tiden kulturforskelle Beder man Arna Schnoor uddybe sit syn på forskelle og ligheder mellem dansk og færøsk kultur, begynder hun hurtigt at fortælle om livet i Tórshavn, da hun var barn og ung: - Jeg gik på [...] Udlængsel og mod på at prøve noget nyt Født i et hus på Tinghusvegur er Arna Schnoor et ægte havnar-barn. Da Arna Schnoor i be­gynd­elsen af 1960 erne forlod Nonne­skolen i Tórshavn, blev hun butikselev

løbet af ni måneder udvikle sig til et barn. Men det er ikke det samme som, at det allerede inden tolvte uger, har det sjæleliv, der kvalificerer til betegnelsen et barn. Efter min mening bliver det endnu [...] kvinder, der får abort, ofte også er de første til at fordømme den pige, der kom galt af sted Nu bedes læseren lægge mærke til en ting. Da jeg skrev om livets opståen og fosterets sjælsudvikling, skrev

fatur á, men ein ókend barnslig rødd ljóðaði í innasta hugfari hansara við guddómligum ljóði um eitt barn, sum varð borið jólanátt. Vætturin undan kórsgáttini í kirkjuni var eisini komin á gátt. Hann var [...] og las inngangsbønina. Hann hevði brillur og væl lá fyri. Hann las á donskum máli. - Lader os alle bede. Herre, jeg er kommen ind i dette dit hus for at høre..... det høre og bønhøre Gud ved Jesus Kristus [...] bjørt stjørna stavaði niður yvir hjallarnar og fóru øll á gátt. Har í rekaviðakrubbuni lá eitt lítið barn - ein pinkulítil vættradrongur, sum var borin jólnátt í einum varðahjalli - einum opnahjalli. Øll

trinitatis Vesturkirkjan: Sverri Steinhólm og Flemming Burgdorf kl. 11, altargongd Havnar kirkja: Erland Beder kl. 11 Nólsoy: Sonja Klein kl. 12 Kollafjørður: Bjarni Bæk kl. 11 Gøta: Martin R. Jacobsen kl. 11 [...] vælkomin. Skrá: Mánadagin 29. sept.: Olina Olsen úr Skopun sigur frá, hvussu tað var at vaksa upp og vera barn á Skarvanesi. Mikudagin 1. okt.: Sólrun Christiansen lesur 4. brot úr skaldsøguni »Sin egen lykkes

takke dem, der har bidraget til barakkens anskeffelse. Her kan jeg vist ende min beretning, idet jeg beder gamle og nye medlemmer slutte op om skakspillet i Vestmanna. Men í tveimum húsum var altíð nóg rúmsátt [...] frískt várlot inn í tær talvomanisku heilakyknurnar uttaneftir. Men pressarnir í Vestmanna vunnu. Sum barn á vitjan hevði eg altíð fingið at vita, at tað skuldu minst fimm havnarmenn til at taka ein vestmenning