Hvor var Kringvarp??

Lars Godbersen,daglig leder, Flying Superkids og Foreningen Gymnastikgården
--------

Flying Superkids står uforstående overfor manglende redaktionel interesse fra Færøernes medieflagskib.
Flying Superkids optrådte d. 31. marts og 1. april for første gang i gruppens 43-årige historie på Færøerne. 2000 færinger så showet.
Flying Superkids er nu landet hjemme i Århus. Vi er glade og taknemmelige over de oplevelser og den modtagelse, vi fik på Færøerne.
Alligevel kan jeg ikke lade være med at skive dette læserbrev, da jeg mener, at Flying Superkids og ikke mindst Havnar Fimleikafelag har fået en utrolig unfair behandling af Kringvarp.
Det er ingen hemmelighed, at Flying Superkids (herefter FS) optræder for udsolgte huse over hele verden. Kort før vi rejste til Færøerne, var FS i Istanbul, hvor 9000 tyrkere så showet ved 6 forestillinger.
Overalt hvor vi kommer, møder vi kæmpe interesse for vores projekt.
Dels fordi vi er »non profit«, og dels fordi vi inspirerer børn og unge over hele kloden til at dyrke sport.
At inspirere unge til at bevæge sig er jo blevet en massiv global opgave, som vi er stolte over at kunne hjælpe til med.
Da jeg kom til Færøerne i starten af marts for at hænge plakater op, havde vi solgt 11 billetter.
Ingen på Færøerne anede FS kom, og vi var dødsens angste for, at der ikke ville komme nogen til vores shows. Vi kendte på det tidspunkt ikke Færingernes åbenhed og nysgerrighed overfor kulturelle events.
Vi kontaktede derfor de lokale medier for at fortælle om vores projekt. På alle redaktioner blev vi modtaget med åbne arme undtagen på Kringvarp.
Man ville ikke omtale FS, da man mente, at vores budskab var ren reklame.
Efter 3 dage, hvor jeg forsøgte at komme igennem på forskellige redaktioner, måtte jeg erkende, at jeg udelukkende ville få svaret nej, nej og nej.
Dette - på trods af at jeg hver gang lagde op til, at journalisterne bare skulle stille lige de spørgsmål, der var interessante for dem. Alt var lagt op til debat. Journalisterne kunne jo stille spørgsmål til: vores økonomi, pædagogik, den fysiske træning af børnene osv. osv. ..
Enhver journalist må vel kunne finde et eller andet interessant i, hvordan et børneensemble som FS bliver verdensberømt.
Jeg stødte - under mit besøg på Færøerne - på mange dygtige, velmenende, arbejdsomme, frivillige foreningsmennesker, som klagede over Kringsvap. Rigtig mange forklarede mig, at min manglende succes hos Kringvarp ikke var ukendt. For Kringvarp dækker mest forbold, og de er praktisk talt umulige at få til at dække noget som helst andet.
Det er jo ikke hver dag, at et verdenskendt børneensemble, en tourbus, 26 performere, 1 lysdesigner, 1 konferencier og teknisk showudstyr for millioner kommer til Færøerne.
Jeg fatter ikke, at vi - med det kæmpe arrangement, vi stablede på benene - ikke kunne få bare en lille smule omtale. I min frustration ringede jeg til en person i ledelsen på Kringvarp. Her, troede jeg, at man ville have forståelse for mine argumenter.
Jeg blev da også lovet, at man ville tage det op til debat på redaktionerne, og man gav udtryk for, at når vi kom tilbage til Færøerne med showet, så ville man være klar til at dække arrangementet.
Flying Superkids var på Færøerne i over 4 døgn. Vi så ikke skyggen af Kringvarp.
Hvor var de mon? Til fodbold?