De unge på Færøerne skal lære »Det Blå Danmark« at kende

Om føje tid lyder startskud­det til ’Uddannelse-kara­vane’ på Færøerne den 26-29.marts. Her besøger ’Det Blå Danmark’ Færøerne med en uddannelseskaravane som led i en flerårig bred rekrutterings­kampagne for hele ’Det Blå Dan­mark’. Baggrunden for kam­pagnen er en fortsat posi­tiv udvikling og frem­drift i søfartserhvervet sam­menkoblet med de faldende ungdomsårgange og der­med frygten for mangel på kvalificerede danske/Færørske medarbejdere i fremtiden. Det Maritime Danske Erhverv, også kal­det Det Blå Danmark, har flere gange lanceret re­krutterings­kampagner, men mere snævert rettet mod de unge, for at få dem til at vælge en specifik karriere til søs. Med den nye kampagne er der tale om en anderledes koordineret og bred indsats, idet det denne gang er hele den maritime branche, der ønsker at gøre opmærksom på sig selv, som den ekspansive og globale sektor den er og med et utal af erhvervs-, job- og karrieremuligheder der er helt unikke.

tíðindaskriv

Som den drivende kraft i rekrutteringskampagnen er Michael P. Elwert, med baggrund som kaptajn i Rederiet A. P. Møller og tidligere personaledirektør i A.P.Møller-Mærsk sel­skabet SvitzerWijsmuller A/S, blevet udpeget. Michael P. Elwert har fået fast base i Danmarks Rederiforening, men opererer på vegne af hele Det Blå Danmark og med økonomiske midler hentet i Den Danske Mari­time Fond.
Den kampagne, vi er ved at sætte i søen, skal vise, hvilke specifikke mu­ligheder, der er i hele Det Blå Danmark som er­hverv og branche, både på land, offshore og til søs. Med en koordineret og målrettet indsats vil vi udbrede kendskabet til hele det maritime erhverv og til mulighederne for job og uddannelse. Hovedformålet med kampagnen er at få øget antallet af kvalificerede an­søgere, der matcher er­hvervets specifikke rekrut­teringsbehov, for­tæl­ler Chefkonsulent i Rederi­foreningen Michael P. El­wert.
En helt ny approach
Med tidligere mere snævre kampagner har målet primært været at rekruttere til de uddannelser, der uddanner folk, som ønsker at komme til søs. Det er ingen hemmelighed, at det trods en ihærdig indsats ikke altid er lykkedes at få den ønskede tilstrømning af egne unge til søfarts­uddannelserne. Men det skal der nu rettes op på, og derfor vil indsatsen blive grebet an på en lidt ander­ledes måde.
Når vi har valgt at samle erhvervet om én fælles kampagne, for at synliggøre karrieremulighederne i hele det maritime erhverv og ikke kun til søs, er det selvfølgelig også for at understøtte vækststrategien ”Danmark som Europas førende søfartsnation”, som blev lanceret af økonomi- og erhvervsministeren i foråret 2006.
Vi vil vise, at erhvervet har meget at byde på både til søs og i land – fra skibsofficer, skibsingeniør, HD, ship­ping til akademikere af forskellig observans m.v. Men for at få kvalificerede ansøgere kræver det, at vi i hele den maritime branche kvalificerer kendskabet til Det Blå Danmark. Vi skal vise bredden og fortælle om den gode historie! De unge har ikke fravalgt os – de kender os blot ikke, fortæller Chefkonsulent Michael P. Elwert
Vi er indstillet på et langt sejt træk, og vi er overbeviste om, at det ikke er de unge, der har fravalgt os. Når de unge ikke tidligere har søgt de maritime erhverv i særlig høj grad, så tror vi, det er, fordi de slet ikke kender os og alle de muligheder, vi har at byde på. Dét vil vi nu ændre på. Derfor har vi nu etableret én samlet platform og profil for re­kruttering, uddannelse og jobmuligheder med den rekrutteringskampagne, som vi tilsigter skal strække sig over de næste to år, for­klarer Michael P. Elwert. Vi kalder kampagnen ’world careers’
Manglen på unge
De store arbejdsgiver­orga­nisationer har på baggrund af befolkningsudviklingen i flere år advaret danske virksomheder om, at der om føje år vil blive mangel på kvalificerede unge. Nu er manglen ved at blive mærkbar, idet ungdomsårgangene i disse år bliver mindre og mindre, samtidig med at mange ældre fra de store årgange forlader arbejdsmarkedet.
Selv om der er tradition for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft til Det Blå Danmark, fastholder er­hvervet betydningen af, at der også i fremtiden er højt kvalificeret dansk arbejdskraft. Hvis ikke kan det måske blive vanskeligt at realisere ambitionerne om fortsat vækst og dynamik i hele den maritime sektor, der har stor betydning for det danske samfund.
Vi erkender, at kampen om de unge er gået fra objektiv information til pro­fessionel markedsføring, og strategierne, der an­ven­des for at kapre de bedste hoveder og hænder, fore­går i dag udelukkende på de unges præmisser. I Danmark bruges der pt. over 700 millioner kroner til kommunikation for at tiltrække de unge. Alene en institution som DTU (Danmarks Tekniske Uni­versitet) bruger adskillige millioner. Det stiller de krav, der er til en re­krut­teringsindsats, i et vist perspektiv. Og derfor må vi også gå vores egne veje og differentiere os, når vi skal nå ud til de unge, lyder det fra Michael P. Elwert.
Potentialet skal vises
Michael P. Elwert er imidlertid overbevist om, at det kan lade sig gøre at kommunikere med de unge på deres egne præmisser. Han opfatter det ikke som et problem, men tvært imod som et potentiale, der handler om på kvalificeret vis, at få fortalt om de mange overraskende mulig­heder, der findes i det maritime erhverv – ja i hele den maritime fødekæde som absolut ikke er en blind­gyde.
Det er vigtigt gennem kampagnen at vise, at det maritime erhverv ikke er en ”dead-end branche”, hvor man f.eks. tager en beslutning om at sejle for resten af livet. Michael P. Elwert lægger stor vægt på, at det handler om at vise, at når man som ungt menneske vælger det maritime er­hverv, så vælger man en branche med rigtig mange job- og karrieremuligheder. Det skal kort og godt an­skue­liggøres for de unge, at man kan kreere sig en karrierevej i Det Blå Danmark som er helt unik i forhold til andre erhverv. Det er således hele ’Det Blå Danmark’, der skal synliggøres.
– Vi skal ud og fortælle, at vi er en branche med stærke, klassiske dyder, som vi tror på. At vi har et solidt fundament, der bygger på troværdighed, kvalitet og det globale perspektiv. At vi er et vinderhold! Men vi skal selvfølgelig også for­tælle om erhvervet på en måde, så vi ikke over­sælger. Troværdighed er altafgørende, men derfor kan vi godt fortælle om erhvervet i en tone & still, der minder om den, som de unge kan identi­ficere sig med og kender fra deres hverdag, slutter Michael P. Elwert.
Timingen skal være rigtig
Der arbejdes for fuldt tryk med at få kam­pagne­strategien og konceptet ud over ’kaj-kanten’ i for­hold til vore målgrupper og virksomhedernes frem­tidige behov for arbejdskraft. På spørgsmålet om, hvornår kampagnen forventes at gå i luften, svarer Michael P. Elwert kort og godt:
- Vi er i gang, men vi er meget opmærksomme på at kampagneaktiviteten og timingen skal være den helt rigtige i forhold til de forskellige målgrupper! Jeg forventer kampagnen kommer til at køre i mange forskellige me­­dier, og der vil også blive lagt vægt på for­skel­lige events, hvor man kommer ud og møder folk helt i ”fronten” så­ledes at vi sætter ansigt på et ansigtsløserhverv. Her­under også flere besøg på Færøerne.
-------

FAKTA

Det Blå Danmark – et erhverv med succes
Skibsfarten og rederierne er fundamentet og drivkraften i Det Blå Danmark.
Det Blå Danmark er Danmarks mest ekspansive og globale erhverv.
Dansk skibsfart står i en historisk stærk markedsposition med ”smittende effekt”…
Valutaindsejling på 150 milliarder kroner i 2006, dertil offshore indtægterne
Uden Det Blå Danmark - ingen overskud på den danske betalingsbalance
10 millioner TDW danskflaget tonnage
10 millioner TDW fremmedflaget tonnage
30 millioner TDW opereret/chartret tonnage
Nybygningsprogram på 15 millioner TDW til en værdi af 85 milliarder kroner
Ca. 100.000 personer er beskæftiget i Det Blå Danmark - heraf ca. 25.000 i rederierne.