Af Jørn Astrup Hansen
Direktør i Eik Banki, oktober 2010 - april 2011
Medlem af banksen bestyrelse indtil januar 2016
Optakten til det, der senere blev kendt som Skattamálið, var for så vidt triviel. Eik Banki tilbageholdt i 2012-14 væsentlige oplysninger over for TAKS og gav i flere tilfælde en vildledende fremstilling af rekonstruktionen i 2010. TAKS, der fejlede fatalt, lod sig vildlede af banken; sagsbehandlingen var lem-fældig og inkompetent. I 3 år samlede bankens selvangivelse for 2010-11 støv hos TAKS. Reelt beskæftigede TAKS sig formentlig kun med sagen nogle få dage i juni 2015, da fristen for at ændre bankens selvangivelse for 2011 udløb.
##med2##
Medens TAKS i årene 2012-15 havde siddet på hænderne i forhold til Eik Banki, gav Skattamálið i perioden fra februar 2016 til februar 2017 anledning til en hektisk aktivitet hos TAKS. Men hvad brugte TAKS 12 lange måneder til? I en sag, man havde kendt i 3½ år. Til at omgøre en beslutning, der var taget på et ufuldstændigt grundlag og formentlig var ugyldig? Nej, TAKS brugte tiden på en konstruktion, der skulle tømme afgørelsen fra juni 2015 for ethvert reelt indhold. Men på en sådan måde, at det ikke fremgik, at TAKS i juni 2015 havde indrømmet Eik Banki et uretmæssigt fradrag. TAKS førte offentligheden bag lyset. Medens Fíggjarmálaráðið så den anden vej.
Rekonstruktionens anatomi
Det selskabs- og skatteretlige indhold af Eik Bankis rekonstruktion i efteråret 2010 var helt ukompliceret. Alligevel endte eitt púra einfalt mál ifølge bankens direktør som tað fløkjasligasta málið í Føroya søgu. Og det kunne vi takke Jan Lamhauge for, mente direktøren. Men det var ikke Lamhauge, men Súni Schwartz Jacobsen, der havde forvansket sagen indtil ukendelighed. Skattamálið var uendeligt simpelt.
Eik Banki Føroya, et helejet datterselskab af Finansiel Stabilitet, erhvervede den 14. oktober 2010 med regnskabsmæssig virkning fra den 1. oktober 2010 den af Eik Banki hidtil drevne virksomhed.
##med3##
Købesummen bestod af den gamle banks simple forpligtelser, der var garanteret af den danske stat. Forpligtelserne, som Finansiel Stabilitets datterselskab indtrådte i, beløb sig til 11.479 mio. kr. Der blev ikke erlagt andet og mere; købesummen var 11.479 mio. kr. Efterfølgende skulle den nye banks ledelse foretage en fordeling af købesummen. Det var en simpel opgave. Helt i tråd med statsgarantiens indhold blev aktiverne af den gamle bank (læs Finansiel Stabilitet) overdraget til den nye bank til dagsværdier (til forskel fra bogførte værdier, således som de fremgik af den gamle banks bogholderi den 30. september 2010).
Dagsværdien af de identificerbare aktiver blev opgjort til 10.965 mio. kr. Ses der bort fra den efterstillede kapital, var der således i den gamle bank en underbalance på 514 mio. kr. Aktivernes værdi dækkede ikke de simple forpligtelser. Men det gjorde den statsgaranti, som Eik Banki i oktober 2008 tegnede under bankpakke 1. For garantien betalte banken en præmie på 82 mio. kr.; herudover bidrog banken i øvrigt til en kollektiv selvrisiko med 54 mio. kr. Forsikringsbegivenheden indtraf den 30. september 2010. Skadelidte var Eik Banki, og skaden (underbalancen), der blev opgjort til 514 mio. kr., blev dækket af garanten, Finansiel Stabilitet. Der blev af den nye bank ikke erhvervet goodwill. Det er alt sammen vel ikke så svært at forstå.
Med henblik på overtagelsen af den gamle banks virksomhed stiftede Finansiel Stabilitet den 12. oktober 2010 Eik Banki Føroya med en aktiekapital på 100 mio. kr., der blev indbetalt til kurs 2.000. Nu blev tabet under garantien på 514 mio. kr. modregnet i de indbetalte reserver. Finansiel Stabilitet modtog således aktier med en pålydende værdi på 100 mio. kr. til en regnskabsmæssig kurs af 1.486. Den nye bank blev etableret med samlede aktiver på 12.965 mio. kr. og en egenkapital på 1.486 mio. kr.
##med4##
Det er ubegribeligt, hvad der fik den nye bank til i juni 2012 at bringe underbalancen i den gamle bank til fradrag i sin skattepligtige indkomst for 2010-11. Og det er ubegribeligt, at det skulle tage TAKS 3 år at underkende et fradrag, der så åbenbart var uden ethvert grundlag. Det må forekomme, at de færøske myndigheder (Fíggjarmálaráðið og TAKS) ikke havde forstået indholdet af den ubegrænsede statsgaranti, der var indeholdt i lov om finansiel stabilitet, som lagtinget vedtog i oktober 2008.
Goodwill – en konstruktion
Men endnu mere ubegribeligt var det, at TAKS i juni 2015 indrømmede banken ret til at afskrive un-derbalancen i den gamle bank som goodwill – en underbalance, som Finansiel Stabilitet havde dækket under statsgarantien. Der var ikke indeholdt goodwill i købesummen for den gamle bank. Hvordan skulle den fortsættende bank da kunne afskrive på goodwill? Man kan da ikke afskrive på noget, man ikke har.
Vi kunne have været den ganske affære foruden, om bankens bestyrelse og TAKS blot havde taget den sunde fornuft fangen og ikke havde ladet sig forføre af bankdirektørens vidtløftige forklaringer. Om man bare havde erindret sig moralen i Kejserens nye klæder: Sig fra, når der er noget, du ikke forstår. Eller spørg i det mindste. Nogen må da have undret sig over, at en åbningsbalance med aktiver til en dagsværdi af 12.965 mio. kr. og en egenkapital på 1.486 mio. kr. lå til grund for det eksterne, revide-rede regnskab for 2010-11, medens en åbningsbalance med aktiver til en bogført værdi af 13.509 mio. kr. og en egenkapital på 2.024 mio. kr. blev lagt til grund for opgørelsen af den skattepligtige indkomst i samme periode.
Nogen, heriblandt bestyrelsens formand, lod sig utvivlsomt dupere af revisionsselskabet Deloittes aggressive men (bevidst?) misforståede skatterådgivning. Det var der ingen grund til. Det forholder sig med skatterådgivere som med jukebokse: du putter en mønt i boksen, trykker på en knap, og boksen spiller netop den melodi, du har bestilt. Det undrer ingen sig over. Men hvorfor skulle det være anderledes med skatterådgivere?
Når Skattamálið påkaldte sig så stor opmærksomhed, er det på grund af beløbets størrelse og den frækhed, banken (og TF Holding) udviste i sagen. Uden nærmere forklaring havde banken i sin selvangivelse for 2010-11 bragt et tab på 477 mio. kr. til fradrag i sin skattepligtige indkomst. Tabet, der ikke kunne genfindes i bankens reviderede regnskab, der var vedlagt selvangivelsen, måtte have forekommet TAKS at være kommet ud af det blå. Alligevel skulle der gå 3 år, før TAKS havde bemærkninger til forholdet.
Men det, der gør Skattamálið betændt, er det efterfølgende cover-up, som TAKS medvirkede til. I februar 2016 oplyste TAKS, at man havde taget sagen op til fornyet behandling, efter at der, som TAKS udtrykte det, var fremkommet nye oplysninger i sagen. Senere ændrede TAKS forklaring. Nu hed det sig, at nok havde TAKS i juni 2015 indrømmet banken ret til at afskrive underbalancen i den gamle bank som goodwill, men endnu udestod en vurdering af værdien af denne goodwill. Det var det rene nonsens. TAKS ville vurdere værdien af noget, som ikke var.
TAKS forsøgte på ynkelig vis at dække over fadæsen. Efter lange overvejelser afgjorde TAKS i februar 2017, at der rigtignok forelå goodwill, men at man havde vurderet værdien af denne goodwill til nul kroner! Sagen endte som en farce. TAKS havde fejlet. Igen. Thi den, der begår en fejl og undlader at rette den, har begået to fejl. TAKS havde gjort sig til aktiv deltager i coveruppet. Súni udlagde da også afgørelsen som en sejr for banken: Nul er ikke ingenting, nul er ikke 0; nul er noget. Er De forvirret, så velkommen i klubben.
TAKS på gale veje
TAKS’ forbavsende afgørelse i juni 2015 bygger alene på en udtalelse afgivet af det danske skattemini-sterium, hvorefter undirbalancan við einum skattskyldugum handli av ognum og skyldum frá einum peningastovni í somu støðu sum gamli Eik Banki var í, er gjald fyri kundaskaran hjá tí neyðlíðandi bankanum, og tí kan metast sum gjald fyri goodwill knýtt at teimum yvirteknu engagementunum.
Udtalelsen, som TAKS gengav i anonymiseret form, blev afgivet i december 2010 i forbindelse med Finansiel Stabilitets salg af (dele af) Eik Bank Danmark til Sparekassen Lolland. Men salget af Eik Bank Danmark var uden enhver relevans for en vurdering af den skattemæssige behandling af rekonstruktionen af Eik Banki i efteråret 2010. Salget af Eik Bank Danmark var ikke omfattet af lov om finansiel sta-bilitet; banken var i december 2010 end ikke nødlidende. Finansiel Stabilitet og Sparekassen Lolland var uafhængige parter; det var Eik Banki og Finansiel Stabilitet ikke.
På et misforstået grundlag traf TAKS afgørelse om et fradrag på en halv milliard kroner. En sang fra de varme lande var nok til at bringe TAKS på afveje. Men hvordan kunne TAKS dog i den grad gå galt i by-en? Er det virkelig muligt, at TAKS ikke vidste bedre? Og hvordan kunne Eik Banki på Færøerne i øvrigt være i god tro? Her vidste man da nok, hvad der videre var hændt datterbanken i Danmark.
##med5##
Da der i februar 2016 blev fløjtet ud til omkamp – forlænget spilletid ifølge TAKS – bad TAKS det danske skattevæsen, SKAT, om at medvirke som linjevogter. Men SKAT fór vild i den færøske tåge, som det så ofte sker, når danske myndigheder – og tidligere nationalbankdirektører – vover sig til Tórshavn.
Bárður Larsen – ikke for børn
Fíggjarmálaráðið er ressortmyndighed for TAKS. Da Fíggjarmálaráðið i foråret 2017 gjorde status over TAKS’ rolle i Skattamálið, fandt landsstýriskvinnan og skattedirektøren, at det nok ville være en god ide at kigge lidt nærmere på TAKS’ forretningsgange. Lagmanden mente, at der var behov for andet og mere end en overfladebehandling, og landsstyret besluttede i marts 2017 at bede cand.jur. Bárður Larsen, ekspert i forvaltningsret, om at undersøge TAKS’ sagsbehandling i den såkaldte Eik-sag.
Den 30. juni 2017 forelå Bárður Larsens redegørelse. Det er en meget velskrevet og autoritativ redegørelse. Og befriende kort. Et par uger senere offentliggjorde Fíggjarmálaráðið de væsentligste konklusioner i redegørelsen. Det var en fejl, en undladelsessynd, at Fíggjarmálaráðið ikke offentliggjorde redegørelsen i dens helhed. Den manglende offentliggørelse skyldtes, som jeg husker det, et hensyn til Eik Banki. Men det var et misforstået hensyn. Redegørelsen handlede slet ikke om banken – men om TAKS’ sagsbehandling. Om hvordan vores allesammens TAKS gebærder sig, når der er andet, og mere, end pebernødder på spil. Fíggjarmálaráðið havde ydet sit beskedne bidrag til coveruppet.
Kampen om sjælene
Nu var der frit slag for TAKS’ direktør, Eyðun Mørkøre, samt et kobbel af hel- og halvprofessionelle meningsmagere, som viderebragte myter og fantasifulde historier, der skulle tjene til at hvidvaske Eik Banki og TF Holding. Kampen om skattefradraget på en halv milliard kroner var tabt for banken – og TF. Nu gjaldt det kampen om den offentlige mening – om den færøske folkesjæl; nu skulle kritiske røster bringes til tavshed.
Det var en broget skare, Eik Banki og TF Holding mobiliserede i missionens tjeneste. Cheerleader var TF Holdings juridiske pitbull terrier, Jógvan Páll Lassen, koncernens mangeårige husadvokat, der betjener sig af en jargon, som man finder den i HB’s omklædningsrum snarere end i auditorierne ved de juridiske fakulteter. Det var i advokatens argumentation ikke muligt at finde blot løsrevne brudstykker, der kunne antages at hidrøre fra Lassens flittige studier af Karnovs Lovsamling.
En af Færøernes mest erfarne erhvervsjournalister, Sveinur Tróndarson, bed hovedet af al skam og gik åbenlyst i Eik Bankis sold. Mod en passende betaling påtog Sveinur sig over for bankens medarbejdere og den undrende offentlighed at tyde Súnis forunderlige virkelighedsopfattelse som indeholdt i en pressemeddelelse af 15. april 2016:
Eik Banki var “føddur” við tveimum milliardum í eginpeningi, men tá felagið fór til gongu misti tað 500 milliónir krónur. … Talan er um 500 milliónir krónur, sum bankin var meira verdur á yvirtøkudegnum, men sum nú vóru horvnar. Nevnd og stjórn vóru sannførd um, at hesar 500 milliónirnar ikki bara kundu hvørva úr roknskapinum frá degi til dags, og tí var spurningurin, hvussu upphæddin skuldi handfarast í roknskapinum og í fyrstu sjálvuppgávuni. .… Har er íkomin ein undirjávnvág, sum er “okkurt” fyri bankan.
##med6##
Formuleringerne er famlende og ubehjælpsomme – helt uden den stringens, som er karakteristik for Schwartz Jacobsen, der er statsautoriseret revisor. Formuleringerne er i øvrigt typisk for den usikre sprogbrug, banken anvendte over for TAKS. Det ses, at Súni her tog bestyrelsen til indtægt for, at ban-ken i sin første selvangivelse bragte underbalancen i den gamle bank til fradrag. Det var der ikke be-læg for. I juni 2012 bragte direktøren 477 mio. kr. til fradrag i bankens selvangivelse. Bestyrelsen blev orienteret om fradraget så sent som i marts 2013. Ikke af direktøren – men af revisionen.
KvF bringes til tavshed
Símun Absalonsen, der underskriver sig som statsautoriseret revisor, kastede sig med et længere indlæg i Sosialurin den 4. oktober 2017 ud i debatten om Eik Bankis skattefradrag med en ildhu, der var en bedre sag værdig. Símun bedyrede, at hans interesse i Skattamálið var rent faglig. Det fremgik ikke af indlægget, der havde karakter af et voldsomt angreb på KvF. Indlægget lå lige til højrebenet hos KvF’s nytiltrådte direktør, Johnny í Grótinum. Símun, der gik i rette med Eik Banki for ikke at have anket TAKS’ afgørelse af 3. februar 2017, havde i øvrigt en række forbavsende synspunkter. Forbavsen-de, når Símuns baggrund tages i betragtning. Stemmen var Símuns, men …
Allerede i marts 2017 havde Sjúrður Skaale indledt det, der senere fik karakter af et egentligt stormløb mod KvF. Sjúrður, der som tidligere politisk spindoktor givetvis var bevidst som sine virkemidler, kommenterede den 25. marts 2017 offentligt KvF’s udsendelse, Skattamálið II, der løb over skærmen fem dage forinden. Sjúrður Skaale gjorde gældende, at udsendelsen var klippet på en sådan måde, at seerne kunne få det indtryk, at Eyðun Mørkøre, direktøren for TAKS, havde reddet Súni Schwartz Ja-cobsen fra en retssag: Men tað var óreiðiligt. Tað var manipulatión. Og tað skaðar kringvarpsins trúvirði. Tað má leiðslan á stovninum hava eina – almenna! – meining um. Mente altså Sjúrður Skaale, som fik medløb af flere lagtingsmedlemmer, der gerne så sig fritaget for at blive kigget i kortene af et foretagsomt KvF.
Der var spillet op til dans, dødedans, da Johnny í Grótinum, den tidligere direktør for Lands-sjúkrahúsið, den 1. september 2017 tiltrådte stillingen som direktør for KvF. Johnny havde allerede som sygehusdirektør vist Skattamálið, og navnlig KvF’s dækning af sagen, en påfaldende, en næsten manisk, interesse. Johnny mente vist, at han kunne bidrage til KvF’s dækning af sagen med en særlig viden. Selvtilliden manglede ikke noget.
Johnny havde tidligere været ansat i BankNordik, hvor han havde haft et tæt samarbejde med Súni Schwartz Jacobsen, der var direktør i banken indtil foråret 2011. Sammen med Súni havde Johnny således i sommeren 2009 deltaget aktivt i BankNordiks bestræbelser på at overtage dele af Fionia Bank fra Finansiel Stabilitet. Johnny havde haft adgang til alle oplysninger om Fionia Bank. På denne baggrund mente Johnny, for så vidt naturligt nok, at have en særlig indsigt i den skattemæssige behandling af rekonstruktioner under lov om finansiel stabilitet. Det var således Johnnys opfattelse, at når der ved salget af Fionia Bank fulgte et skattemæssigt underskud med, måtte det samme være til-fældet for Eik Banki.
Men Johnny havde overset den ikke uvæsentlige detalje, at medens Eik Banki gik fallit i september 2010, så var det samme ikke tilfældet for Fionia Bank, da Finansiel Stabilitet i marts 2009 overtog kontrollen med banken. Johnny var blevet bragt ud af sin vildfarelse allerede i december 2016. Alligevel fastholdt han det synspunkt, at havde Fionia Bank ret til fradrag, så måtte Eik Bank også have ret til et fradrag. Det gjorde ikke noget indtryk på Johnny, at han – længe efter at Skattamálið var endeligt af-sluttet – stod helt alene med synspunktet ”hvis Fionia, så også Eik”. Selv Súni, der ellers ikke var kræsen med argumenterne, spillede aldrig Fionia-kortet over for TAKS. Efter af Johnny i oktober 2017 en-deligt måtte opgive sit ensomme forsvar for Eik Bankis fradrag for et tab, som ikke var, koncentrerede han sig om at holde sin gode ven Regin Hammer, der var direktør i TF Holding indtil juni 2016 og en central person i TF’s køb af Eik Banki i 2011, uden for pressens søgelys.
Straks efter sin tiltræden i KvF tog Johnny fat på et opgør med Nyhedsafdelingen i almindelighed og afdelingens dækning af Skattamálið i særdeleshed. Efter mindre end tre måneder i stillingen indledte Johnny den proces, der endte med at koste Liljan Weihe stillingen som nyhedschef. Johnny, der fik en kort men stormfuld karriere i færøsk presse, havde fået en sangfugl til at forstumme. Heller ikke Jan Lamhauge, der var den bærende kraft i KvF’s dækning af Skattamálið, har længere sin daglige gang på KvF.
Øssur og den klassiske journalistik
Johnny bad i oktober 2017 Øssur Winthereig, mangeårig medarbejder ved KvF og færøsk presses ne-stor, om at forestå en eftervurdering af KvF’s dækning af Skattamálið. Øssurs væsentligste forudsætning var, at han ikke anede, hvad der var op og ned i Skattamálið – en kvalifikation, han ikke blev træt af at fremhæve. Øssur mente, at der i KvF var behov for et opgør med den ”aktivistiske” journalistik. Men er det ikke det, man i andre samfund kalder kritisk eller undersøgende journalistik? Og kan Færøerne virkelig være en sådan journalistik foruden?
Øssur ønsker sig tilbage til den ”klassiske” journalistik, hvorefter alle meninger er lige gode, og alle får samme muligheder for at komme til orde. Det lyder lidt af mikrofonholderi. Øssur Winthereig var i 1980’erne og 90’erne kendt som en pioner, en kritisk journalist. Måske det også gælder her, at da Fanden blev gammel, gik han i kloster. Øssur kan vel ikke mene, at Schwartz Jacobsen og Mørkøre begge skulle have X minuttet til at procedere deres synspunkter, hvorefter folkedomstolen skulle træffe afgørelse i sagen. KvF havde fået færten af, at TAKS uden ethvert grundlag havde indrømmet Eik Banki et skattefradrag på en halv milliard kroner. Uden en ”aktivistisk” journalistik var fradraget næppe blevet trukket tilbage.
Pressen gør ikke nogen forskel – den bliver til tyggegummi for øjnene – om den blot forfalder til barberstuesnak. John William Joensen, der opfattede Skattamálið som endnu en fodboldkamp mellem HB og KÍ, skrev den 19. februar 2016 følgende leder i Norðlýsið.
Eg haldi við Schwartz
Dagur og Vika gjárkvøldi brúkti 30 min uppá eitt mál, sum einans serfrøðingar skilja – og staðfest varð at tey sum skilja málið eru ósamd. Í studio hevði Dagur og Vika ómaka sær at fáa landsstýriskvinnan í fíggjarmálum, sum sera pedagogiskt greiddi frá at hetta er eitt mál sum politiska skipanin ikki eigur ella má blanda seg uppí.
Eftir at hava sitið og eftirhugt Dag og Viku á netinum eri eg komin til ta niðurstøðu, at vit sum hyggjarar eru noyddir at taka støðu til, um vit halda við Astrup ella Schwartz. Landsstýriskvinnan segði at hon helt við Schwartz – og tað haldi eg eisini at eg fari at ge-ra. Føroysku bankarnir – innsetarar – hava eisini rindað til Fíggjarligt Støðufesti – so lat Eik fáa ágóðan av hasum. :-)
Skattamálið – større end Færøerne
Skattamálið var for stor en udfordring for Færøerne. De myndigheder og institutioner, der skulle have håndteret sagen, imploderede under det ydre tryk. Øerne kunne ikke rumme så meget uenighed. Det opleves nu engang som mere trygt, når vi alle er enige. Også selv om det, vi er enige om, er forkert. At tale Roma midt imod kan have grumme konsekvenser; det er mere sikkert at trykke sig i en større flok. Men man drister sig til at spørge med Niels Hausgaard, om de flest’ er de bedst’ eller bare de flest’.
En skikkelig bestyrelse i Eik Banki lod sig køre over af en magtfuldkommen direktør og et følgagtigt formandskab, der forsømte modspillet til en dumstædig direktør. Formanden var i sammenhængen uden de tilstrækkelige kvalifikationer; det samme var en svag næstformand, der i øvrigt var af den besynderlige opfattelse, at underbalancen i Eik Banki var et anliggende for TF Holding snarere end banken. I marts 2011 indhentede TF Holding en autoritativ redegørelse for den skattemæssige behandling af Eik Bankis rekonstruktion; der skulle gå 5 år, før TF Holding fandt det for godt at orientere bankens bestyrelse om redegørelsen, der konkluderede, at Eik Banki ikke kan foretage fradrag for underbalancen i den fallerede bank.
TAKS var i svær grad overmatchet med Eik/TF, siden også Deloitte, som modparter, og Fíggjarmálaráðið var lammet af berøringsangst. Om ikke en håndfuld uforfærdede journalister havde holdt fokus på sagen, havde Eik Banki formentlig kunnet beholde et fradrag, der ikke var af denne verden.
Men det kostede dyrt. Det var begyndelsen til enden for den kritiske nyhedsformidling, da først Sjúrður Skaale og siden Símun Absalonsen blæste i basunerne. I september 2017 tiltrådte Johnny í Grótinum som hitman ved KvF. Det tyndede hurtigt ud i den lille flok af journalister, der havde drevet KvF’s dækning af Skattamálið. Som strikkekonerne ved skafottet fulgte Øssur Winthereig sammen med en trofast skare af proselytter på sikker afstand udrensningen af dissidenter.
