Johannus 11 Vers 21-22 Marta sagde da til Jesus: Herre! Havde du været her, var min broder ikke død. Men selv nu ved jeg, at alt, hvad du beder Gud om, vil Gud give dig. Heilsan frá okkum systkjunum. Margith

"Elendige hund! De, som har fået mig til at dømme en uskyldig og ødelægge mange menneskers liv? De skal selv få deres dom, men ikke af mig. De rejser ned til Danmark med første skib for at dømmes. Indtil da

neurose: den vil ha denne samme dansketiden fortrengt, ikke bare fra vor bevidsthet, men også fra selve historien…” Út við øllum, ið líkist donskum, inn við uppafturgrivnum, heimagjørdum ella læntum orðum

heldur, at tað ikki er løgið, at fólk gera slíkar filmar um Fogh, tí hann er bert ein fasada: “Men selv i en facade uden sprækker finder folkefantasien fodfæste, og hinsides den ellers altfavnende medieverden [...] Magazin nummar 1. Hann heldur ikki, at lopið frá KU til BZ var langt: “Vi gik jo også rundt og kaldte os selv anarkister i KU, og jeg tilhørte vel dengang en yderfløj, som man i dag kunne kalde for ultraliberalister

menn­eske jeg har mødt. Aldrig har jeg truffet et menneske, der i den grad kunne sætte hensynet til sig selv til side som han. Han var en kristen i så udpræget grad, som et menneske nu kan være det, det prægede

tekst, er lige nøjagtig deres politikk? siger han og får dem alle sammen til at grine, selv om det på en måde er dem selv, de griner af. ?Jeg er altså kommet som en fredens engel i det færøske samfund ? fortsætter [...] indenfor grundloven og rigsenhedens rammer < lyder den sentrale passage.? Anfinn Kalsberg ligner selve solen, da hann træder ud ad døren. Om aftenen spiser Anders Fogh Rasmusen middag sammen med det samlede

realistisk syn på Færøerne og Danmark. Moskva var på den ene side på det rene med, at Danmark ikke selv ville kunne forsvare Færøerne (og Grønland), og heller ikke i stand til at forhindre Færøernes løsrivelse

mig på, at det godt kunne være, at jeg ikke kunne fortsætte i min nuværende funktion i HSF, også selv om jeg havde fået nogle henstillinger om at fortsætte frem til generalforsamlingen, hvilket jeg så

Claes Kastholm m. a. í ummælinum í Ekstrablaðnum leygardagin. » ? Roman eller ej. Filmen taler for sig selv. Uden en mislyd. Med den færøske natur som den mægtige, men aldrig selvfremhævende scene fortelle [...] væl valdar. » ? Der er Jesper Christensen som den filosofiske embedsmand, iagttageren, der aldrig selv har vovet at sætte livet på spil i kærlighed, men trækker i trådene bag kulissen, et fint slebet portræt

Elegier fra 1921, viser han sig som en på samme gang individualistisk og kosmisk lyriker. Han har selv betegnet sit daværende jeg som »asketisk skønhedsdyrker«. I 1924 forsøgte han sig med en religiøs