Myndir: Andrew Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix

Her er røðan hjá Zelenskyj í ST Trygdarráðnum

Niðanfyri er røðan, sum Volodymyr Zelenskyj, forseti í Ukraina, helt fyri ST Trygdarráðnum umvegis netið í gjár 5. apríl.

Myndir: Andrew Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix

Røðuna hevur Ritzau tíðindastovan týtt til danskt úr enskari simultantulking í ST Trygdarráðnum.

 

---- ---- ----

 

Mange tak, kære formand, kære generalsekretær og ærede medlemmer af Sikkerhedsrådet og andre medlemmer af dette møde. Tak for denne mulighed. Jeg er sikker på, at alle repræsentanter fra FN’s medlemsland kommer til at lytte til mig i dag.

 

I går vendte jeg tilbage fra vores by Butja, der ikke ligger langt fra Kyiv, og som for nylig blev befriet fra russiske styrker. Der er ikke en eneste forbrydelse, som de ikke har begået der. Ruslands militær ledte efter og slog med fuldt overlæg folk, der tjener vores land, ihjel. De skød og dræbte kvinder uden for deres huse, da de bare prøvede på at få fat i nogen, der var i live. De dræbte familier, voksne og børn, og de prøvede at brænde deres lig.

 

##med2##

 

Jeg taler til jer på vegne af de folk, der ærer de dræbte hver eneste dag, og som mindes de civile, der døde. De blev skudt i baghovedet og dræbt efter at være blevet tortureret. Nogle af dem blev skudt på gaden, andre blev smidt i brønde. De døde, mens de var i smerte, og de blev dræbt i deres lejligheder, huse. Der blev smidt granater, civile blev knust af kampvogne, mens de sad i deres bil midt på vejen. De (russiske styrker, red.) gjorde det for fornøjelsens skyld. De skar lemmer af, skar deres halse op, kvinder blev voldtaget og dræbt foran deres børn.

 

Deres tunger blev trukket ud, kun fordi angrebsmændene ikke hørte det, som de ville høre fra dem. Det adskiller sig ikke fra andre terrorister såsom Daesh (Islamisk Stat, red.), som også besatte områder. Men her er det udført af et medlem af FN’s Sikkerhedsråd. De ødelægger interne grænser, kræver selvstændige landområder og ødelægger religiøs og etnisk diversitet, de indleder krige og fører dem med overlæg på en måde, så de dræber så mange civile som muligt og ødelægger byer, så de udsendte styrker efterlader landet i ruiner og fyldt med massegrave. I kan alle sammen se det, og de støtter had på statsniveau, og de prøver at sprede det til andre lande gennem propaganda og politisk korruption. De skaber globale fødevarekriser, der kan føre til hungersnød i Afrika, Asien og andre lande, og vi vil med sikkerhed se politisk kaos i mange andre lande, hvor den nationale sikkerhed er ødelagt.

 

Så hvor er den sikkerhed, som FN’s Sikkerhedsråd skal garantere? Så hvor er freden? Hvor er garantierne, som FN skal garantere. Det er tydeligt, at Verdens nøgleorganisation, der skal sikre, at enhver aggressor bliver overbevist om at indføre fred, ganske enkelt ikke fungerer effektivt. Nu kan verden se, hvad det russiske militær har gjort i Butja, mens byen var under deres kontrol. Men verden mangler at se, hvad de har gjort i andre besatte byer og regioner i vores land. Geografien er måske forskellig, men ondskaben er den samme.

 

Forbrydelserne er de samme, og det kan ikke undgås, at der skal stilles folk til ansvar. Mine damer og herrer, jeg vil gerne minde jer om artikel 1 kapitel 1 i FN’s vedtægter. Hvad er formålet med vores organisation? Det er at sikre fred og fastholde fred, og nu er FN’s artikel 1 blevet brudt, og hvad er så meningen med alle de andre artikler? I dag, som et resultat af Ruslands handlinger i vores land, i Ukraine. Vi ser de mest forfærdelige krigsforbrydelser siden Anden Verdenskrig, og de bliver begået af russiske styrker.

 

##med3##

 

De omdanner med vilje ukrainske byer til aske med artilleri og luftangreb. De blokerer byer og skaber massesult, de skyder med vilje kolonner af civile på vejen på flugt fra fjendtlighederne. De bomber endda tilflugtssteder, hvor folk gemmer sig fra luftangreb. De skaber forhold i de besatte områder, så så mange civile som muligt dør.

 

Massakren i Butja er desværre kun én af mange eksempler på, hvad besætterne har udført i vores land de seneste 41 dage. Og der er mange flere byer - lignende steder - hvor folk skal lære den fulde sandhed at kende: Mariupol, Kharkiv, (tre andre af Zelenskyj navngivne byer, red.) og dusinvis af andre ukrainske områder. Her minder situationen om Butja.

 

Jeg ved, og I ved udmærket, hvad Ruslands repræsentanter vil sige til beskyldningerne. De har sagt det flere gange. Det mest tydelige eksempel var, da de skød et malaysisk Boeing-fly ned over Donbas med russiske våben eller i løbet af krigen i Syrien. De vil skyde skylden på alle bare for at retfærdiggøre deres handlinger. De vil sige, at der er mange forskellige versioner, og at det er umuligt at finde ud af, hvilken version, der er sand. De vil sige, at ligene af de dræbte er blevet placeret, og at det er opstillet.

 

##med4##

 

Men det er 2022 nu, og vi har håndgribelige beviser. Der er satellitbilleder, vi kan lave gennemsigtige efterforskninger af det, vi er interesserede i. Der er maksimal adgang for journalister og samarbejde med internationale institutioner. Der er samarbejde med Den Internationale Domstol, der er fuldstændig sandhed og placering af ansvar. Jeg er sikker på, at alle FN’s medlemslande vil være interesserede i det her. For at straffe – en gang for alle - dem der betragter sig selv som værende privilegerede og kan slippe afsted med alt. Så vi skal vise alle de andre krigsforbrydere i verden, hvordan de kan blive straffet. Hvis den største bliver straffet, så bliver alle straffet. Hvorfor kom de til Ukraine?

 

Det skal jeg fortælle. Fordi Rusland føler sig som kolonisatorer før i tiden. De har brug for vores penge og vores folk. De har allerede udvist hundredtusinder af vores borgere til deres land. De har bortført over 2000 børn, og det fortsætter de med at gøre. Rusland vil gøre ukrainerne til stille slaver. Det russiske militær plyndrer de byer og landsbyer, som de erobrer. De stjæler alt, lige fra mad til guldøreringe som bliver trukket ud og er dækket med blod. Vi har at gøre med et land, som forvandler vetoretten i Sikkerhedsrådet til en ret til at dræbe.

 

##med5##

 

Det underminerer hele det globale sikkerhedssystem. Det tillader dem at slippe for at blive straffet. De ødelægger alt, de kan. Hvis det fortsætter, vil lande kun kunne stole på deres egen hærs styrke til at garantere deres sikkerhed. Og de vil ikke kunne stole på folkeretten og på internationale institutioner. Mine damer og herrer, er I klar til at lukke FN, synes I at folkerettens tid er ovre? Hvis jeres svar er nej, så bliver I nødt til at handle øjeblikkeligt.

 

FN’s vedtægter skal genrejses øjeblikkeligt og FN-systemet skal reformeres straks, så vetoretten ikke giver retten til at slå ihjel. Der skal være en retfærdig repræsentation i Sikkerhedsrådet af alle verdens regioner. Aggressorerne skal kunne tales til fred straks. Der er brug beslutsomhed. Massakrer i Syrien, Somalia, Afghanistan, Yemen og Libyen skulle have været stoppet for lang tid siden for at være ærlig. Hvis tyranni på et tidspunkt var blevet mødt med sådan et modsvar, så ville det have været stoppet, og man ville have kunne garanteret fred efterfølgende. Verden ville med sikkerhed være forandret, og der ville måske heller ikke være krig i mit land mod mit folk, mod ukrainere, mod vores borgere.

 

Men verden så på og ville ikke gøre noget ved annekteringen af Krim eller krigen mod Georgien eller ved Transdnestr fra Moldova, og hvordan Rusland forberedte baserne til andre konflikter og krige nær deres grænser. Hvordan stopper man det? Det russiske militær og dem, der gav ordrer, skal stilles til ansvar for krigsforbrydelser i Ukraine øjeblikkeligt. Alle, der har givet ulovlige ordrer og udført dem mod vores folk, skal stilles foran en krigsforbryderdomstol ligesom Nürnbergprocessen. Jeg vil gerne minde russiske diplomater om, at von Ribbentrop ikke slap for straf for forbrydelser under Anden Verdenskrig. Jeg vil også gerne minde jer om, at Adolf Eichmann heller ikke slap for straf. Ingen af dem slap for straf, men det vigtigste i dag er, at det er tid til at ændre systemet i FN, så derfor vil jeg foreslå, at man laver en global konference. Vi kan gøre det her i fred og ro og beslutte, hvordan vi reformerer verdens sikkerhedssystem og hvordan vi etablerer garantier om at anerkende grænser og integritet i lande, og hvordan vi overholder folkeretten. Det er klart, at det mål, der blev sat i San Francisco i 1945 om at oprette en global sikkerhedsorganisation ikke er lykkedes.

 

##med6##

 

Det er umuligt at nå det uden reformer. Derfor må vi gøre alt, der står i vores magt, for at give den næste generation et effektivt FN med evnen til at forebygge og forhindre sikkerhedstrusler og på den måde garantere fred og forebygge aggression og bringe aggressorer til fred. Det skal have beslutsomheden og evnen til at straffe, hvis fredsprincipperne bliver overtrådt. Der må ikke være nogen, der er undtaget, alle skal være lige uanset økonomi, geografi og individuelle ambitioner. Fredens magt, retfærdighedens magt og sikkerhedens magt skal være dominerende. Det er det, menneskeheden altid har drømt om. Ukraine er klar til at tilbyde en platform til et af hovedkontorerne til et opdateret sikkerhedssystem, der minder om Geneve-kontoret, der tager sig af menneskerettigheder, og kontoret i Nairobi, der tager sig af miljøbeskyttelse. I Kyiv kan vi have kontorer, der tager sig af forebyggende tiltag og af at opretholde fred. Jeg vil gerne minde jer om vores fredelige mission i Afghanistan, hvor vi ukrainere evakuerede over tusind personer på egen hånd. Det var en svær situation, og Ukraine kom til deres undsætning. Vi bragte folk ind med forskellige nationaliteter og etnicitet.

 

Vi kiggede ikke på, om de nødstedte var en af vores egne eller blot en, der havde brug for hjælp. Vi hjalp alle, og vi reddede alle, vi kunne. Hver gang der var brug for det, kunne verden være sikker på, at der ville kæmme hjælp. Verden ville være et sikrere sted. Derfor har Ukraine også en moralsk ret til at foreslå en reform af det globale sikkerhedssystem. Vi har bevist, at vi hjælper andre - ikke kun i glade tider, men også i mørke tider. Og nu har vi brug for beslutninger fra Sikkerhedsrådet for at sikre fred i Ukraine.

 

##med7##

 

Hvis I ikke ved, hvordan det skal gøres, så kan I gøre to ting. I kan enten fjerne Rusland, der står bag offensiven og er kilden til krig, så russerne ikke længere kan blokere beslutninger mod deres egen krig, og så gøre alt hvad vi kan for at etablere fred. Den anden løsning er at vise, hvordan man kan reformere eller ændre systemet og arbejde for fred. Og hvis der ikke er noget alternativ, så må I jo opløse jer selv.

 

Det ved jeg, at I må indrømme, hvis der ikke er noget, vi kan gøre ud over at snakke. Vi har brug for fred, Ukraine har brug for fred, Europa har brug for fred, Verden har brug for fred. Til sidst vil jeg gerne pænt bede jer om at se denne korte video. Giv os et minut mere af jeres tid. Videoen, som vi vil vise, viser, at ét land kan overtræde rettighederne, og det her er resultatet af ikke at blive straffet. Hvis det er muligt, så se gerne denne video, for det er umuligt at få alle til at komme til vores land og se det med deres egne øjne. Derfor beder jeg jer om at se denne video.

 

/ritzau/

 

 

 

Myndir: Andrew Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix

Russiska umboðið í ST Trygdarráðnum, Vassily Nebenzia, lurtar eftir røðuni hjá ukreinska forsetanum, Volodymyr Zelinskyj