I et interview i Sosialurin de. 10/4-1999 siger Atli Hansen bl.a. at »teologisk kjak eigur ikki at fara fram í kirkjuráðunum«. Dersom dette var korrekt, så var der en del af det arbejde, menighedsråd i dag gør, som ikke kunne finde sted i menighedsrådets regi. Det er korrekt, at menighedsråd ikke er ældsteråd, men det er ikke det samme som at teologiske drøftelser ikke skal finde sted. Lad mig blot nævne to eksempler.
1) I dag er det - desværre - sådan, at præster kan foretage en kirkelig markering (dvs. afholde en »fest«gudstjeneste, når f.eks. to mænd har indgået registreret partnerskab. Denne kirkelige markering kan alle præster foretage - også os på Færøerne. På Færøerne skal præsterne dog jvf. brev fra Kirkeministeriet af 2/12-1997 indhente menighedsrådets tilladelse til afholdelse af en sådan gudstjeneste. Spørgsm ålet er nu: Hvem er det, der volder splittelse? Dem, der holder fast ved Guds Ord og siger nej, eller dem, der forkaster Guds Ord og siger ja? Eller skal vi blot for »fredens« skyld akceptere, at det nu er blevet tilladt i folkekirken? Den teologiske drøftelse kommer menighedsrådet ikke uden om, den dag det eventuelt bliver aktuelt, for det er lagt hen til menighedsrådene på Færøerne at afgøre, om en sådan gudstjeneste kan finde sted.
2) Det er ikke længere siden end i 1994, at biskoppen i brev af 17/10 netop bad menighedsrådene drøfte teologi, blandt andet den lutherske ?embedsforståelse? i forbindelse med ?Porvoo-erklæringen? og komme med en (teologisk) udtalelse om vor holdning til denne erklæring.
I den aktuelle situation er det bl.a. ?embedsforståelsen? der står på spil, da der for tiden indføres en helt ny kirke-, kalds- og embedsforståelse i den færøske kirke. Tillad mig at citere fra det sidste nummer af Præsteforeningens Blad (31. mars 1999), hvor dr. theol. Anders Nørgaard bl.a. skriver om præsters embedsvirke og kirkeforståelsen: »Som præst er man netop ikke forpligtet over for »menneskeheden«, ja end ikke over for »folkekirken«, men netop over for den konkrete menighed. Det er jo menighedens kaldelse, som efter treditionel luthersk opfattelse - endnu - danner baggrund for, at man overhovedet er præst og kan blive ordineret til tjeneste i folkekirken. »Koncern-tanken« vinder for tiden frem inden for folkekirken, den er måske ønsketænkning hos biskopper, der gerne vil være koncernchefer og fagforeningsledere, der tænker i samme baner. Og det er da muligt, at der skal ske ændringer i den retning, men i så fald skal de ske efter grundig overvejelse og som en ansvarlig beslutning. En sådan radikal ændring af kirken skal ikke smugles ind ad bagvejen? Og endnu er det sådan - og måtte det vare ved - at man jo er præst for en konkret menighed dog ikki en »Folkekirkekoncern«.
Er man kaldet af en lokal menighed og præst for en lokal menighed og har ansvaret for denne menighed, eller er vi i en koncern, hvor menighedens kald og præstens embede i og ansvar for netop den kaldende menighed, reelt kun er pæne ord uden samsvarende indhold? Blandt andet om dette gælder det. Hvis ikke menighedsråd kan drøfte dette, hvordan kan de så deltage i de drøftelser som den færøske menighedsrådsforening lægger op til for tiden om den fremtidige færøske kirke?
Peter O. K. Olofson
Sognepræst,
Fuglefjord præstegæld
