum blaðtekningin hevur fyri fólkaræðið. Hann segði:
-Folkestyret er fundamentet under vores samfund, er forudsætning for ytringsfriheden, som tillader hver enkelt under ansvar at fremføre sine meninger overfor og i fællseskabet. Debatten er derfor et kendetegn for demokratiet og er således en forudsætniong for et sundt og levende folkestyre.
Selv om vi i vores del af verdenen ser det som en selvfølge, at vi nærmest frit kan give afløb for vores tanker, så er dette et privilegium, når vi sammenligner med situationen for en betraktelig del av den øvrige verden.
Dette blev særligt synligt for kort tid siden, hvor nogle få karikaturtegninger fra sidste efterår blev genstand for en fuldstændig hysterisk og akavet reaktion mod nationer, hvor folkestyret tillader ytringsfrihed, men som hos andre betragtes som underminering af magtstruktur, som i realiteten, set fra et demokratiskt synspunkt, fratager den enkeltets ret frit at ytre sig.
Så set i lyset af det, som skete som følge af Mohammed-tegningerne, bør vi være ekstra opmærksomme på og værne det frihedsfundament, som vore vestlige demokratier bygger på.
Når det er sagt, så bør vi også ransage os selv. Nyhedsformidlingen i informationssamfundet er eksploderet de forløbne år. Aldrig før har vi fået så megen information på så kort tid. TV har gjort verdenen til en elektronisk landsby, hvor politikken bliver ændret af medierne eller sågar lagt til rette af medierne.
Indtrykkene fra medierne bedøver os, og vi stresses af den overvældende mængde af elektroniske impulser. Derfor vælger flere og flere, for at bevare sjælefreden, at lukke mentalt af.
I det sidste årti har internettet også gjort sin éntre på arenaen. Med dets uanede muligheder, kan vi clicke os ud i alverdens hjørner, uden at have mindste fysiske kontakt med omverdenen. Vi behøver i dag i realiteten kun stikkontakten og remote-controllen for at være on.
I ordets betydning, så er folkestyret repræsenteret af valgte politikere. Folkestyrets beståen, succes og folkelighed afhænger derfor meget af de enkelte folkevalgtes formåen, indsigt og handlekraft. Men i informationssamfundets nyhedsjournalistik bliver politikerrollen tit sat hårdt på prøve, da politikeren på et splitsekund kan komme på afveje. Derfor har det voksende betydning for politikere at være korrekte, ikke at skille sig for meget ud, men alligevel så meget, at man huskes bagefter. Folkestyrets repræsentanter bliver derved i voksende grad underholdere end politikere i ordets positive betydning.
Værnet mod denne udvikling er at holde aviser. Og selvom antallet af aviser i den forløbne generation støt er faldet, så har flere af de tilbageværende formået at forny sig, at tilpasse sig kravene og konkurencen i det elektroniske informatiomssamfund.
Set i forhold til folkestyrets fremtidige beståen og udvikling, spiller aviserne som medie derfor en meget betydningsfuld rolle.
Gennem aviserne opsøger læserne aktivt oplysninger, som kræver aktiv intelektuel indsats, og som derfor huskes længere.
Gennem det læste ord øges forståelsen af helheder og sammenhænge, som folkestyrets grundstøtte politikken bør hvile på.
Gennem det skrevne ord findes de bedste muligheder for at fremme et sundt og levende folkestyre. Dette er uanset fra hvilket politiskt ståsted den enkelte ytrer sig, bare det er i gensidig respekt for hinandens meninger.
Som en del af det skrevne ord, har vi karikaturtegningerne, som i sin enkelthed kan udtrykke mange siders tekst og give læseren en intellektuell oplevelse og udfordring, som i mange tilfælde afføder en ny, anderledes og afdækkende indsigt i den ofte præproduserede journalistiske eller politiske korrekte sandhed.
Derfor kan man med rette påstå, at karikaturtegningerne fremmer folkestyrets udvikling og beståen. At karikaturtegninger i bredeste betydning fremmer den demokratiske diskussion og sætter fokus på forhold, som trænger til forandring eller i det mindste til regulering.
Sammenfattet kan man påstå, at karikaturtegninger generelt i sine enkeltheder har stor betydning for demokratiet. Er en løftet pegefinger til magthaverne, men samtidigt et alternativt vindue for borgerne ud mod den vide komplekse verden, hvor tegnerens satiriske evner afdækker virkeligheden i en intellektuel indgangsvinkel og som giver læseren en vittig hovsa erkendelsesoplevelse.
Her på Færøerne, har Miðlahúsið set den store betydning i bladtegnerens betydning for at fremme den demokratiske debat.
Jeg vil i den anledning nævne alle vores Óli Petersen, som fornylig har rundet de 70 (som absolut ikke kan ses), og som også er årsagen til, at Miðlahúsið har afsat forløbne uge til debat omkring bladtegnernes betydning í samfundsdebatten.
Óli P. har uovertrufne evner til at fange situationer i samfundsdebatten, og med særdeles underholdende vellykkede professionelle tegninger har han afdækket utallige politiske og samfundsmæssige genvordigheder. Det færøske folkestyre har derfor meget at takke Óli P. for. Set i bakspejlet står det færøske samfund i gæld til Ó.P. for hans professionelle virke som tegner og satiriker i de sidste mange årtier. Tak for det Ó.P.
I disse globaliseringstider vil jeg tillade mig at påstå, at Óli Petersen kunne gøre karriere i hvilket som helst bladhus verden over.
Som nævnt har Miðlahúsið i disse dage valgt at kaste lys på bladtegningernes betydning for samfundsdebatten som del af folkestyrets rettigheder.
I dag kan vi så opleve dette med et bredt udvalg af tegninger fra nordiske blad/karikaturtegnere.
Jeg vil benytte lejligheden at takke Miðlahúsið for dette tiltag, hvor det står alle frit at vurdere tegningerne som del af den demokratiske debat.
Fra gammel tid har man på Færøerne afgrænset ind-og udmarken med stengærder. Disse gærder, hvor stenene blev stablet oven i hinanden, blev minutiøst understøttet med velvalgte småsten, som på færøsk hedder klípi .
Unden disse klípi er stengærdene ustabile med risiko for, at hele gærdet mister balansen.
Bladtegnernes karikaturtegninger kan sammenlignes med disse klípi .
Informationssamfundets sappen i massemediernes ofte sporadiske nyhedsdækning kan være grobund for manipulation af den virkelighed som omgiver os alle.
Denne realitet kan i værste fald negligere folkestyret, underminere dets betydning.
Her kan bladtegnere spille en afgørende rolle, gøre forskel mellem stabilitet og ustabilitet i deres virke afdække manipulationen, give befolkningen underholdende og samtidig informative a ha oplevelser og således være folkestyrets klípi .
Kort sagt, så ventilerer tegningerne de politiske, økonomiske, kulturelle og åndelige strømninger i samfundet.
Konklusivt kan man derfor sige, at karikaturtegninger er et positivt islæt i aviserne. De fremmer interessen for aviserne og dermed muligheden for den enkelte aktivt at søge oplysninger som fremmer samfundsdebatten folkestyrets fundament.
Med disse ord erklærer jeg udstillingen Bladtegning og Folkestyre at være åben.
