Í ár er tað 100 ár síðani at fyrsta jóansøku-stevnan varð hildin í Suðuroynni. Hendan fyrsta stevnan var undir heitinum Ólavsøka í Suðuroynni. Og skrivaðu bløðini tá um stevnuna.
Hetta stendur at lesa á www.sudurras.fo
Føroyatíðindi týsdag 15. Juli 1924:
Ólavsøku-leikir í Vági.
Um tilgongan av luttakarum verður nóg stór, er ætlað at hava kappsvimjing, kapprenning og kappróður í Vági Ólavsøkudag.
Teir suðuroyingar, ið vilja vera við í hesum leikum, biðjast í góðari tíð, seinast innan 16. Juli, venda sær til okkum undirritaðu.
Peter Nolsøe, Vág
J. Nolsøe, Tvøroyri
Føroyatíðindi týsdag 5. August 1924:
Olai-Festen i Vaag.
29de juli oprandt om end ikke i strålende Sol, så dog med jævn pænt Vejr. Allerede flere Dage forinden havde Folk fra Tverå sikret sig Skibslejlighed til Vaag, der i Aar havde bebudet en større Fest på Olai-Dagen. Og lad os sige med det samme, det belv en Fest, der opfordrede til Gentaglese.
Efter ca 1½ Times Sejlads glider vi ind på Vaagfjorden, hvor “Royndin” ligger smukt pyntet med Flag, seende ind over en festklædt By. Endnu er Kajen i Vaag ikke så langt fremme, at vi kan lægge til den, vi stiger i Land ved en af Broerne, hvor festglade Mennesker modtager os.
Der en endnu en Times Tid, til Sportsopvisningerne begynder, og vi benytter Lejligheden til at kigge lidt på Byen og dens Virksomheder. Det første man straks efter Lanfgangen glæded ved i Vaag, er den flot anlagde Vej, der igennem Byen strækker sig ud til Eide, i hele sin Længde udstyret med elektriske Lygter. Vi ser inden for hos Magnus Dahl, der med berettiget Stolthed viser rundt i sin store Bedrift. Hr. Dahl udtaler sig meget fortrøstningsfuldt om islandsfiskeriet og leder os gennem sin fornylig stærkt udvidede og moderne indrettede Fiske-Vaskehus, hvor der sikkert er taget alle rimelige Hensyn til saavel Hygiejnens Krav som til der dér beskæftigede Folk. Sikkert ikke ufortjent har Hr. Dahl to Gange, i København og i Bergen, modtaget Guldmedaille for sin Behandling af Fisken.
Naar Klokken er 3 Paa Broen staard 3 unge Mænd parat til paa givet Signal at kaste sig i det ikke just sommervarme, men friske Vand. Nr. 1 blev William Smith, Vaag. Af de fire, der fulgte efter i 2. Hold, blev lærer Nygaard, Vaag, Nr. 1.
Nu er det Roernes Tur. Der gættes og væddes, og Spændingen vokser. “Mercur” er forrest, dog stærkt trængt af en Baad fra Næs-Porker, der sikkert vilde have taget den, hvis ikke den havde haft dey Uheld, at en af Aarestropperne var gaaet i Stykker. Nu maatte den nøjes med Andenpladsen.
Efter et lille Pusterum tog Froedragsholderne fat. Taler blev holdt af d´Hrr. Lærer Dam, Trangisvaag, Pastor Alsinger og Købmand Thomsen, Vaag. – Et Hornorkester musicerer.
Nu er Frilufts-Festlighederne forbi, hvad en ret kraftig Byge stærkt understreger.
Ud paa Aftenen samles Festdeltagerne i Dansehuset, hvor Dansen gaar muntert til hen paa Natten, da de tilrejsende lidt efter lidt trækker mod deres respektive Fartøjer for at vende Næsen hjem til Hverdagens Arbejde.
Et festligt Minde rigere.
Tingakrossur 23. Juli 1924.
Ólavsøkan.
….. Í seinastu árum hava Suðringar tikið sær fyri at halda Ólasøku heima hjá sær sjálvum – fyri kortum sást t.d. ein Lýsing í Suðuroyarblaðnum, ið segði frá, at kappróður fór at vera í Vági Ólavsøkudag.
Góður kappróður er eisini ein hon vakrasta og stuttligasta framsýning, ið bjóðast kann Ólavsøkufólki, men hesin ídráttarleikur hevur ikki verið at sæð á Havnarvág í mong ár. Og nú fer helst at vera ov seint at fryireika ein slíkan. Einari kappsvimjing kundi kanska verið frægari líkindi fyri. ………..
Kelda: www.sudurras.fo
