Skrivað hava: Erling Simonsen, formand, Færøernes Naturværns Forening, NVU, og
Preben Maegaard, director, Folkecenteret for Vedvarende Energi, Danmark, vicepræsident for EUROSOLAR
Ikke mindst for de nordiske lande med deres høje velfærd og deraf følgende energiforbrug er konferencen i Bonn af stor betydning. Samtidig prioriterer de nordiske lande miljøet højt. Omstillingen til vedvarende energi indledtes i det små for 25 år siden i forbindelse med den første oliekrise. I mellemtiden er der kommet en ny industriel udvikling, hvor der er skabt 30.000 arbejdspladser i Danmark og 130.000 i Tyskland. Fra denne unge energiindustri strømmer et righoldigt udvalg af nye vedvarende energiteknologier, hvoraf nogle er velegnede til brug på Færøerne.
Eftersom man indtil nu på Færøerne har holdt fast ved de traditionelle energiformer, finder vi, at konferencen i Bonn er en passende anledning til at sætte fokus på, hvorledes man på Færøerne kan lægge sig i spidsen af den internationale udvikling og samtidig skaffe det færøske samfund store gevinster. Det er på Færøerne så meget desto lettere, fordi der af gode grunde ikke i kampen om energimarkedet er massive interessekonflikter mellem de fossile energiformer og vedvarende energi, som man oplever det mange andre steder.
Resume over energiforsyningen på Færøerne
Næsten hele energiforbruget til elproduktion, transport, fiskeflåden, industrien og til opvarmning kommer fra importeret olie. Det indebærer, at overalt hvor man kan erstatte importeret energi med hjemmeproduceret vil man styrke Færøernes økonomi - dog under forudsætning af, at udbyttet står i et rimeligt forhold til investeringen.
Færøernes samlede olieimport var i 2002 på 232.000 tons. Det svarer til et forbrug af fossil olie på ca. 5 tons pr. indbygger på Færøerne, hvor forbruget til sammenligning i Danmark er på 1,5 tons pr. indbygger. Forbruget på Færøerne er således mere end tre gange højere end det danske. Det må konstateres, at Færøerne har noget nær verdensrekord i olieforbrug pr. indbygger med den deraf følgende miljøbelastning.
At omstilling til andre energiformer kan lade sig gøre, kan illustreres med, at førend Danmark omkring 1980 ændrede energipolitik og stillede om til kraftvarme, vedvarende energi og naturgas/kul til el-produktion i kombination med besparelser, lå det danske olieforbrug pr. indbygger på ca. 4 tons. Det samlede danske energiforbrug til alle energiformål (varme, transport, industri, elproduktion mv.) var i øvrigt i 2003 på niveau med forbruget i 1980, svarende til 20 millioner tons olieækvivalenter, TOE, hvor det skal tages i betragtning, at indtægten pr. indbygger er mere end fordoblet i den nævnte periode.
Risikoen ved et højt olieforbrug er samfundsøkonomisk sårbarhed ved stigninger i oliepriserne, fremtidige forsyningsproblemer og lignende, som kan begrunde en større uafhængighed af olie. Eventuelle oliefund på færøsk territorium vil ikke grundlæggende ændre disse forhold. Færøsk olieudvinding vil generelt gavne den færøske økonomi, men olien herfra vil formentlig komme til at indgå i den globale olieforsyning og vil blive handlet til internationale priser på olie. Det indebærer, at fordelene ved omstilling til alternativer til olie vil være uafhængige af, om man finder olie på færøsk territorium eller man ikke gør det.
Den største forbruger af olie på Færøerne er fiskeflåden, som forbrugte 100.000 tons olie ud af det samlede forbrug på 232.000 tons i 2002; til transport på landjorden, skibsfart og til fly blev brugt 30.000 tons ? til rumopvarmning i boliger og offentlige bygninger medgik 49.000 tons olie, medens industri, serviceerhverv og handel i 2002 tegnede sig for 16.000 tons.
En konkret storforbruger af olie er SEV, som i 2002 ifølge Statistisk Årbog 2003 for Færøerne og SEV?s årsberetning for 2002 forbrugte 35.511 tons olie ? i øvrigt næsten alt sammen tung fuel olie, hvor resten af Færøernes olieimport består af lette fraktioner som gasolie og benzin.
Af internationale undersøgelser fremgår det, at Færøerne pr. indbygger forurener særdeles meget med CO2 og har noget nær verdensrekord. Det skyldes dels den høje levestandard men i meget høj grad også det store fiskeri. 40% af Færøernes forbrug af fossilt brændsel anvendes til fangst af fisk, som eksporteres til og fortæres i mange lande, men optræder på Færøernes CO2-regnskab. Det er der ikke så meget at gøre ved, for fiskeri er Færøernes absolutte hovederhverv, og det er ikke realistisk at forvente, der de kommende mange år kan stilles om til CO2 neutralt brændstof i fiskeflåden. Det samme gælder i øvrigt også biler og anden transport; her er vi stadigvæk afhængig af den fossile olie og vil være det i mange år endnu, selv om der er forsøg i gang med hydrogen og biobrændsler.
Omstilling fra fossil olie til vedvarende energi
Derimod kan der hurtigt og ret billigt gøres noget ved Færøernes forbrug af fossil olie til elproduktion og rumopvarmning, som tilsammen tegner sig for en tredjedel af olieforbruget. En indsats her skal ses som en helhed og en del af en større plan. Det her præsenterede forslag, som er baseret på kendt teknik, kræver dog ikke større investeringer, end man
er vant til at operere med på Færøerne ved tunnelbyggeri, i transportsektoren og ved erhvervsinvesteringer.
Investeringer i omstilling fra fossil olie til vedvarende energi vil gøre Færøernes økonomi mere robust, fordi stigende global afhængighed og knaphed på olie uundgåeligt vil føre til stigende priser og belaste valutabalancen. Ved at skifte fra olie til vedvarende energi til elproduktion og opvarmning, bliver familiernes og erhvervslivets budgetter til opvarmning og elforbrug forudsigelige i mange år fremover. Den del af Færøernes økonomi bliver uafhængig af internationale konjunkturer. Samtidig vil omstilling til vedvarende energi, hvor man skifter fra brug af knappe ressourcer til brug af ny avanceret teknologi, skabe nye arbejdspladser på Færøerne, når man erstatter importeret brændsel med lokalproduceret energi til varme og elektricitet.
Nu udnytter man ? og det skal understreges - allerede vedvarende energi til elproduktion på Færøerne. Vandkraftværkerne i Vestmanna og Eidi leverede i 2002 tilsammen 42% af elforbruget til det overordnede elnet i hovedområdet. Det omfatter ikke Suderoy og de små øer, som ikke er tilsluttet hovedområdet.
Til dækning af hovedområdets samlede elforbrug på 216 millioner kilowatttimer (kWh) kom i 2002 ca. 91 millioner kWh fra vandkraftværkerne, medens dieselværkerne rundt omkring på øerne leverede resten, ca. 125 millioner kWh. Heraf trækker Sundsværket langt det tungeste læs. Her står de største og mest effektive motorer, der har over 5.000 driftstimer om året med en elektrisk virkningsgrad på 45%. Det er isoleret betragtet rigtig pænt men alligevel slet ikke godt nok, for man smider andre 45% ud i fjorden som kølevand. Det er et unødvendigt spild, for dette kølevand kunne i et fjernvarmenet erstatte fyringsolie.
Elektricitet og varme fra vinden
I vores forslag til en grundlæggende fornyelse af Færøernes energisystem indgår naturligvis et fjernvarmenet i Torshavn ? dog ikke med fossil olie som energikilde, men en på Færøerne særdeles rigelig energiressource, nemlig vinden, som i dag næsten ikke udnyttes. Det er i sig selv er ubegribeligt, for dersom det ikke økonomisk kan svare sig at bruge vindkraft på Færøerne, så er det ikke en god ide nogetsteds i verden. Men vindkraft er med årlige globale vækstrater på 25-30% på vej frem. Flere og flere lande går ind for vindkraft. Principperne for anvendelse af vindenergi i stor målestok på Færøerne vil blive skitseret nedenfor.
I Danmark kommer 60% af varmen via fjernvarmerør som kraftvarme fra kombineret produktion med elektricitet. Selv i landsbysamfund med 100 husstande finder man kraftvarme. Danmark har verdensrekord på det felt; kraftvarmen i EU udgør til sammenligning kun 9%. På Færøerne derimod optræder der slet ikke fjernvarme, endsige kraftvarme i statistikkerne, og det bør der som nævnt gøres noget effektivt ved, om end ikke med fossil olie som det primære brændsel, hvilket vi kommer tilbage til.
Det er oplagt at installere fjernvarme i Torshavn og i de bymæssige bebyggelser på Færøerne i øvrigt. Udgiften til højisolerede transmissionsrør i gaderne og stik ind til det enkelte forbrugssted er ca. 50.000 kroner pr. husstand. Fremløbstemperaturen er på 75-90oC. Det er en fremtidssikker investering for samfundet, for mere end noget andet kan det forbedre energieffektiviteten, når spild bliver til nytteenergi.
Ifølge SEV?s årsberetning blev der i 2002 i runde tal købt olie for 36 millioner kroner til Sundsværket og for kun 1 million til værket i Strond. Her snurrer motorerne stort set ikke eller de står i reserve, om man vil. Men også i fremtiden vil SEV?s mange dieselmotorer vise sig at være nyttige elementer i den fremtidige energiforsyning på Færøerne og altså ikke kun til elektricitet. Dieselmotorerne skal blot ikke som nu køre hver dag men stå i reserve og kun startes op, når vand- og vindkraften tilsammen leverer for lidt på grund af usædvanlige vejrforhold, som jo forekommer.
Vores forslag er, at der skal ske en drastisk og systematisk omlægning af den del af energiforsyningen på Færøerne, som anvendes til elektricitet og varme. Det kan man nemlig gøre noget ved. Hovedelementet heri er, at fossil olie til el og varme fases ud og erstattes af vindenergi og andre vedvarende energiformer, som i dag er veludviklede og teknisk uden problemer. Dermed vil fossil olie i fremtiden kun blive brugt i de perioder om året, hvor der er helt specielle vejrforhold.
Investeringerne i det nye energisystem kan ske over en ret kort årrække, der kan være 3-5 år. Det indebærer, at alle påtænkte investeringer i anlæg, der bruger fossilt brændsel, skal stilles i bero. Samtidig skal der politisk skabes de fornødne lovmæssige rammebetingelser for en omstilling til vedvarende energi, finansieringsplaner og de fornødne selskabsdannelser . Især Tyskland men også Danmark har lovgivning for vedvarende energi og kraftvarme med principper, der kan tjene som forbillede.
Man skal også holde inde med yderligere investeringer i vandkraft, idet nyanlæg indenfor vandkraft ud fra erfaringerne i Eidi koster ca. fem gange mere pr. produceret kilowatttime end investeringer i moderne vindkraft. Derfor kan man for de samme penge få en fem gange større energiproduktion med vinden som drivkilde, end dersom man bruger vandkraft, hvilket giver et vigtigt råderum, når man kombinerer el- og varmeproduktion, som det er tilfældet i vores forslag. På sigt kan man fortsætte ad samme spor med fremstilling af brændstof til transportsektoren og fiskeflåden, hvortil vindenergien kan bruges i form af hydrogen, når denne teknologi er ude over forsøgsstadiet og klar til praktisk anvendelse i stor målestok. Det varer nok 10-15 år.
Fremragende vindforhold vil give billig energi
SEV har allerede dokumenteret med sin 150 KW Nordtank vindmølle, som blev opstillet på Neshaga i 1993, at der på Færøerne er fremragende vindforhold. I 2002 producerede denne forholdsvis lille vindmølle 553.000 kilowatttimer, hvilket er 50% mere end den samme type vindmølle producerer på en god placering i Danmark, hvor 20% af elektriciteten nu kommer fra vindkraft. På Neshaga og andre steder på Færøerne er vindforholdene så gode, at man har 3.700 timer om året med fuldlastdrift, hvorimod man på de allerbedste placeringer i Danmark som ved kysten i Hanstholm kun har 3.000 fuldlasttimer. Med disse fremragende vindforhold vil man opnå en langt bedre økonomi i vindkraft på Færøerne, end det er muligt i Danmark, hvor gennemsnittet er 1700 fuldlasttimer og i Tyskland 1900 timer. Alligevel har Danmark opstillet 3.200 MW vindkraft og Tyskland 14.000 MW ud af de 40.000 MW vindkraft, der findes verden over.
Vindkraftens gode økonomi på Færøerne kan belyses med nogle tal. En af de helt nye vindmøller på 4,5 MW har et vingefang på 115 meter, hvorved det overstrøgne areal bliver på 10.400 m2. Den vil på Neshaga kunne fremstille ca. 18 millioner kilowatttimer om året og koster opstillet 35 millioner kroner. Det giver en investeringspris med nøgletallet kWh/år på kr. 1.95, hvilket afhængig af finansieringsformen vil give en strømpris på 25-30 øre pr. kWh.
Det er meget lavt i forhold til de nuværende priser for elektricitet på Færøerne, som ligger på omkring en krone. Dieselfremstillet el samt varme fra oliefyr kan ikke konkurrere hermed. Tallene fra SEV?s årsberetning for 2002 viser, at alene olieforbruget pr. kilowatttime er på 29 øre, hvortil kommer drift i øvrigt, forrentning mv.
Heller ikke vandkraft kan konkurrere med den moderne vindkraft, når vindforholdene er gode. I Eidi blev der i 1989 installeret 14 MW vandkraft med en årsproduktion på mere 45 millioner kilowatttimer. Eftersom investeringen i 1989 var på ca. 500 millioner kroner giver det et investeringsnøgletal for kWh/år på over 10 kroner, hvilket er fem gange mere end for vindkraft, når vindforholdene er så gode, som de er på Færøerne.
Vandkraft og vindkraft er en perfekt kombination
De eksisterende vandkraftanlæg er centrale elementer i den fremtidige energistruktur. Når der er tilstrækkeligt med vind, så sparer man på vandkraften, som så til gengæld tager over, når vinden løjer af. I Eidi kører turbinerne i gennemsnit 3.000 timer om året, hvorimod vindmøllen på Neshaga i henhold til SEV?s statistik i ni år har kørt 7.200 om året, svarende til 3.700 timer i fuldlastdrift. Ved at bruge den nyeste vindkraftteknologi vil udnyttelsen blive mindst ligeså god; ved at installere en stor kapacitet på 80-90 MW, der foruden at dække elforbruget også skal levere varme, vil vindkraften i fremtiden kunne erstatte den del af el-produktionen, som nu kommer fra dieseldrevne elværker. Heller ikke dieselanlæg kører jo hele tiden på fuld kraft. Faktisk kørte SEV?s dieselgeneratorer i 2002 i gennemsnit kun 2.400 timer ud af årets 8.760 timer. På Sundsværket kørte motorerne over 5.000 timer om året, fordi dette værk dækker næsten hele det dieselbaserede elforbrug i hovedområdet.
Beregninger viser, at vindkraft i kombination med vandkraft kan dække en meget stor del af Færøernes samlede energiforbrug, hvor vandkraften især er vigtig som back-up i de perioder, hvor der er for lidt vindkraft. Det kan vandkraften imidlertid også, for den samlede nuværende installerede el-produktionskapacitet på 80 MW på Færøerne (ekskl. Suderoy og de små øer) er ca. dobbelt så stor som det samlede effektbehov, som SEV oplyser i 2002 var på 38 MW. Heraf kan vandkraftanlæggene i Eidi og Vestmanna alene dække de 30 MW, så der er kun behov for en moderat, supplerende dieselkapacitet, når elforbruget er i top. Dermed er der rigeligt med eksisterende dieseleffekt til at sikre elforsyningen i de korte perioder, hvor vindmøllerne står helt stille.
=================================================================================================================
Skitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne.
Af Preben Maegaard, director, Folkecenteret for Vedvarende Energi, Danmark, vicepræsident for EUROSOLAR .
og
Erling Simonsen, formand, Færøernes Naturværns Forening, NVU
Den fossile olie til el-fremstilling og til opvarmning af større bebyggelser erstattes i henhold til vores skitse for fornyelse af Færøernes energiforsyning med vindkraft. Hertil anvendes store, avancerede 4,5 MW vindmøller med synkrongenerator. De har den afgørende fordel i forhold til vindmøller med asynkrongenerator, at de ikke kræver reaktiv effekt. Dermed har vi løst et afgørende teknisk og styringsmæssigt problem i et geografisk afgrænset elforsyningssystem som det færøske, når man vil anvende vindkraften til den primære energiforsyning.
Vores plans fase et indebærer med vinden som energikilde at erstatte 120 millioner kilowatttimer dieselbaseret elproduktion på Sundsværket samt de ca. 17.000 tons fyringsolie, der bruges til rumopvarmning i Torshavn. I Torshavn anlægges et fjernvarmenet, der dækker hele byen. Elforsyning til hele hovedområdet og varmeforsyningen af Torshavn resulterer for en samlet behov for ny vind-elproduktion på 300 millioner kilowatttimer om året, hvilket kan produceres af 15-17 vindmøller hver på 5 MW eller et forholdsmæssigt større antal, dersom man foretrækker mindre vindmøller.
Vi taler her om en installeret effekt af vindkraft på 80-90 MW eller 20 gange mere end der opereres med i Færøernes planer for udbygning med vindkraft ifølge SEV?s årsberetning for 2002. På den anden side er det ingenlunde utopiske tal. I en række danske og tyske lokalsamfund er der allerede i forhold til indbyggertallet installeret en tilsvarende eller større mængde vindkraft, end der indgår i denne plan.
I Thy-Mors Elforsyning i Nordvestjylland er der således installeret 180 MW vindkraft, som kommer fra flere hundrede privatejede vindmøller. Her er man ikke blot selvforsynende med elektricitet; periodevis med kraftig vind bliver op til 75% af vindelektriciteten eksporteret til naboegnene, hvorfra man til gengæld importerer strøm, når der er utilstrækkeligt med vind. Det kan man af indlysende årsager ikke på Færøerne. Det anderledes i vores plan for Færøerne er, at man ? af god grunde - ikke eksporterer overskudselektriciteten fra vindmøllerne til naboområderne, men anvender den til opvarmning. Når det overhovedet kan lade sig gøre at fremkomme med denne skitse, er det ved at benytte vindmøller med synkrongeneratorer, hvor man kan etablere en forsyning med vindkraft anderledes, end man gør det i store forsyningsområder på fastlandet.
Højspændt jævnstrøm omdannes til elektricitet og varme
Vindelektriciteten skal mest hensigtsmæssigt transporteres i form af højspændt jævnstrøm fra vindmøllerne på Neshaga eller tilsvarende gode placeringer, til Torshavn området. Her bliver den del af vindelektriciteten, der skal erstatte el-produktionen fra Sundsværket (ca. 120 millioner kWh om året) vekselrettet og sendt ind i det eksisterende 60 kV (kilovolt) højspændingsnet.
I samkøring med vandkraftanlæggene i Vestmanna og Eidi skal vindmøllerne levere godt 200 millioner kWh elektricitet, som er hovedområdets (eksklusiv Suderoy) årlige forbrug af elektricitet. Vandkraften skal som nu levere 80 millioner og vindmøllerne 120 millioner kWh. Resten af vindelektriciteten, dvs. ca. 180 millioner kWh skal bruges i elektrokedler med store jævnstrømsvarmepatroner i det nye fjernvarmeanlæg i Torshavn. Det er alt sammen kendt teknik.
Der er nogle særlige fordele ved dette koncept. Det kræver detaljerede beregninger, men vi vurderer, at i omkring 60% af årets timer vil vindelektriciten kunne erstatte den dieselproducerede strøm, hvorved elforsyningen vil blive forureningsfri og billigere, end den er nu. Det viser alle erfaringer fra områder, hvor der allerede bruges megen vindkraft. Her ligger el-produktionspriserne væsentlig under de færøske. Med vindressourcer, der hører til de bedste i verden, kan priserne på vindelektricitet på Færøerne kun blive billigere end på fastlandet.
Fjernvarme i Torshavn fra vinden
Vindkraft fluktuerer som bekendt, men det opfanges, når der er overskud af vindelektricitet, i det nye fjernvarmesystem i Torshavn, hvor der skal opstilles store ståltanke, som fungerer som vandvarmelagre. Periodevis er der mere vindelektricitet fra de 15-17 kæmpemøller, end SEV og fjernvarmeforsyningen tilsammen kan forbruge, men overskuddet kan lagres enkelt og billigt i vandvarmelageret til anvendelse, når vindmøllerne ikke kan dække hele el- og varmebehovet.
Elforbruget har til enhver tid første prioritet, fordi oliebaseret elproduktion, bl.a. som følge af den lave totalvirkningsgrad på 45%, er meget dyrere pr. kWh end oliebaseret varmeproduktion. Princippet med vandvarmelagre er i øvrigt kendt i flere lande; således findes der i Danmark flere hundrede store og mindre vandvarmelagre i byer, der er blevet stillet om til kraftvarme, solvarme, biomasse mv.
Ingen problemer med forsyningssikkerheden
Men hvad sker der med forsyningssikkerheden med elektricitet, når vinden løjer af og ikke kan dække varmebehovet og kun en mindre del eller ingenting af el-behovet. Ja, her er man på Færøerne i den gunstige situation, af vandressourcerne i Vestmanna og Eidi på årsbasis er i stand til at dække godt 40% af elforbruget. Det gør disse værker allerede. Samtidig har de en effekt på tilsammen 30 MW, hvorfor de næsten altid vil være i stand til at dække det maksimale effektbehov, som SEV opgiver til 38 MW og som kun optræder, når forbruget på alle felter er i top.
Skulle det så ske, at der er et tørt år med ringe nedbør kombineret med et dårligt vindår, så kan man stadigvæk starte nogle dieselmotorer op indtil vinden og regnen er tilbage. I øvrigt vil man bedre end i dag kunne sikre vandkraftproduktionen, ved i perioder især om sommeren, når varmebehovet i Torshavn er lavt, at anvende en del af vindelektriciteten til at pumpe vand op i vandlagrene i Eidi og Vestmanna, som dermed bliver til en slags pumpekraftværker. Sådanne værker finder man mange steder i Europa.
Investering i fremtiden gavner erhvervsliv og beskæftigelse
Hvad koster så denne omstilling fra fossil olie til vedvarende energi. Det vil vi give et bud på i runde tal. De 15-17 store vindmøller koster tilsammen 600-750 millioner inklusive jævnstrømsforbindelse og vekselrettere. Med tal fra danske barmarksværker vil et fjernvarmenet i Torshavn koste omkring 300 millioner kroner. Hertil kommer varmelagre og et kedelanlæg til back-up forsyning, når der er et dårligt vindår.
Vi taler altså om en investering i den fremtidige energiinfrastruktur på Færøerne på godt en milliard kroner. Hvad har man så til at betale denne investering med. Ja, der er et sparet olieforbrug på Sundsværket på 38 millioner kroner om året og et sparet "maskinforbrug" , som vi sætter til 12 millioner kroner. Ved omstilling til vindvarme vil man i Torshavn spare ca. 13 millioner liter fyringsolie, som vi har sat til 40 millioner kroner.
Der er således 90 millioner kroner til rådighed til at afskrive og forrente en investering på godt en milliard kroner, hvilket giver en direkte tilbagebetalingstid på 11-12 år. Det finder vi er en god og meget fremtidssikker samfundsinvestering, som vil gøre Færøerne til forbillede for mange andre lokalsamfund i verden.
En stor del af det tekniske udstyr i det nye integrerede energisystem på Færøerne, herunder tårnene til vindmøllerne, fjernvarmesystemet og en stor del af infrastrukturen, vil kunne udføres af lokale virksomheder og give ny beskæftigelse. Samtidig vil energisektoren, anlægssektoren, systemudviklere og rådgivere opbygge kompetencer på et helt nyt område, som kan blive en eksportartikel.
Færøerne som forbillede for fremtidens energiforsyning
Fra at være en af verdens største CO2 forurenere vil Færøerne blive et avanceret øsamfund, der bruger de vedvarende energiformer til opretholdelse af en høj levefod. Med en yderligere udbygning med vindenergi, kan der indledes en brintproduktion i stor målestok, hvorved transporten og fiskeflåden kan stille om fra fossil olie til vedvarende energi, efterhånden som den teknologiske udvikling muliggør det. Bølgekraft, som kan senere kan udvikle sig som en vigtig energiform på Færøerne, vil også på et tidspunkt kunne indgå i energiforsyningen, men teknologisk og økonomisk set befinder bølgekraften sig, hvor vindkraften var for 25 år siden. Bølgekraft er stadigvæk førkommerciel teknologi.
Det er en stærk appel til ungdommen, at Færøerne går i gang nu og udnytter sine egne naturressourcer gennem anvendelse af den bedste og mest miljøvenlige energiteknologi, der findes på markedet i dag. Dermed vil det lille nordatlantiske ø-samfund med lange traditioner for overlevelse og velfærd vise vej for andre lande og markere sig som et forbillede, der åbner op for teknologiske udfordringer af virkelig format. Det vil skabe en ny selvforståelse og samtidig bringe progressive virksomheder på Færøerne et hestehoved foran ved at satse på lokale, uudtømmelige og forureningsfri energiformer. Og som vi nævnte i indledningen er dette kun fase et.
