Landsverk bedriver greenwashing

Dette er en kommentar til: 

 

https://www.in.fo/news-detail/hetta-er-pura-vandaleyst-fyri-tey-sum-bugva-i-kaldbak

 

Dette er de samme amatøragtige udmeldinger som Landsverk kom med i deres ansøgning til Tórshavns kommune (der snakkede de om kaffe og mobiltelefoner).

 

Desværre er det tydeligt at Landsverk ganske simpelt hen ikke ved hvad de taler om. At to stoffer er i gruppen "mulig kræftfremkaldende" betyder IKKE at de er lige farlige, blot at det endnu ikke er bevist at de er kræftfremkaldende.

 

At konkludere at noget ikke er farligt på den baggrund er uprofessionelt og uvidende.

 

Det er blevet vist at folk, der arbejder med asfalt har forhøjet risiko for kræft, og dyreforsøg viser både carcinogene og immun-nedsættede effekter fra bitumen.

 

Her er afsnit gennemgangen af bitumen fra WHO:

 

“Studies have reported increased risk of cancer among workers in occupations with the potential for exposures to asphalt”

 

“Isolated studies have reported elevated risk estimates for cancers of the brain,... bladder and other urinary organs...”

 

https://apps.who.int/iris/bitstream/handle/10665/42904/9241530596.pdf?sequence=1&isAllowed=y

Og her af forsøg med mus ift. immunnedsættende effekter:

 

“These results demonstrate that exposure to road paving-like asphalt fumes is immunosuppressive through systemic, respiratory, and dermal routes of exposure in a murine model and raise con[1]cerns regarding the potential for adverse immunological effects”

 

https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/15376510802312407

 

Der er selvfølgeligt ikke uden grund at asfaltværker er placeret i den mest miljøsvinende industrikategori.

 

Det er uhyggeligt at Landsverk, en offentlig institution, bedriver "greenwashing" på så uprofessionelt et niveau (og der er mange flere eksempler i deres ansøgnin) til fare for borgerne i Tórshavn kommune.

 

Janus Vang,

 

formand for Áhugafelagið við Kaldbaksfjørð og Ph.D. i biomedicin.

 

 

 

PS. Et andet eksempel på "greenwashing" i Landsverk ansøgning er udtalelsen om at røgen fra værket mest er vanddamp. Det vil altid være tilfældet i en tørringsproces, og betyder IKKE at processen er ren. Især ikke når den opvarmes ved at afbrænde tung fyringsolie.