Leif Jacobsen
Når fremtidige generationer spørger os om, hvordan vi kunne støtte Israels brutale og ulovlige besættelse af Palæstina, hvad vil vi så svare? Det spørgsmål falder mig ind, når jeg dagligt ser den palæstinensisk-israelske konflikt true med at komme fuldstændigt ud af kontrol, med Israels almægtige væbnede styrker, som truer med et omfattende angreb på deres i det store og hele ubevæbnede modstander.
Vore efterkommere vil undre sig over hvilke argumenter der overbeviste støtterne af en besættelsesmagt, som tydeligt overtræder bestemmelserne i Genevekonventionen (regler indført efter anden verdenskrig for at forhindre en gentagelse af Nazi-krigens forbrydelser), en række FN-resolutioner og alle andre normer for international lov. Hvordan vil vi forklare vores samarbejde med et sådan bøllestat?
Vores sorg bliver stor af den ironi, at staten Israel - i høj grad er grundlagt som kompensation for verdens fiasko med at beskytte jøderne mod folkemord - så skamløst lader hånt om normerne for menneskerettigheder fremkaldt af væmmelse ved Holocaust.
Siden 1976 har Israel været den største modtager af hjælp fra USA, ifølge tal fra kongressen. Amerikanerne ser på i stum samtykke, at deres allierede myrder potentielle »angribere«, bruger USA-fremstillede krigsfly og andre sofistikerede våben til at angribe ubevæbnede protesterende, beslaglægger palæstinensisk ejendom og nedriver deres hjem, for at bygge yderligere jødiske bosættelser forbundet med hovedveje »kun for jøder« og tildeler sig selv vandforsyningen, der er adskillige gange større end den mængde, man tillader de oprindelige palæstinensere. Dette er blot nogle af de overgreb, som er dokumenteret af menneskerettighedsgrupper og andre observatører.
Den amerikanske advokatforening, som besøgte Israel og de besatte områder tidligere i år udfærdigede en rapport. »Resultatet af Israels vilkårlige brug af dødbringende magt bevidnet af delegationen efterlader ingen tvivl om, at Israel er i gang med alvorlige menneskerettighedsovertrædelser,« konkluderer 2001-rapporten. »Fortsat bistand fra USA har gjort Israel mere skamløse i deres brutale behandling af den civile palæstinensiske befolkning.«
Israel bliver ikke gjort ansvarlig for disse overgreb på grund af USA?s beskyttelse. Dette land har brugt sin vetoret til at stoppe dusinvis af FN-resolutioner, som fordømmer Israel. Det sidste tilfælde omfattede USA?s veto af en sikkerhedsrådsbeslutning om at indsætte internationale observatører i regionen, som kontrollanter og fredsskabere.
Frustreret af deres magtesløshed og sårbarhed, har nogle palæstinensere valgt at blive selvmordsbombere, som en måde at slå tilbage på. Og faktisk er en sådan taktik, et af de eneste effektive våben, et ubevæbnet besat folk har mod en veludstyret og skrupelløs besætter. Denne terroristiske taktik er klart afskyelig, men er ikke mere umoralsk end de israelske højteknologiske våben, som også dræber uskyldige civile.
Premierminister Ariel Sharon har brugt tid på disse isolerede tilfælde ? og uroen i forbindelse med den såkaldte Al Aqsa intifada ? til at retfærdiggøre sin aggressive militarisme. Sharons 6 måneder gamle administration har jævnet snesevis af hjem med jorden og besat Orient House, det uofficielle sæde for de palæstinensiske myndigheder i Jerusalem; han har også forøget tempoet for likvideringerne, som Israel kalder »dødelig forebyggende selvforsvar,« selv om alle menneskerettighedsgrupper og de fleste lande (også USA) kraftigt har fordømt metoden.
Hvordan vil fremtidens betragte de skribenter, som rutinemæssigt bagvasker de palæstinensiske ledere, eller enhver arabisk nation som protesterer mod Israels ulovlige besættelse, i det mest nedsættende tænkelige sprog? I denne formodede oplyste tid forsøger disse kommentatorer i det mindste ikke at maskere deres anti-arabiske fordomme?
Nogle henter inspiration fra middelalderen og foreslår at bygge en uigennemtrængelig mur omkring Israel, formodentligt for at udelukke eventuelle selvmordsbombere. Selv apartheidstyret i Sydafrika (som Israel mere og mere ligner) tog aldrig den ide op om at adskille racerne med mure.
Hvorfor ignorerer vi israelske overgreb? Vi gør det delvis på grund af skyld over vores inaktivitet under Nazi-folkemordet. Nogle synes endog villige til at give Israel en slags moralsk pas, fordi jødisk historie har været så hårdt plaget af anti- semitisme. Desuden anser vesten Israel for en væsentlig allieret i en omskiftelig olierig region og får derfor betingelsesløs støtte af geopolitisk grunde.
Hvor gode disse grunde kan synes i dag, så vil de næppe overbevise vore efterkommere om at vi gjorde det rigtige.
