Tey næstu 10 árini skulu útbyggingar gerast í føroyska samfelagnum fyri einar 1,6 - 1,7 milliard tilsamans.
Tað er í hvussu so er ætlanin hjá Karsten Hansen, landsstýrismanni í fíggjarmálum.
Hann er nú komin væl áleiðis við at gera eina 10 ára verklagsætlan fyri, hvussu føroyska samfelagið skal byggjast út tey næstu 10 árini.
Hann sigur, at líka neyðugt, sum tað alsamt er at byggja landið út , líka neyðugt er tað, at hetta fer fram undir væl skipaðum viðurskiftum, tí hevur hann lagt eina nágreiniliga ætlan fyri, hvussu hann heldur, at hetta skal gerast næstu 10 árin.
Talan er sjálvsagt bara um verkløg hjá landskassanum.
Vit hava fyrr umrøtt, at kommunurnar skulu gera eina verklagsætlan, sum skal ganga yvir fimm ár, og sum skal fevna um tær kommunalu útbyggingarnar.
Karsten Hansen sigur, at verklagsætlanin er løgd eftir samfelagsbúskapinum, sum hann er í løtuni.
? Tað, sum vit hava skotið upp, er at byggja út fyri 160-170 milliónir um árið, tí tað halda vit er tað, sum er ráðiligt, sum støðan er.
? Men sjálvandi kann ætlanin broytast bæði uppeftir og niðureftir, alt eftir, hvussu gongdin annars er í samfelagnum. Tí er ætlanin, at hon skal endurskoðast hvørt ár.
Mest í útjaðaranum
Landsstýrismaðurin sigur, at roynt verður at býta útbyggingarnar sundur ímillum tey ymsu økini.
Men hann leggur eisini dent á, at tað er ein týðandi táttur í útbyggingarætlanini, at hon í stóran mun verður brúkt til at stýra virkseminum í teimum ymsu pørtunum í landinum og at mest tískil verður gjørt í økjum, har lítið virksemið er frammanundan, og har lítil og ongin vandi er fyri, at tað almenna virksemið, sum hesar útbyggingar føra við sær, fara at gera búskapin ov heitan.
Hinvegin hevur tað samstundis týdning at halda aftur í miðstaðarøkinum, har nógv arbeiðið er frammanundan og har almenn arbeiði fara at føra við sær at búskapurin verður enn heitari, enn hann longu er.
?Men tað ber kortini ikki til at renna undan veruleikanum. Og veruleikin er, at eisini í miðstaðarøkinum eru tað ymisk arbeiðið, sum vit heilt einfalt ikki sleppa undan at fara undir nú, sigur Karsten Hansen.
Hann sipar ikki minst til Landssjúkrahúsið, sum er fullkomiliga illa fyri og afturútsiglt.
?Tað er eitt ódnartak at fáa Landssjúkrahúsið á føtur aftur. Men tað er eitt tak, sum vit mugu undir nú, hóast tað stríðir ímóti endamálinum at brúka almennu verklagsætlanina sum eitt týdningarmikið lið í royndunum at stýra gongdini í búskapinum.
Stóra undirtøku
Karsten Hansen sigur, at hann miðjar ímóti at fáa so stóra undirtøku fyri verklagsætlanini sum gjørligt.
Tí hevur hann eisini lagt hana fyri andstøðuna.
Hann sigur, at ein fundur hevur verið við andstøðuna um ætlanina og at tað var ein góður fundur.
? Sjálvandi verða tøl broytt aftur og fram, so hvørt sum tann politiska viðgerðin gongur sína gongd.
? Men tað er umráðandi, at vit fáa so stóra undirtøku sum gjørligt fyri verklagsætlanini sum gjørligt, fyri at vit kunnu hava toliliga vissu fyri at ætlanin fer at halda, so at hon ikki verður meiri ella minni tilvildarliga broytt, at eftir, hvør kemur í samgongu.
?Men tað er eisini umráðandi, at vit ikki víkja frá sjónarmiðnum um at brúka verklagsætlanina sum eitt amboð at stýra búskapinum við, so at almennar útbyggingar ikki eru við til at skunda undir eina óhepna búskaparliga gongd, har búskapurin er ov heitur.
? Heldur skulu vit brúka tær til at venda gongdini í økjum, har ov lítið virksemið er frammanundan, sigur Karsten Hansen.type, hvor ? som man sagde i det gamle danske kommunestyre ? arkivet var sognerådsformandens lænestol. Den tænkemåde, der ligger bag Farum-modellen ? hvilken ulykke, hvis den blev udbredt til Færøerne!
Der har været talt meget om det risikable i, at alle på Færøerne kender hinanden ? man bruger de sårende udtryk ?fætter og kusine-samfund?. Men der er vel noget om snakken ? det er så menneskeligt i et lille samfund, at det ville være mirakuløst andet. Her er værnet ikke mindre administration, men mere og stærkere administration ? departementschefer, der kan sige nej til en ?klanleder?. Vi kender også problemet hernede, tænk f.eks. på Ørestaden.
Hvis følgen af de folkeretlige relationer er den, at Færøerne skal kunne udtræde af de foreslåede fællesbestemmelser ? ja, så kan man altså komme til at stå midt i en skandale, som kunne være afværget. Hvad skal dronningens opgaver for resten være? I Danmark er dronningen godt nok mest topfigur, men jo led i et forfinet magtsystem, der trods alt gør mere end at tælle til 90. Hvad tænker man sig blandt færingerne?
Det lyder så jævnt og rimeligt, at Færøerne og Grønland ikke skal sidde i Folketinget ? men heller ikke dette er så enkelt. Det styrker utvivlsom den gensidige forståelse, at også Folketinget, hele rigets talerstol, er et forum, hvor sød musik kan opstå.
I sin kronik i Information den 6. maj mindede ekspert i arktiske økonomier og lektor ved Handelshøjskolen, Lise Lyck, om ? som noget meget væsentligt ? at statsministeren har udtalt, at det er muligt at udvikle et nyt selvstyres uigenkaldelige stilling ? altså skabe et nyt selvstyre, som ikke vil kunne tilbagekaldes og som kan meddeles til FN?s medlemslande. ? Dette betyder at anerkende en særstilling for befolkningen på Færøerne.
Man må håbe, at tidligere misforståelser ikke skaber for megen ravage i porcelænsbutikken, og at det vil være muligt at fremlægge de reelle problemer uden for megen indpakning. Takt og venlighed er nødvendigt, men også en forklarende åbenhed og præsentation af ømme tæer. Medierne har et særligt ansvar for, at debatterne ikke bare reduceres til gode historier. Det tager tid, før ømhed fortager sig, det lærte jeg i Reykjavik i 1958.
Johan Garde, cand.jur. og fhv. ankechef
