kr. tá eg so fái ta donsku pesjónina, er hon reducerað við 2.300 kr. Eg kannaði málið bæði her og der, men kundi ikki fáa nakra fornuftiga forkláring. Ministarin í almannamálum kundi ikki koma við svari
nir, størri og smærri, sum kommunan stendur fyri einsamøll, ella í samstarvi við Bústaðir. Annars der Bústaðir at byggja eitt ávíst tal av eldraíbúðum í sambandi við íbúðarbygging á Óðinshædd og Bústaðir
Rasmussen, segði hesi orð í samband við at Litava gjørdist sjálvbjargið land: »Fremtiden tilhører dem der tør! Lad os i fælleskab møta fremtidens udfordringer. Lad os i fællesskab og sammen med andre frie
billede af, hvor rædselsfuld og umoralsk løgn er? Vi kommunikerer ene og alene ved hjælp af ord, og den der forfalsker ordet forråder samfundet. Ordet er det eneste redskab, vi har til at meddele vore ønsker [...] ikke mere hinanden. Hvis det fører os bag lyset, bryder det alle forbindelser og kapper alle de bånd, der holder samfundet sammen? At lyve er virkelig en hæslig vane. Det eneste som gør os til mennesker og
ns Helligdage samt Grundlovsdagen". Fyriskipanin ásetur, at "Arbejdssysler i eller udenfor Huset, der ved Larm forstyrrer Helligdagens Fred er forbudt". Millum tey tingini, sum eru forboðin heilidagar
Virðislønti týski filmurin ”Fabian oder Der Gang vor die Hunde” byggir á moralfábulin hjá Erich Kästner frá 1931, sum lýsir tíðina beint undan at Hitler kemur til maktina. Vit eru í Weimarrepublikkini
landsmenn. Síðani segði hann sum vant: ?Jeg er den eneste jurist her i tinget og altså den eneste, der forstår sig på lovfortolkning, og det vil derfor vist ikke falde vanskelig for tingets øvrige medlemmer [...] ikki aftur til Føroya, men gjørdist í staðin heraðsfúti í Odense. Hans David Matras skrivaði: ?Og der blev så tyst! så tavst! så stille! at ministeriet ikke forlangte mer, men skaffede amtmand Dahlerup
(190305) sigur K.E. Brødsgaard, professari, tað á hendan hátt: "Man taler om det ustoppelige Kina, der i en sand vækstrus suger Vestens råvarer og arbejdspladser til sig." Brødsgaard sær eisini tað sama
til vinmannin Hilmar Finsens, ið tá var stiftamtmaður og landshøvdingi á Íslandi, soleiðis: - Hvad der er offentliggjort om de islandske Forholde vidner vistnok om meget mangelfuld dansk Administration
90 ár. Undir føðingardegnum fór hon at tosa um farnar tíðir og nevndi, at hon einaferð, í 1935, sá Der Führer. Og Ulf greiðir frá, at tað, sum stóð mammuni fremst í huganum, var, hvussu fantastiska bergtakandi