Val fyrst í 20. øld

Løgtingsval

Óli Jacobsen

oli@sosialurin.fo

Innkalling av tinginum í 1898

Her skal fyrst verða endur­givin tann forvitnisliga frá­søgnin hjá Petur Alberg um, tá ið tingið varð inkallað í desember 1898 at viðgera støðuna við sjóverjuni undir Føroyum.

Tann 13 ára gamli Petur upplivdi hetta í fremstu røð, tí pápi hansara var ting­mað­ur. Hann skrivar:

Lagtinget blev sammen­kaldt til Overordentlig Sam­ling d. 3. d.M. Dette var foran­lediget ved, at min fader var oppe hos Amt­man­den (føroyingurin Chris­tian Bærentsen) for at tale med ham om en evt. sammen­kal­delse af Lagtinget. Amt­manden var enig med ham i, at det burde blive gjort. Men han mente ikke, at han kunde gøre det selv, da det saa vilde se ud, som om han stillede sig i Opposition til Regeringen. Det vilde i det hele taget se bedre ud, om der kom en »Opfordring« fra selve Lagtingsmæn­de­ne. Hertil svarede min Far: »Men saa kan vi ikke gøre noget, thi efter Loven ud­ford­res hertil mindst Halv­delen af Tingets Med­lem­mer«. »Det gør ikke noget«, svarede Amt­man­den. »om det ikke er saa mange«. »Vil De gøre det, hvis de faar en Opfordring fra de her i Byen boende Lagtingsmænd?« spurgte min Fader. Hertil svarede Amtmanden »Ja«. »Godt,« svarede min Far, »saa skal jeg se, hvad jeg kan gøre«. Han gik omkring til de andre, og et Øjeblik efter gik Effersøe, Müller, Finsen og min Far op til Amt­man­den. Han bad dem straks om at skrive et Andragende angaaende Lagtingets sam­menkaldelse, som ogsaa blev underskrevet af Enok D. Bærentsen (pápi amt­mann­in), og samtidig gav han sine Kontorister Ordre til at skrive Breve til Lag­tingsmændene og sendte øje­blikkeligt Bud efter Skyds­skafferen for at be­stille Skyds. Et par timer efter bleve Brevene af­sendte og allerede Dagen efter var flere af Lagtingsmændene mødte.

Tingið kemur saman

I Gaar sammenkom Lag­tin­gets Medlemmer til en Over­­­­ordentlig Lag­tings­­­­samling i anledning af de en­gelske Trawleres ulovlige Fiskeri inde paa Sø­terri­toriet. To Møder bleve af­holdte i Gaar den 3. de­sem­ber og i Aften, hvor jeg selv var til stede. Det var det første Lagtings­møde, jeg har været paa.

Nogle i Lagtinget mente at Amtmanden, Land­foge­den og Sysselmændene kunde skiftes om Kom­man­doen paa Skibet, men det kom ikke til noget, som ogsaa rimeligt var, da det vilde tage for megen tid at sejle ind paa de forskellige Bygder efter Syssel­mæn­dene. Og helle ikke kunde baade Sysselmændene, Amt­manden eller Land­fogeden med deres bedste vilje være hele Ugen paa Inspektion, naar de skulde passe deres sager. En Lagtingsmand mente, at Befolkningen kunde faa Nummerne af Trawlerne naar de saa dem trawle, og saa indberette det til Øvrigheden i Thorshavn, som saa skulde skynde sig afsted og forsøge at gribe Synderne, hvilket jeg synes kunde være meget godt. Men jeg, og vistnok ogsaa hele Befolkningen paa Øerne, ønsker at vi maa faa et godt Skib herop som kan holde de næsvise Trawlere i Tømmene.

Úrslitið

Amtmanden rejste ned med »Laura« for at forhandle med Ministeriet om at faa et skib herop til at passe paa Trawlerne, enten ved Køb af et som ikke sejlede senere end Trawlerne eller ogsaa ved at lade et bygge og i begge Tilfælde at have en ung Officer om Bord.

30. December kom der Telegram fra Amtmanden til Sorenskriveren med Underretning om, at en Kanonbaad vil blive sendt herop med det første, og at Regeringen var helt be­gejst­ret over Lagtingets Op­træ­den.

Fólkatingsvalini í 1898 og 1901

Fyrsta frásøgn hjá Petur Alberg frá einum vali er frá fólkatingsvalinum 20. mai 1898. Tá skrivar hann:

I dag er der Rigsdagsvalg. Olsen (Højre), Schrøter og J. Patursson (begge Venstre) havde stillet sig som Kandidater til Folketinget. Af Vælgerne i Sydstrømø fik Klæmint Olsen 53, J H. Schrøter 93 og J. Patursson 16 Stemmer. Olsen sejrede (uheldigvis) alligevel.

Næsta valið, hann greiðir frá, er fólkatingsvalið 1. juni 1901. Hetta gjørdist eitt søguligt val, tí hesa ferð er tað, at Jóannes Patursson fyrstu ferð verður valdur í fólkatingið.

Her er Petur Alberg til staðar við uppteljingini, og hann greiðir soleiðis frá:

I Dag er der Rigsdagsvalg. Vejret er daarligt, saa der er kun meget faa Vælgere som er kommet fra Bygderne. Jeg har været oppe og hørt paa, mens man valgte, og jeg har talt stemmerne. Da Overlærer Berg havde været og valgt Poulsen, stillede han sig hen til Vinduet med et triumferende smil, men dette forsvandt efterhaanden, thi efter ham fulgte 33 Stemmer i slag for Patursson, og før end de 33 Stemmer var afgivne var Overlæreren forsvundet.

Landfogeden (Engelstoft) saa ogsaa meget slukøret ud. Han sad bag ved et Bord og dækkede sin lille uanselige Skikkelse med en stor Avis. Udfaldet blev, at Johannes Patursson fik 78 Stemmer og Joen Poulsen 20 Stemmer.

Mange af de thorshavnske Arbejdsmænd der stemte paa Højremanden, var saa­kaldte Kanutter, saadan nogen de store Købmænd havde i sin Magt.

Samlaða úrslitið av hesum vali var, at Jóannes Paturs­son fekk 356 atkvøður og Joen Poulsen fekk 199. Val­luttøkan man hava verið vána­lig, men meirilutin var greiður.

Val var longu aftur í 1903, og tá var bæði størri luttøka og javnari býti av atkvøðum. Hesa ferð fekk Jóannes Patursson 488, með­an mótvalevnið fekk J. H. Schrøter 478, so her reið tað um snarið.

Fólkatingsvalið í 1906

Í 1906 er ein rættilig politisk uppgerð. Nú er tað, at Jóannes Patursson kemur fram við sínum »tilboði« um at føroyingar skulu sleppa at gjalda skatt. Afturfyri skulu teir sleppa at ráða fyri, hvat skatturin skal brúkast til. Nú rýkur valluttøkan upp, og hetta gongur útyvir Jóannes Paturs­son, sum fær 489 at­kvøður, meðan sam­bands­maðurin Oliver Effersøe fær 1129 atkvøður.

Hetta valstríð hevur verið ógvusligt, og hetta kemur eisini til sjóndar í eini grein í Tingakrossi beint eftir valið, undirskrivað »Ungur ferðamaður«. Greinin er sum so partísk, men hon gev­ur tó eina góða lýsing av, hvussu hetta val er upp­livað. Umrøddi prósturin er Fríðrik Petersen, sum er valdur til formann fyri Sambandsflokkin júst hetta árið.