Petur Alberg í 1899: Bretskir trolaramenn beina fyri sjóverjumanning í Íslandi

Nú eru vit so komin til seinasta partin av dagbókini hjá Petur Alberg fyri 1899. Tað mest dramatiska er frásøgnin um, tá ið bretskir trolaramenn myrða manning frá íslendsku sjóverjuni. Petur er eisini nógv upptikin av boarakrígnum. Annars er tað framvegis dagligar hendingar bæði í Føroyum og uttanlands, sum Petur greiðir frá.

Eftir eru nú dagbøkurnar fyri 2000 og 2001, og tær koma vit vist til eina ferð komandi ár. Men áðrenn tað verður annað áhugavert tilfar hjá Peturi.

Allar myndirnar í hesum partinum eru úr savninum hjá Petur Alberg, og tær flestu hevur hann sjálvur tikið. Vit hava eisini brúkt hansara egnu myndatekstir

3.partur

 

 

Oktober

 

1. I Aften talte Simon Skarð i Menighedshuset om Oplysning og Skoler. Det var udmærket godt talt.

2. Begraves ugift Fattiglem Elisabeth Magnussen, 76 Aar.

3. Ankom Dampskibet Egil, Kapt Endresen, fra Island og afsejlede samme dag til København.

4. I dag blev Joen Michelsen (Sáre Jógvan) (72 ár) begravet. I dag sneer det, men ikke meget. I dag ankom Postdampskibet Laura fra København. Passager med Dampskibet: Fru Helene Joensen fra Oringe.

 

Dreyfus náðaður, men….

 

Dreyfus er blevet benaadet, men nu er hans to Defensorer (verjar) Labori og Demange blevet uklare. Demange var den, som havde faaet Dreyfus benaadet, men nu er han Dreyfus fjende, som gaar under skin af Retten og Dreyfus maa betragtes som skyldig, da han har taget imod Benaadningen. Derfor er det, at Labori er blevet uklar med Demange. Thi nu slap Labori ikke at holde sin store Tale, som han havde forberedt sig paa i næsten et helt Aar, og der skulde han afsløre alle Forbryderne, som dømte Dreyfus, thi han havde skaffet sig en Mængde Beviser om deres Bedrageri. Hvis han havde holdt denne Tale kunde Dreyfuss maaske blive frifundet. Men jeg haaber, at Labori ikke giver tabt.

Kong Kristian den Niende har takket de Mænd, som fik Forliget i stand mellem Udsmiderne og Arbejderne. Deraf kan man slutte, at Kongen ikke har været Lockoutgal.

5. I dag raabte man Grindebud i Fjorden, og der var virkelig en Grind i Nolsøefjorden. Den svømmede gennem Fjorden sydefter, og saa over mod Gulan, og Baadene skyndte sig afsted, men da den havde saa megen Fart paa, at de ikke kunde følge den, vendte de om igen. Hvis den Politist, Daniel Midjord, som var paa Skansen, havde raabt straks, da han saa Grinden, saa havde maaske Baadene kunnet komme tids nok til den. Men han stod derovre og gloede til ingen Verdens Nytte. Han havde sandsynligvis været bange for at raabe, da han rimeligvis ikke kender Grind.

6. Nu er nok alle Fiskeskibene kommet hjem fra Island. Af de Skibe som er kommet til Thorshavn har jeg kun skrevet nogle. De som senere er kommet er følgende: September 20 ankom Slup Docea, Kap G Johannesen, Cyclone, Kapt Johs. P. Johannesen, John Brown, Kapt Johs. Lambaa. Den 21de ankom Slupperne Amhamsel, Kapt. Christian Jacobsen, Ternan, Kapt. J. A. Olsen, Delfinen, Kapt. P. N. Danielsen, Spurn, Kapt. P. J. Thomsen, Helene, Kapt. Jens A. Jensen, Atlantic, Kapt. Julius Clementsen, Súlan, Kapt. Johs. Nicolajsen. Den 22de ankom Slupperne Pride of Essex, Kapt. Esmar Poulsen, Suðuroy, Kapt H. P. Johannesen, Fearless, Kapt Johs. Mortensen og Only Sister, Kapt Hans Mohr. Den 23de ankom Slupperne Galathea, Kapt P J Joensen, K… Kapt Joen Joensen. Den 27de ankom Slup Dart, Kapt. Johs. Johannesen. Den 1. dM ankom Slup Phebe, Kaptajn Johs. Jacobsen.

7. Ankom et Dampskib tilhørende DFDS ved navn Tejo med den Vare, som Laura ikke kunde medtage fra Leith. Den afsejlede om Aftenen samme Dag til Klaksvig og Island.

9. I dag døde Susanna Rasmussen, 61 Aar. Enke efter Andreas Rasmussen.

10. I Morges ankom hertil en Linedamper ved Navn Sardicius, Kaptajn Hector-Dass. Den kom herind paa Grund af, at den havde faaet brud paa Maskinen.

12. I Dag blev Susanne Rasmussen begravet.

16. Den 13 D.m. afrejste Guldborgsund for at gaa til Fuglø med Amtmanden og Præsten sandsynligvis for at se den ny Kirke. I dag kom Guldborgsund tilbage, men den havde ligget paa Klaksvig, da der var saa megen brænding paa Fuglø, at de ikke kunde gaa derhen.

 

Tað var ikki bert at siga tað at rógva

 

18. Omkring klokken tre kvarter til fire ankrede en meget stor engelsk Krydser ved navn Spanker her paa Rheden. Denne Krydser er kommen til at passe paa Trawlerne i stedet for Blonde, som har faaet afbræk paa Maskinen. En halv Time efter, at Kryderen havde ankret, begav Chefen sig med 4 Roerkarle i sin Chalup fra Borde. Der var megen Storm af vest, og da der netop Østfald brodd, saa drev Jollen op i Fjorden. I førstningen var Jollen saa tæt inde ved Land, at man kunde have raabt ud til dem, men da den havde ligget der et Øjeblik og forgæves søgt at ro op mod Vinden, satte den Kurs længere ude mod Fjorden, for de tænkte maaske, at der ikke var saa stærk Strøm derude. Men den blev ved at drive, og gik meget hurtigt bagefter. Saa gik vi der ovre ved Skansen og saa paa det, hjem til Thorshavn for at se om ingen Baad tog afsted for at bugsere. Men vi var ikke kommet længere end til Jens Olsens Kæld, da saa vi at en Ottemandsfarer med 9 Mand skummede afsted. Saa løb vi over paa Skansen igen for at være vidne til, hvad der nu skete. Det varede ikke mere end 5 Minutter, saa var Grani ude hos Jollen, fik en Ende, og saa begyndte de at bugsere. Det gik meget smaat fremefter, men det gik ganske vist ikke bagefter. Mens vi nu staar og ser derpaa, blev en Jolle med 12 Roerkarle og 2 andre Mand sat i Søen fra Krydseren, og den satte Kurs ud mod Grani og Jollen. Med Strømmen og Vinden gik det meget godt, men da de saa skulde ro tilbage, da drev den. Den blev ved at drive, mens den færøske Baad med Jollen saa skraat skred fremefter. Det saa sort ud for den store Jolle. De tænkte maaske, da de gik fra Skibet, at de kunde tage og bugsere baade den lille Baad og Ottemandsfareren tilbage til Skibet, men de fik at mærke noget andet. Da lettede Dampskibet Smiril Anker og satte Kurs ud efter den store Jolle. Den blev gjort fast til Smiril og denne bugserede saa Jollen. Den tog ogsaa de to andre Baade med og lagde alle tre paa siden af Krydseren. De Havnemænd, som var med i Grani siger, at de fik 2 Flasker Whisky samt 10 Cigarer med i Baaden igen.

Desuden fik de et brev til Bergh, der er engelsk Konsul, og Chefen takkede ham. Der er ingen Baade, der kunde maale sig med de færøske Baade, og de færøske Aarer er ogsaa meget lettere at bevæge end de andre. Det hele var for resten interessant at se paa.

19. Ankom Dampskibet Viking fra København. Den skulde have værer her den 7.d.M.

20. Kom Postdampskibet Ceres, kapt Müller, fra København. Jeg fik Brev igen fra Sigurd Elkjær, samt fra min Fætter Poul Sloan i Lerwick.

Nu er en Krig udbrudt mellem England og Transvaal paa Grund af Engelskmændenes Uforskammenheder derovre. Man siger, at Tyskland hjælper Transvaal. Som Passager med Ceres kom frk. Anna Haraldsen fra København.

23. I Nat ankom en Trawler ved navn Windsor Castle. Den kom fra Klaksvig, hvor de havde været hos Doktor Djurhuus med en Mand ombord, som havde Brækket Fingeren. Men Doktoren kunde intet gøre med ham, da Doktoren er syg. Derfor kom de til Thorshavn.

24. Blev Thomas Arge og Eva Samuelsen gifte.

25. Kom Dampskibet Hjalmar fra Island. Afsejlede den paafølgende Nat.

28. Ankom Dampskibet Egil fra København via Norge. Forrige Lørdag har der ifølge Efterretninger med Egil fundet et større Sammenstød sted mellem Englænderne og Boerne hvorved 11 engelske Officerer faldt og 17 saaredes. Deres hele Tab angives til 300 af døde og saarede, medens Boernes Tab menes at være en del større. Ifølge Efterretninger over London skildres Udfaldet af det første Slag som en fuldstændig Sejr for Englænderne. Derimod meldes fra Paris, at der senere skal have staaet et nyt Slag, hvorved der er tilføjet Englænderne saadanne Tab, at det engelske Krigsministerium ikke tør offentliggøre dem.

 

29. Ankom Krydseren Spanker hertil fra Suderø.

30. Ankom Dampskibet Laura fra Island. Den afsejlede den 31. Skrev Brev til Poul Sloan.

 

Ensk morð í Íslandi

 

Med Laura hørte vi Beretningen om følgende Trawlerbegivenhed fra Island, her afskrevet efter Bladet Dimmalætting, der har optaget den efter det islandske Blad Fjallkonan:

Den 9 f.M. kom en Mand ved Navn Gudjon S. Frederikson fra Haukadal til Isafjord med Melding tik Sysselmand og Byfoged Hafstein om, at en engelsk Damper havde trawlet flere dage i træk inde paa territoriet paa Dyrefjord. Sysselmanden gjorde sig straks i stand og rejste med Budet kl 4 om Natten til Dyrefjord, hvor han ankom kl. 10 om Morgenen, Damperen trawlede da frem og tilbage paa Fjorden. Sysselmanden fik saa 4 Mand foruden Sendebudet med sig, saa de vare seks tilsammen i en baad ud til Trawleren. Da de kom ud til Skibet var det i Fart og trak Trawlet efter sig, hvorfor Sysselmanden ikke ville gøre sig paa anden Maade fast i Skibet end at faa tag i den ene af Trawlinerne. De saa da, at Skibsføreren raadførte sig med Mandskabet bag ude i Skibet, hvor Baaden laa nedenunder og havde en af Mandskabet en Vandslange i Haanden. Sysselmanden, der havde en Kappe over Uniformen, viste da denne og befalede dem at stoppe for, at han kunde komme op og gøre sig bekendt med Skibets Papirer. Svaret herpaa bestod i, at der blev kastet efter ham med en stor Aare, som var sigtet imod ham, dog uden at ramme. Derpaa blev der ombord paa Skibet givet ud paa den Line, Baaden laa ved, hvorved Baaden drejede saa meget, at dens Forstavn kom ind under Linen, saa at denne kom til at ligge tværs over Baaden. Derpaa strammede Trawleren Linen saaledes, at Baaden kæntrede. Denne Manøvre med Trawllinen var øjensynlig foretaget i den hensigt at kæntre Baaden. Af de seks Mand, der var i Baaden druknede de tre, to kom op paa Kølen og Sysselmanden, der ved Baadens kæntring var kommet noget bort fra denne, reddede sig ved svømning. Trawlerens Mandskab gjorde ikke noget Forsøg paa at redde de druknende. Til al lykke opdagede man fra Land, at Baaden var kæntret, og en Mand havde i en Kikkert set, hvordan det hele var gaaet til. Man ilede da strak til Hjælp fra de nærmeste Bygder paa begge sider af Fjorden og først da de til Hjælp kommende Baade nærmede sig, gjorde man fra Skibet anstalter til at trække Sysselmanden og de to andre Mænd op. Efter at de have faaet dem ombord, slængte de dem paa Dækket, og var Sysselmanden da ogsaa saa forkommet af Kulde, at han næsten var bevidstløs, hvorimod de andre, som vare kommet op paa Kølen, var noget raskere. Behandlingen af de forkomne Mænd om Bord i Trawleren bestod i, at man lod dem ligge paa Dækket, stjal den Dolk, Sysselmanden bar ved Bæltet og lod som om de ville stikke den igennem ham, medes han laa bevidstløs, og det siges, at de tillige havde stjaalet af hans Lommer. Saa snart som de fra Land til Redning kommende Baade lagde til Skibet, bleve de tre Mænd hejste ned i den første af disse.

Skibets Navn er Royalist, H 428 og er derfor fra Hull. Besætningen havde overmalet den første og de to sidste Bogstaver af Skibsnavnet og tillige det bagerste Tal, saa at der i Stedet for Navnet stod Oyali H 42. Skibsførerens Navn er Nilsson, en Svensker, som to Gange tidligere er bleven straffet paa Island for ulovlig trawling. Kort før denne tildragelse havde Skipperen været i Land paa Tingøre for at forsyne sig med Brændevin og Tobak og undlod ved denne lejlighed at betale den lovbefalede Skibsafgift. Dengang foregav han at være Tysker og talte Tysk med Handelsfaktor Wendel.

Om Bord paa Skibet befandt sig en i Reykjavík opvokset Islænder ved Navn Valdimar Ragnvaldsson, der nu havde hjemme i Keflavík, hvor han havde Kone og tre Børn. Sysselmanden mener at denne, som ofte havde set ham i Reykjavík, havde fortalt Besætningen, hvem han var, da han med Baaden kom til Skibet, ellers havde han og hans Folk vel faaet Lov til at komme om Bord.

Denne Islænder var den ene af de Mænd, som tilsidst trak Sysselmanden og hans Fæller op paa Skibet.

Sysselmanden mener, at fem af Besætningen var uenige med Skibsføreren og hans Tilhængere, og det var disse fem som bjergede dem til sidst. Kaptajnen havde ingen Del deri.

Skibet sejlede derefter til Søs og har for en Uge siden været i Keflavik eller der i nærheden, thi der hentede Trawlermandskabet Islænderens Kone og Børn og er denne med hele sin Husstand kommet til England og har der overgivet sin Søn til Trawlerkaptajnen. Amtmanden foretog nylig Undersøgelse om, hvorvidt Islænderen var kommet hjem, da han mente gennem ham at faa fat i Hovedmanden for Forbrydelsen, men da var Valdimars kone for kort siden rejst.

 

Bladet udtaler derpaa Haab om, at vor Regering vil gøre hvad den kan for at faa disse Forbrydere afstraffede, som alene af Ondskab har været skyld i Død og har nær omkommet 3 andre Mænd, vist ulydighed og med Vaabenmagt forhindret dem i at komme op paa Skibet, nægtet at vise Skibspapirer og betale Skibsafgift, hvor Skibsføreren har været i Land samt forandret Skibsnavnet i den Hensigt at dølge Lovbrudet, foruden at de mangfoldige Gange havde fisket paa territoriet. Det er dog tvivlsomt, om nogen ret er at faa for disse Lovbrud, som her er talen om, eftersom man har med Englændere at gøre. Selvfølgelig er den engelske Regering pligtig til at give de druknede Mænds Enker en passende Livsunderstøttelse foruden anden Erstatning.

Noget før den omtalte Begivenhed paa Dyrefjord var en Damptrawler – maaske samme Skib – tæt inde ved Land inde ved Adalvik og trawlede. Fem Mand roede ud til Skibet for at faa at vide Navn og Nummer paa det, men Englænderne havde tildækket Navnet, og da Baadsmændene ville løfte det op, som dækkede Navnet, kom Mandskabet med en stor Kedel med kogende Vand og hældte ud over Baaden, saa at Islænderne var nødt til at ro fra, efter at en del af dem var blevet en del forbrændte. Derpaa fik Islænderne Hjælp fra en Hvalfanger Bull paa Hesteyri og tog han ud med dem paa et Hvalfangerskib for om muligt paa den Maade at komme efter Skibets Navn – men forgæves.

 

November

 

4. Døde Elisabeth Juliane, f. Joensen, 41 Aar, fra Suderø. Hans Pauli Holms Hustru.

5. I dag er der uhyre megen Storm.

6. Kom Napoleon Andreassen hertil med Olivia. Han har været i Holland med sin Fisk, og saa har han været i Grimsby efter sin Kone, det har været i Fredericia og besøgt sin Familie. En Søsterdatter til Fruen kom ogsaa med.

9. Blev en Dreng fra Ejde ved navn Jacob Andreas Hansen gift med Susanne Hansen. Begraves Johanne Malene Sophie, 11 Uger, datter til Joen Mikkel Joensen i Højvig.

10. Kom Slupperne Phebe, Kapt Johs. Jacobsen og Helene, Kapt J A Jensen fra England.

11. Kom en norsk Damper ved Navn Nadodd hertil. Han havde mistet en Mand over Bord.

12. Ankom Slup Atlantic hertil fra Grimsby. Da den var kommet 20 Mil fra Grimsby blev skipperen Julius Clementsen slaaet over Bord. Det var midt paa natten, saa at de ikke saa noget til ham.

14. Kom Postdampskibet Ceres hertil fra Island. Afsejlede samme Dag. Skrevet Brev til Sigurd Elkjær.

24. I Aften ankom Postdampskibet Laura fra København.

 

Desember

 

4. Ankom et Dampskib ved Navn Skálholt, tilhørende DFDS. Fra København (via Leith) med de Varer, som Laura ikke kunde tage med sidst. Men denne Damper modtog jeg det første Nummer af Skæmt og Alvor. Bladet nytter ikke stort.

 

9. Ankom Postdampskibet Laura fra Island og afgik Dagen efter. Men den afrejste Doktor Stougaard og en af mine gode Venner, nemlig Hans Poulsen, som skal paa Lærlingehjemmet for at uddannes til Skrædder. Doktor Stougaard bliver vist savnet her i Byen, thi han har været en udmærket god Læge og et behageligt Mennerske. Han var vist en meget godt Begavelse, thi det var ligesom, at alle Operationer, som han foretog, skulde være en Leg for ham.

12. I Aftes ankom Dampskibene Egil og Viking fra København.

Ovre i Transval bliver det ved at gaa som før. Engelskmændene lide mange skammelige Nederlag. Da Krigen begyndte, tilbød et tysk Firma sig til at levere Ammunition til Boerne, men et andet engelsk Firma tilbød at levere det meget billigere. Chefen for dette firma er den engelske Minister Chamberlains Broder. Heraf som af saa meget andet kan man se hvor raadent det hele er.

15. Fyldt jeg 14 Aar.

17. I dag blev Sam Olsen gift med Anna Olsen. Han er 37, hun er 17.

I Aften kom Dampskibet Smiril fra Leith. Den har lidt en Skade til en Værdi af 700 Kroner.

Mens Englænderne i Oktober og størstedelen af November Maaned have været nødte til at trække sig, delvis at indeslutte sig i befæstede Stæder for de i Tal overlegne Boere, begynde de nu efter at have faaet nye Troppesendinger fra England at gaa frem for at frigøre deres af Boerne indesluttede Tropper. I slutningen af forrige Maaned berettes om flere meget blodige Kampe, hvor Boerne bliver tvungne til vige for Overmagten, men først efter en langvarig og heltemodig Modstand. Den ene Dag, 30te November stod Kampen ved Overgangen over en af de mange Floder, som gennemstrømmer Landet. Boerne havde sprængt en Jernbanebro, der førte over Floden, i Luften for at hindre Englænderne Overgangen, og de to Modstandere vedblev i hele 10 timer at overdænge hinanden med Kugler og Granater. Til sidst lykkedes det en Del af den engelske Hær at slippe over Floden paa et Sted, hvor der var opført en Mølledæmning, hvorefter Boerne trak sig tilbage.

Da Boerne ere fortrinlige Skytter, har Englænderne lidt store Tab i de her omhandlede Kampe, og navnlig er det gaaet ud over Officererne, der er let kendelige paa deres uniformer, og hvem det jo særlig gælder om at ramme, da deres Fald let kan føre til Modløshed for de Korps, som tabe dem, som skulle føre an i Kampen.

 

Poul Sloan kemur heim at ferðast

 

1. Juledag. I dag ankom Kanonbaaden Guldborgsund fra Suderø. Med den kom min Fætter Poul Sloan, som kom fra Leith med Vesta, der nu ligger i Trangisvaag. Guldborgsund havde Vestas Post til Thorshavn med, thi Vesta kommer vistnok ikke førend i Morgen Aften. Jeg blev saa gnaven, da jeg saa Guldborgsund komme ”undan Næsset”, thi jeg ønskede kun at Vestas skulde komme. Saa gik jeg ind at spise Middag, en dejlig Kalvesteg, som Mor havde tillavet i Dagens Anledning. Jeg havde udmærket Appetit og spiste mig rigtigt mæt. Da jeg saa var færdig, satte jeg mig til at se paa Billederne i Den danske Stat. Medens jeg nu sidder og fornøjer mig over de nydelige Billeder, lukker bror Poul Stuedøren op og raaber til mig og de andre, som er inde i Stuen, om vi ikke kom til at hilse paa Søskendebarnet. Jeg anede straks hvem det var, og jeg var ikke sen ud i Køkkenet, hvor jeg vekslede hjertelige Haandtryk med min kære Fætter og Ven Poul Sloan. Med krigen gaar det paa samme maade.

En færing, en Mand fra Sørvaag, som er bosiddende i Johannesburg, er Officer i Boerhæren. (Tað kundi verið áhugavert um nakar veit meira um hendan mannin.) I 1896, da Dr. Jameson gjorde Indfaldet der nede, var han med Boerne, og nu har han atter taget Mundering paa og er en meget rask mand.

2. juledag. Kom Postdampskibet Vesta fra København (Via Leith og Trangisvaag).

 

Det er Nytaarsaften! Skud paa Skud høres udenfor. Det er det gamle Aar som skal bort for aldrig at komme igen. Nu ringer Kirkeklokkerne. Den 11. Time er kommet, og Klokken nærmer sig mere og mere 12. Nu er det det sidste Minut, Klokken slaar 12 og – et Skud, er vældigt Brag og 1899 er ikke mere.

 

Thorshavn, Nytaarsnat 1899

 

Peter Isaksen

 

 

Myndir í seinasta parti.

 

Vit hava frá Johan Restorff fingið hesar frágreiðingar til tvær av myndunum í 2. parti av dagbókini fyri 1899.

 

 

 

Á síðu 20 er mynd, har teksturin sigur : Flutningur í Havn.

Myndin er tikin av gøtuni sum gekk frá Áarvegi niðan á Húsabrúgv, millum húsini hjá "Jørgen", har Centrum og seinri Marstein fluttu inn.

Gøtan bar navn eftir fyrsta heiðursborgara í Havn M.C.Restorff, men av ókendum grundum er gøtunavnið strikað mitt í 60-unum, uttan at onnur

gøta í gomlu Havnini hevur "arvað" navnið . Vit munnu vera fleiri, sum halda hetta vera løgið

Húsini til høgru eru húsini hjá "gamla Restorff" , M.C.Restorff. Longur uppi í høgru síðu eru húsini hjá "Bøkjaranum", seinri M.A.Jacobsen,

og ovast til høgru eru húsini hjá "Hósvíks-Jáki" , og tey standa enn ídag.

Til vinstru, omanfyri húsin hjá Jørgen standa húsini, har Addaba búði við familju sínari og aftast í myndini eru gomul hús, sum eru tikin

burtur seinast í 50-unum. Har búðu Rubeksen systkini, sum vóru deyv. Býráðið fekk húsini, meðan húsfólkið fekk bústað á Ellisheiminum lívstíð teirra.

 

Á síðu 18 er mynd, har teksturin sigur: Á Vestaruvág. Kennir nakar hetta skip ?

 

Lítil ivi man vera um, at hettar er skonnartin : Frederiksvaag. Hon gekk burtur við Læsø í 1913.

M.C.Restorff´s handil/reiðarí átti skipið, og í mong ár førdi abbi okkara, Johan Martin Restorff, Frederiksvaag, til hann í 1904

legðist uppi og giftust Johanne Frederikke Dahl Christiansen, dóttir navnframa Christian í Dali ( ein av Dala-brøðrunum) -

kallaður " Loðsurin"

Johan M. Rerstorff var millum manna kallaður "Kaptejnurin".

---

 

 

 

 

 

1924: Hin fyrsti flúgvarin

 

 

 

Millum nógv av tí, sum Petur Alberg skrivaði um í sínum seinni dagbókum var eisini um, tá ið fyrsti flúgvari kom til Føroyar. Vit endurgeva hesa áhugaverdu frágreiðing

 

Fríggjakvøld, 15 august um kl. 6-7 varð øll Havnin skrædd upp úr tí dagliga ”svøvninum” við, at ein flúgvari kom sunnanfrá, gjørdi eitt sving niður við Strond og fleyg so oman aftur og setti seg á sjógvin uttanfyri Tinganes. Hetta var Locatelli, italienarin, sum vit vitstu um var í Orknoyunum og tvær reisir um dagin fekk ”veðurmelding” úr Føroyum, men eingin hevði trúð tí, at hann fór at koma higar. Men nú lá hann altso fortoyaður við boyuna uttanfyri Skinnarasker.

Hvør fjøl í Havnini bleiv drigin í sjógvin og fyllt var við fólki, so nógv sum rúmaðist, og Locatelli var ”umringaður” av undrandi Havnarfólki. Hann hevði flogið frá Stromnes í 2 tímar og 10 minuttir. Eitt ævintýr fyri okkum, sum eru so mikið gomul, at vit minnast, tá André, Strindberg og Frankel fóru til Norðpólin í luftballón! Teir spurdust ikki aftur, sjálvsagt. Tað var 1898. Og nú í 1924 flúgva teir verðina runt!

Locatelli og hansara 3 fylgisveinar gistu í Havn hesa nátt úti á Tinganesi á Nicodemussens pensionati, og leygarmorgun 16 august fóru teir til Íslands.

Hópur av Havnarfólki var á fótum úti í Grimið á Øskudunga í Skinnaraskeri (har var eg staddur), úti á Tinganesi, á Skansaveg og aðrastaðni. Johanna og børnini vóru í kvistavindeygunum. (Kl. var um 9). Fyrst lá hann og sigldi eitt sindur aftur og fram út móti Sandagerðsvík. So út við Argjalandið, og so setti hann meira og meira ferð á, og dunið frá motorinum og báðum propellunum var óført. So lætti hann sær upp frá heima móti Geilini og smoygdi sær so vakurt upp um, og nakrar minuttir aftaná var hann horvin aftanfyri Reynið. Eitt korter aftaná ”passeraði” hann Mykines og umleið 3 tímar seinri var hann í Íslandi. Eitt ævintýr.

 

 

 

Næstu ferð

 

Tær komandi tríggjar Miðvikurnar kom at snúgva seg um Daniel J. Danielsen (1871-1916). Hetta verður ein av teimum mest forkunnugu frásagnunum, sum vit hava havt. Tað heilt serliga við Daniel var, at hann var trúboðari í Congo 1901-1903. Hetta vita nógv, men vit fara at greiða frá teimum sera dramatisku umstøðum, sum hann virkaði undir við einum harðræði, sum skakaði allan heimin, tá ið hetta kom fram alment. Júst í hesum átti Daniel sín leiklut. Vit hava gjørt eitt stórt kanningararbeiði og kunnu tí lýsa Daniel sum eitt stórt menniskja, sum eisini hevði sínar veikleikar.