Kinna fingið danska Kunstkritikerprisen

Kinna Poulsen, ið er kend fyri at ummæla list, varð í gjár heiðrað á Charlottenborg í Danmark.

Kinna Poulsen sigur seg vera bæði bilsna og glaða fyri henda stóra heiður.

 

Kinna Poulsen skrivar soleiðis á sínum vanga á facebook:

 

- Í gjár fekk eg Kunstkritikerprisen frá AICA og 15. junifonden handaðan á Charlottenborg - eri tkin á bóli, takksom og glað fyri henda stóra heiður, sum verður grundgivin soleiðis:

 

Prisen Årets Kunstkritiker gives i år til Kinna Poulsen

 

Kinna Poulsen har som kunstkritiker og kurator i 25 år skrevet om og udbredt den færøske kunstscene ikke kun lokalt på Færøerne, men også i Danmark samt i en større international sammenhæng.

 

Udover talrige artikler og katalogtekster har hun udgivet bøger; blandt andet om kunstnere såsom Tóroddur Poulsen og Steffan Danielsen. Hun drev fra 2010-2014 sitet listinblog.com sammen med kunsthistoriker og forfatter Inger Smærup Sørensen. Siden 2014 har hun drevet sitet listaportal.com, hvor hun publicerer tekster om kunst og litteratur. Som kritiker har hun desuden været en del af og aktiv i AICAs bestyrelse.

 

Kinna Poulsen har i både sit kunstkritiske virke og som kurator formået at se kunsten fra nye vinkler og samtidig trække de kunsthistoriske tråde op, men også tænke kunsten nye steder hen.

 

På den færøske kunstscene har hun været en drivkraft bag at tage en samtale op om kunsten og i perioder som eneste kritiker. Hun har konstant været helt tæt på og i dialog med kunsten og kunstnerne; med processer og praksisser fx på det grafiske værksted Steinprent.

 

På den danske kunstscene hvor både færøsk og grønlandsk kunst ofte mødes med forventninger og fordomme om, hvad denne kunst er eller burde være, har Kinna Poulsen med sin skarpe formidling og sin solide kunstfaglige og kunsthistoriske forankring været med til at sætte den færøske kunst ind i større sammenhænge end landskaber og fiskeri – og på den måde været med til at skabe et nuanceret billede af en kunstscene sammensat af meget forskellige kunstnere.

 

Kinna Poulsen er kendt for ikke at være bange for at blande sig, hvilket også har givet knubs, men Kinna Poulsen har samtidig på en forholdsvis lille kunstscene i et lille samfund, hvor der altid er en relation – familie, venner eller bekendte - i spil vedblivet at være professionel både kritiker og kurator.

 

Når man møder kunsten gennem Kinna Poulsens kunstkritiske og formidlende tekster tvivler man ikke på, at den udspringer af genuin interesse, et overskud af viden samt af en dialog og et møde i øjenhøjde.

 

I sit mangeårige virke har hun derfor både været en vigtig stemme på den færøske samtidskunstscene, samtidig har hun været en essentiel del af formidlingen og udbredelsen af den færøske samtidskunst i Danmark.