Eg fari eg, at endurgeva áhugaverda grein frá politikken, har m. a. Høje Taastrup kommuna, longu hevur fingið slíka tráðleysa skipan undur land, og aðrar kommunur í Danmark fylgja við, sí gren
Endurgeving frá politikken, sí link politiken.dk/tjek/digitalt/internet/article559410.ece
Forestil dig, at du sidder og tjekker din Facebook-profil på din mobiltelefon på vej til byen.
På Kgs. Nytorv popper der en reklame op i toppen af skærmen om, at der er tilbud i Magasin på de jeans, du lige står og mangler.
Du skynder dig at hoppe af for at købe dem og bevæger dig glad videre på din shoppingtur.
Sådan kan virkeligheden nemt se ud, hvis internetvirksomheden Gratis Danmark lykkes med deres projekt om gratis reklamebaseret trådløst internet på offentlige pladser og trafikale knudepunkter i alle landets kommuner.
Første kommune er allerede i hus. I løbet af efteråret vil borgerne i Høje-Taastrup kunne gå gratis på internettet, når de færdes på Taastrup Hovedgade, i indkøbscenteret City 2 og andre steder, hvor mange mennesker er samlet.
Nu er meget få ting som bekendt helt gratis og heller ikke i dette tilfælde. Som modydelse for den gratis netadgang må borgerne i Høje-Taastrup afgive de to øverste centimeter af skærmen til reklamer fra virksomheder og informationer fra kommunen.
»Det er den vej tingene går«
»Vi har sagt ja, fordi vi synes, at det er et rigtig godt servicetilbud til vores borgere og turister, at de kan komme gratis på internettet centrale steder i kommunen, og med udviklingen inden for pc’er og telefoner kan vi se, at det er den vej, tingene går«, siger Høje-Taastrups borgmester Michael Ziegler (K).
Kommunen har betalt Gratis Danmark omkring 250.000 kroner for oprettelse af otte såkaldte hotspots, hvor man kan koble sig på det trådløse net.
Idéen til Gratis Danmark er opstået hos Camilla Banja, direktør i NoPayNet, der sammen med netværksløsningsvirksomheden Butlernetworks står bag Gratis Danmark.
»Denne her forretningsmodel er først interessant økonomisk, når du har en vis volumen – enten gennem et geografisk område eller et segment som en havn for eksempel. Først der kan man målrette reklamerne og tjene penge på det. I begyndelsen var vi bare ildsjæle, der ikke tjente penge på det«, siger Camilla Banja.
Viden er guld
Vejen til målrettede reklamer er viden om brugerne, og kravet for at logge på Gratis Danmarks trådløse net er, at man oplyser sin alder, køn, nationalitet, foretrukne sprog og e-mail-adresse.
Derefter vil brugerne blive tilbudt mere båndbredde, hvis de opretter en »kommerciel profil«, hvor de fortæller mere om sig selv.
»På den måde kan vi bruge oplysningerne på de kommercielle profiler til at matche annoncørerne med potentielle kunder, men der er også mulighed for, at vi kan målrette nyheder fra medier eller servicemeddelelser fra kommunen til brugerne«, siger Camilla Banja.
Men ud over målrettede reklamer vil Gratis Danmark som de første herhjemme kunne tilbyde annoncørerne at sende reklamer ud på nettet, der er tilpasset det sted, hvor brugeren befinder sig geografisk.
»Det giver annoncørerne en unik mulighed for at lave geografisk specifikke annoncer, fordi vi har fat i brugeren, når han eller hun bevæger sig rundt«, siger Camilla Banja.
Flere kommuner på vej
Ifølge Camilla Banja ligger Gratis Danmark i forhandlinger med 35 kommuner om etablering af trådløse netværk og vil inden for de kommende par uger have lavet aftaler med de næste kommuner.
Gitte Stald, der har forsket i mobile vaner på IT-Universitetet, vurderer, at idéen om gratis trådløst internet i det offentlige rum rammer ned i en stigende efterspørgsel, men forudser ikke et decideret skifte i vores internetvaner her og nu.
»Der er formentlig en stigende interesse for hotspots, så man kan få informationer i det offentlige rum, men jeg tror ikke, at vi vil se en revolution – det er vi alt for pragmatiske til i Danmark. Men det vil måske pace udviklingen lidt, fordi det er gratis og tilgængeligt«, siger hun.
Ikke godt nok til hjemmebredbånd
Selv om der ifølge Gratis Danmark vil være enkelte boliger i meget tæt nærhed på en hotspot-zone, der også kan få gratis internetdækning på deres hjemme-pc, ryster de faste internetudbydere ikke i bukserne.
Kvaliteten af gratisudbydernes produkt er ikke god nok. Man vil ikke kunne se tv, spille spil og andre ting, der kræver stor kapacitet, mener Freenasp Mobedjina, administrerende direktør for Telia bredbånd. Endurgeving endar.
Ja her eru nógvir møguleikar í omanfyri nevndu grein. Td. Verður tað gott at logga seg inn á facebook og onnur støð meðan ein gongur sær ein túr Havn. Lat okkum vera við og frammanfyri onnur og fáa okkum tráleyst internet ymsa staðni í Tórshavnar kommunu.
