Petur Alberg: Tingsetan í 1899 tann ringasta í mong ár

2. partur

Maj

1. Begraves Nathalia Marie Nico­line Jacobsen. Datter til Skibs­fører Johan Jacobsen, 12 Aar.

2. Ankom Orlogsskonnerten Diana her til Thorshavn med Mandskab til Guldborgsund, men da Guldborgsund ikke var her i Thorshavn afsejlede den straks igen for at faa fat i Guldborgsund.

6. Begraves Olevine Elisabeth f. Mortensen, 28 Aar. Hustru til Tømmermand Laurits Debes.

7. Begraves Anna Sophie Johannesen Krog, ugift 71 Aar.

9. Ankom Dampskibet Egil fra København og Bergen. Den skulde have været her de 2 d. M., men der kom Afbræk paa Maskinen, saa den maatte ind igen i Bergen.

13. Begraves Elieser Johansen, Handelsbetjent, Enkemand, 68 Aar.

18. Ankom hertil et meget stort engelsk Passagerskib ved navn Galathea. Senere skal en engelsk Kanonbaad Blonde komme herop til at passe paa, at Trawlerne ikke bliver forurettede.

20. Begravedes Underbaads­mand fra Diana, Helgo Hansen, (34 ár) der døde inde paa Trang­­is­­vaag, hvor han fik Anker­stokken i Hovedet. I gaar kom Guld­borgsund med Liget her til Thorshavn. Løjtnant Bergsøe og Matroserne fra Guldborgsund samt en snes engelske Matroser fulgte Liget ud paa Kirkegaarden. Derude affyrede Danskerne tre Æressalver for den døde Baadsmand.

21. Afsejlede Galatea herfra Thorshavn.

Juni

4. Ankom Dampskibet Perwie med Post og Varer fra Danmark.

5. I dag er det 50 Aar siden, at Grundloven blev given og dog har man ingen Fest her. Det er rigtignok kedeligt. En lille Fest burde da være anstaltet i Dagens anledning.

8. Tidlig i morges ankom Damp­skibet Viking fra København. Den maa være et udmærket Dampskib, thi sidst den var her, var den over en Uge forsinket, og nu kommer den præcis denne Gang. Det der var Skyld i, at den var forsinket sidste gang, var, at den bugserede et stort Sejlskib fra Norge op til Island.

I Aften Kl 6½ ankrede en dansk Grønlandsfarer her paa Rheden. Dens navn er Godthaab.

10. Ankom den engelske Kryds­er Blonde her til. Den afsejlede om Natten herfra op til Island for at afløse Galathea, som er deroppe for at passe paa, at Trawlerne ikke blive forurettede. I August Maaned skal Blonde komme igen til Færøerne for at passe paa, at Trawlerne ikke bliver forurettede, naar Guld­borgsund tager dem. Blonde er et meget smukt skib, men der var dog meget mindre end Galathea. Blonde og Galathea have begge to Skorstene. Blonde er bleven mærkværdig, thi om Bord paa den var det at Prins Henry af Battenberg, der var gift med Dronning Victorias Datter, døde af Gulefeber ved Afrikas Vestkyst.

11. Begraves Anna Poulsen, Blikkenslager Ludvig Poulsens Barn, 8 Maaneder.

17. Ankom Postdampskibet Vesta fra København. Passager­erne med Vesta vare: Emil Olsen med Frue, Landbrugskonsulent Fejlberg, hvilke alle kom til Fær­ø­erne. I blandt andre, som gik til Island var en tysk Dame, Frk Adeline Rittershaus, som var her i Fjor og hvem min Fader meget godt kender. Nu skulle hun op til Island for at giftes med en Købmand.

Brev fra Poul Sloan i Lerwick, og han sendte mig ogsaa et foto­grafi af Medlemmerne i der­es Fodboldklub, som hedder Vik­ing Foot Ball Club. De er pæne Fyre alle sammen paa Billedet, hvoriblandt Poul ogsaa staar iført Sportsdragt, som flere af de andre.

Et fransk Orlogsskib er gaaet efter Dreyfus for at hente ham hjem. Han ventes til Frankrig den 26. (Dreyfus var ein franskur jødiskur heryvirmaður, sum við følskum prógvum varð dømdur fyri landasvik og sendur til Djevla­oynna. Eftir eitt hart stríð í nógv ár varð hann fríkendur.)

Helgo Hansens Broder kom op for at tage Liget af sin Bror med til Danmark.

22. I Nat ankom en fransk Lyst­­yacht ved Navn Colombine, Kapt. A Ferrie, af Le Havre. Den er et meget pænt Skib, men den har en umaadelig høj Mast. I dag ligger den saa langt inde paa Vestrevaag, at den ikke er mange Favne fra Land.

Slagsmál á Doktaragrund

I Aften Kl. ca. 10 var der Slags­maal nede paa Doktorgrund, hvor nogle Grimsbyere fra Sluppen Presto af Grimsby var fulde og sloges indbyrdes. 3 bleve arrest­erede, hvoraf den ene maatte bindes. Den sidstnævnte gik gan­ske rolig mellem to Politister, Kvartermester S. F. Samuelsen og Mening Daniel Midjord. Pludselig sled han sig løs fra denne og løb fra dem baglæns, men kun et lille Stykke. Politisterne løb efter ham, men han rettede saa kraftige slag mod Kvartermesteren, at denne ikke kunde komme til ham. Den anden Politist var en rig­­tig Hare, og hele Politikorpset er gennemgaaende nogle gode Kujoner. Dog er der enkelte, som er noget modige, saaledes Sam. Andr. Joensen, G. Bjarnarsson og andre. Medens han saa­led­es stod og boksede med Kvarter­mesteren, kom Augustinus Han­sen gaaende nede efter. Saa raabte Kvartermesteren til ham og bad ham tage Grims­byeren bagfra. Augustinus tog da og smed ham ned paa Gad­en, hvor han holdt ham, til Kvartermesteren kom med Baand til at binde ham med. Saa blev Grimsbyeren sammen med to af sine Kammerater sat i Arresten. Den ene af de to andre slap nok med en Pengebøde, men denne, Boxeren, er nu til forhør i Dag og faar vist en god Straf, da han har slaaet Kvartermesteren.

Postdampskibet Laura ankom i Aften og skal sejle afsted i Morgen. Sluppen Presto er ikke fra Grimsby men fra Harwich.

25. Kom Postdampskibet Botnia fra København. Vi var om Bord for at faa at vide om Fru Helene Joensen (Jon Joensens kone) var med. Men hun skal ikke komme førend med den næste Damper dem 7. Juli.

29. Blev Boghandler H. N. Jacobsens Kone (Johanne Marie, 82 ár) begravet. Liget var inde i Kirken. Men Fader var i Vestmannahavn, og jeg besørgede Ringningen og andet som min Fader skulde passe.

Juli

3. Kom Slæbedamperen Viking ind paa Thorshavn med 7 Hvale, som Michelsen har faaet. Den ene var blevet saa opblæst, da den har ligget inde paa Midvaag og var noget gammel. Mange Baade var derinde at se paa Hvalerne. Jeg var ogsaa med. Efter 1½ times ophold her sejlede Viking til Hvannasund med Hvalerne.

7. Kom Postdampskibet Cer­es fra København. Pass­ager­­er: Fru Rohde, Bendem (næst­kommanderende paa Guldborgsund), Frk Jensen. AA, der været nede paa en Anstalt for aandsvage Børn, samt en Englænder, der medbragte en masse Brevduer, som han skal sende til London. Han har før sendt fra Shetland til London, og det lykkedes meget godt, men om de kan finde Vej fra Færøerne til London, det ved han ikke bestemt.

12. I Morges kl 7 bleve Brev­duerne sendt afsted. I dag har Almueskolen været paa Udflugt. Vi tog afsted kl. 11 Fmd og kom igen kl 6 i Aften. Vi gik ude paa Kirkebørein, ud paa Gliv­ursnæs og kom saa tilbage paa denne side af Fjeldet. Við marcherede lige fra Argjagarðin op i Almueskolen. Turen var ganske fornøjelig skønt noget anstrængende, og det kan saa­­ledes godt være, at en eller and­en er sløj i Morgen i Skolen.

15. Kom Postdampskibet Laura fra København. En passager hertil var Prokurator Alberg Weihe med Kone og to Børn. Alberg Weihe skal nedsætte sig her i Thorshavn som sagfører, men det kan vist ikke nytte ham noget, thi det er meget sjældent, at en Sag er for Retten, saa han faar vel ikke meget at gøre. (Hetta seinasta hevur Petur strikað útyvir aftur. Kanska hevur hann seinni funnið útav, at henda metingin í hvussu er var skeiv!)

16. Kom Botnia fra Island. Afgik samme Dag til København. Som Passagerer herfra medfulgte Kandi­dat Børgesen, Oberst le Maire samt Missionær Godtfred Petersen. (Hann var sendur av donsku baptistunum til Føroyar at kunna seg um, hvørt grundarlag var fyri, at teir skuldu fara at virka í Føroyum. Men eftir at hava hitt gamla William G Sloan og sæð hansara arbeiði varð ætlanini slept).

20. Kom Dampskibet Viking fra København. Passager hertil var Andreas C. Evensen, stud theol.

24. Døde en Grind i Klaksvig, stor 108 Hval. I Aften kom Damp­skibet Smiril fra København. Som passagerer vare: Lærer Samuel Niclassen fra Myggenæs, Snedker Rasmus Rasmussen og Símun Skarð. (Eftir at vera heimkomnir er tað, at teir fara í holt við Føroya Fólkaháskúla).

28. Begraves Jens Dam Vang, Peter Vangs Søn, 4 Timer.

29. I dag er det Olajdag, og det kan man mærke paa alle Mennesker, der er her. Auktion er inde hos Sam Olsen, hvor jeg købte et par Manchetknapper, og Pantomine skal spilles i Aften “Pjerrot vanvittig af Kærlighed”. Min bror Christen er Pjerrot, og han gør det meget godt. Men et er det kedeligt i Dag, og det er Regn, uafladelig. Det er ikke Draaber, men saadan ganske fin Regn.

August

1. Begraves Sara Maria Mikkel­sen, 68 Aar, Joen Mikkelsens Hustru, og Kristiane Fryda Finsen, 4 Dage, Bjørn Finsens Datter.

Grindarok

17. I denne sidste Tid har der vær­et en forfærdelig masse Grind her under Øerne, og det hele har været vesten for. Den 7´ om Morgenen blev en Grind fundet af en Baad fra Myggenæs, der førte Præsten tilbage til Sørvaag efter, at han havde været til Messe paa Øen. Grinden blev drevet ind paa Sørvaag, hvor der flere gange har været gjort forgæves Forsøg paa at faa den dræbt. Men da videre Forsøg her maatte anses for unytt­ige, blev den drevet ind paa en Bugt ved Tindholmen, og her lykkedes det endeligt at faa den dræbt. Til Skifte kom af denne Grind 160 Hvaler, medens en mængde sank under Dræbningen og blev liggende paa Bunden i Bugten. Før end delingen af denne Grind var tilendebragt, kom det tirsdag Morgen Grinde­bud fra Midvaag, hvor en stor Flok Hvaler var drevet ind.

Da de fleste af Midvaags og Sandevaags Baade endnu var i Sørvaag, blev Grinden lagt i Dræbning af nogle faa Baade og paa grund af Grindens Størr­else var det ikke muligt for de faa tilstedekomnne faa baade at faa den drevet saa langt ind som ønskeligt var, hvoraf Følgen blev, at størstedelen af Grinden blev stukket ned og sank paa temmelig dybt Vand i Hvalvaagen, da der ikke var et tilstrækkeligt Mandskab til at føre Hvalerne i Land. Da der af de tilstedeværende ved Dræbningen blev stukket lige saa meget indenfor som udenfor Grinden, blev Følgen heraf, at en større del af Flokken efter haanden kom helt ud af Bugten, og denne Rest ville utvivlsomt være gaaet helt ud igen, hvis den ikke indenfor Præsttangen var blevet mødt af de sydfra kommende Baade fra Thorshavn og Syd-Østerø. Der blev nu i nogen Tid gjort Forsøg paa at drive denne Flok ind igen paa Midvaag, men da dette viste sig umuligt befalede Sysselmanden at drive den ind paa Sandevaag og forsøge at faa den dræbt der. Dette Forsøg kronedes stra­ks med Held, idet den løb lige op paa Land og blev dræbt med det samme. Det er første Gang, at der er Dræbt Grind ved Tindholm og i Sandevaag. I selve Sørvaagsbugten er der oftere gjort Forsøg paa at faa Grindeflokken, der er drevne der­ind, dræbte, men uden at det er lykkedes. I dette Aarhundrede er en Grind dræbt ved Bygden Bø. I Sandevaag, som jo ligger op til den fortrinlige Hvalvaag Midvaag, er der ikke saa vidt os bekendt, tidligere gjort Forsøg paa at Dræbe Grind.

Ved den første Deling i Mid­vaag kom til Skifte 502 Hvaler, nemlig 334 dræbt i Midvaag og 165 i Sandevaag. Til fulde Parter heraf blev 6 Skind pr Baad. Da de sidste af Thorshavnbaadene gik fra Midvaag om Aftenen, var der i Hvalvaagen opfisket ca. 300 Hvaler, medens en Mængde dengang endnu laa paa Bunden.

I Tirsdag efter den 8. kom en stor Grind ind paa Midvaag. Den blev dræbt der dels Natten mellem Tirsdag og Onsdag og dels først om Onsdagen. Af denne sidste Grind, hvoraf største delen ogsaa sank i Hvalvaagen, kom 400 til skifte. I alt er der blevet vurderet og kommet til Skifte i Midvaag og Sandevaag 1228 Hvaler. Ved andet skifte blev 4 Skind til Baaden, og ved et tredje Skifte, som endnu ikke er færdigt, da de sidste Thors­havns baade i Torsdag Aft­en gik fra Midvaag, antages der ligeligt at blive 4 Skind til Baad­en. Auktionsprisen var 35 Øre pr. Skind, altsaa mindre end Tiendedelen af den sædvanlige Pris.

12. Døde en stor Grind i Vestmannahavn.

Roykur men eingin grind

19. I denne kl. 11 raabtes der pludselig Grindebud i Fjorden. Vi var alle sjæleglade. Baadene tog afsted lige straks, og Folk i store Klynger vandrede over paa Skansevejen. Der stod de og spejdede nysgerrigt efter Grind­en. Vi løb ud paa Skansen, og da vi havde været der et Øje­blik, kunne vi tydeligt se “Blostret” indenfor Buen. Det varede ikke længe, førend Baadene vare derude. Men ak, hvor skuffede blev vi ikke, da Baadene kom igen uden Grinden. Vi gik saa Hjem igen, thi nu vidste vi, at det man havde set, kun var Storhvaler. Som vi stod ved Politinøstet, hvor en mand pudsede sit Hvalvaaben, hørte man Raabet “Grindaboð í fjørðinum” igen. Saa løb vi saa hurtigt vi kunde, ja, da “glaðaði” det virkelig, 3 glaður i Nolsø. Nu var man aldeles sikker paa, at det var Grind, og Baadene roede ud igen. Men de vendte ogsaa ind igen, da det kun var det samme som første Gang, nemlig en Flok Døglinger.

23. Døde en Grind i Midvaag. Nu er en Mand fra Midvaag død paa Hospitalet paa grund af Blodforgiftning og 2 andre Mænd fra Vaagø ligger ogsaa paa Hospitalet paa Grund af Forgiftning. Der er en af Grindens Følger. Mændene har sandsynligvis haft aabne Saar, som de ikke har været forsigtige med under Opskæringen, og de har nok ikke vasket sig godt igen. Trannen er saa kommet ind og blevet siddende i Saarene.

Begraves Hans Olsen fra Sørvaag, 74 Aar.

24. I Dag fyldte min Broder, Christen, 22 Aar.

26. Blev Konditor Carl Vil­helm Hansen gift med Anna Bærentsen.

31. Begraves Hans Kristoffer Hansen fra Midvaag, 56 Aar.

September

3. Kom Kanonbaaden Guldborg­sund fra København. Den havde Post med fra Danmark.

6. I dag ankom Fiskeslup Prince of Wales fra Island med 20.000 stk Torsk.

8. I dag kom Fiskeslup Olivia, Kapt Napoleon Andreassen, fra Fiskeri under Island med 200 skp og 1200 Fisk i Dammen. (Olivia gekk burtur í 1912 við allari manningini).

9. Kom Fiskeslup Streymoy, Kaptajn Johannes Hansen, fra Fiskeri med 27.000 Torsk.

I dag kom Hvalfangerdamperen Nordebbe hertil. Hvalfanger­kap­tajn Michaelsen skal til Sør­vaag i Morgen med Nordebbe for at foretage Opmaalinger, idet han skal anlægge en Hval­fangerstation ogsaa der. Der skal kun tegnes færøske Akt­ier til denne Station, men i fald, at der ikke bliver tegnet tilstrækkeligt mange her, saa skal resten tegnes i Norge. Aktiernes størrelse er kr. 500.

10. Ankom Dampskibet Laura hertil fra Island og afgik samme Dag. Nogle engelske Videnskabsmænd, som har vær­et her i 3 Maaneder og rejst om­kring ude paa Landet med deres Telte, rejste med den tilbage til England.

Jeg har tegnet Abonnement ude paa Posthuset paa et Afholds­blad, som hedder Skæmt og Alvor, redigeret og udgivet af Valdemar Holm. Bladet koster 2 kr Kvartalet, og jeg har tegnet abonnement først for Oktober Kvartal for at prøve, hvad Bladet duer. Det kan jo være, at det ikke er saa skeløjet.

Vánalig tingseta

Fredag Aften blev Lagtinget sluttet. Denne Lagtingssamling har vist at være en af de ufrugt­bareste, som har været i mange Aar. Det, som de har behandlet (og indsendt til Ministeriet til Vedtagelse) er følgende:

Et forslag til Ændringer af i Skoleloven af 1. Mars 1854 vedrørende Thorshavn Realskole samt Spørgsmaalet om Fæstegaardenes overdragelse til Selvejendom, som blev udsat til næste Aars Lagtingssamling og et Andragende om at Skopun skal faa en Skole for sig selv, som blev sendt til Ministeriet til Vedtagelse samt nogle andre smaa Bevillinger. Det vigtigste, som blev vedtaget, er ikke nævnt, nemlig at Afgiften paa Storhvalerne skal forhøjes fra 25 til 50 Kroner.

11. Kom Dampskibet Egil fra København. Som passagerer hertil vare: Andenlærer Poul Jensen der rejste med Viking d. 6 f. M. samt Handelsmand N J Reijn.

Stóra verkfallið og verkbannið í Danmark

Den store Arbejdssstandsning i Danmark, som har varet i flere Maaneder, er nu heldigvis ophævet, idet Arbejdet er genoptaget paa rimelige Vilkaar. Det var Arbejdsgiverne, som fik Smaamestrene til at smide deres Arbejdere paa Gaden, da Arbejderne ikke vilde være Slaver. Arbejdsgiverne lovede Udsmiderne Betaling derfor pr. Dag, men det som udsmiderne har faaet, er rigtignok meget mindre end hvad Arbejdsgiverforeningen have lovet. Saaledes havde en Mester smidt Arbejdere paa Gaden mod en Betaling af 3 kr pr Dag, men han havde kun faaet 75 Øre. Og saadan er det gaaet mange flere. Arbejderne havde ved Lockoutens Slutning ikke behøvet at bruge af deres Fagforeningers Kasse, da der havde strømmet Bidrag ind fra alle Lande, fra Amerika, England, Afrika, Australien og flere andre Lande. Og de havde heller ikke gjort sig skyldige i Optøjer, og der har hersket et sammenhold imellem dem, som er blevet beundret af alle rettænkende Mennesker. Og hvor mange Penge er ikke blevet tabt i den Tid, Lockouten har varet. Ja, landet har mistet mange Millioner Kr.

For ikke længe siden læste jeg i Social-Demokraten om en Dreng, en Søn af de udelukkede Arbejdere, som var sendt ud paa Landet. En dag havde han listet sig ind i en Keglebane, hvor nogle Herrer slog Kegler. Da der ingen Keglerejser var, anmodede de ham om at være Keglerejser. Da de holdt op gav de ham 5 Kr derfor, da de hørte, at han var Søn af en af de udelukkede. Drengen, som blev sjæleglad, gik straks hen paa Posthuset og bad dem om af sende Pengene til sin Moder i København. Saa gik han hjem og skrev et Brev til sin Moder, at han havde sendt 5 Kr, som han havde fortjent herude, og bad hende om at holde Modet oppe. De havde kendt til at mangle før. Socialdemokraten siger, at denne Dreng bliver vist ikke nogen Ven til Arbejdsgiverne, naar han bliver ældre.

12. Fyldte min Fader (Djóni í Geil) 50 Aar.

Órættur móti Dreyfuss

14. Ankom Dampskibet Ceres fra København. Nyheder var ikke mange. Dreyfuses Dom skulde falde i denne Uge. Hvis han ikke bliver frifundet nu, saa dør han vist. Det var dog en forfærdelig Uret, man har gjort mod ham, da han uden tvivl er uskyldig og hans værste Fjender nogen Gavtyve. Hvis Dreyfus ikke bliver frifundet nu, saa bliver der Revolution i Frankrig?

Passagerer med Ceres hertil vare: Bager Ole Christiansen fra Amerika og Fabrikant Rasmus Olsen fra Stockholm.

(Rasmus Olsen, føddur 14.09.1836, var yngstur av 5 brøðrum, synir hjá Elin Katrinu Clementsdatter og Óla Jákup Samuelsen, bóndi á Heimbø í Søldarfirði. Rasmus fór uttan­lands longu um 15 ára aldur. Hann fór fyrst til Danmarkar og síðani til Svøríkis. Hann hevði verið í læru sum „blikkensláari“. Hvar hann hevið nomið sær hesa útbúgving, um tað var í Danmark ella Svøríki, veit eg ikki vist, men hann búsettist í Stokholm í Samuelsgaten nr. 10. Har hevði hann egið virkið og lýsti við, at hann gjørdi kirkjuspír og alskyns ornamentir, umframt vanligt arbeiði. Hann var giftur svenskari kvinnu, men tá ið hann fór at eldast, kom hann aftur til Føroya og bygdi sær hús í Havn. Hesa tíðina hann bygdi búði hann hjá bróðursyninum Sam Olsen, sum var handilsmaður í Havn. Men tá ið húsini vóru mest sum liðug, doyði Rasmus 1. oktober 1899, 63 ára gamal, bert tvær vikur eftir at hann kom heim til Føroya, sum greitt frá í dagbókini hjá Petur Alberg. Hann liggur grivin í Havn, og Sam setti gravstein yvir farbróðurin. Kelda: Maria Jacobsen á Glyvrum)

Samme dag ankom en shet­landsk Fiskeslup ved navn Butt­er­cup, der havde fisket 18.000 store Torsk under Island.

15. Var der et saadant Uvejr, at Ceres ikke fik losset noget, men maatte lægge ind paa Kongshavn.

16. I Morges kom Ceres til­bage, og nu er den afsejlet til Island. Tidligt i morges ankom en Damper ved navn Cumbrio. Om Aftenen samme Dag ankom en norsk Damper med Fragt, som Egil ikke kunde tage med sig. Denne Dampers navn er Søkur, Kapt Thor Randulff. I dag ankom ogsaa Slup Saltaire fra fiskeri under Island med 200 Skippund Saltfisk og 1.700 Fisk i Dammen.

17. Kom Fiskeslup Prosperous fra Island med 150 Skippund Saltfisk samt Skonnert

Lalla Rokh (hjá Jens Mohr) med 1500 Fisk. Senere samme Dag ankom Slup Vaagoy fra fiskeri under Island samt Sluppen Amarasok med 20.000 Fisk.

18. Ankom Fiskeslupperne Beautiful Star med 20.000, Guiding Star med og Flower of the Valley med 18.000 Torsk.

20. I aften ankom Dampskibet Viking fra Island men afgik efter 1 times Ophold. Som passager Frk Sofie Christiansen. Skrevet brev til Sigurd Elkjær.

21. Sent i Aften ankom Damp­skibet Hjalmar fra København. Det som jeg havde anført den 14. denne Maaned om Dreyfus var efter de nyeste nummere af Social-Demokraten, men nu lørdag d. 16. da Dimmalætting udkom, læste jeg om Dreyfus Dom, som lød paa 10 Aars Fæng­sel. Hvor blev jeg ikke Harmfuld da! Det var dog væmmeligt, at man skal dømme ham, da man ingen beviser har imod ham. Det er en ren Skandale for Frankrig. I næste Aar skal en Verdensudstilling være i Paris, og dertil har de fleste lande meldt til. Men nu har Amerikanerne og Ungarerne taget sig tilbage, thi de paastaar, at de ikke tør lade deres værdifulde ting der, hvor store Uroligheder kan ventes. Havde flere Lande gjort det samme, det havde været akkurat tilpas for de Franskmænd, som hænge saa fast ved Hæren og synes, at alt, som den gør, er ret. Dreyfuses Dom er appelleret, saa der kan maaske være et glimt af Haab endnu.

Legði skiparan á verjuskipinum undir fyllskap

28. Ankom Guldborgsund med en Trawldamper ved navn Sir Galahad. Denne Trawldamper havde Guldborgsund taget vesten for Sandø, efter Chefens Beregning inden for Grænsen, men efter Trawlerkaptajnens Beregning skulde han have været tilstrækkeligt langt fra Land. Traw­lerkaptajnen fik en Bøde paa Kr 1.000 samt Trawlredskaber og Fisk konfiskeret. Trawler­kap­tajnen havde under Mødet i Tinghuset opført sig som en dannet Mand, men saa ved Slutningen af Mødet gjorde han sig skyldig i Fornærmelse mod Chefen, og det var om Chefens Drikfældighed han talte. Han sagde, at Chefens forklaring blev givet under indflydelse af Spiritus, og en saadan forklaring kunde ikke altid være Paalidelig. Dette var akkurat til pas for Chefen, thi denne drikker ganske voldsomt, men et Uheld var det dog, at Chefen aldrig har været saa ædru som denne Aften. Trawlerkaptajnen har dog kunnet lugte Spiritusaanden fra Chefen. Sorenskriveren sagde saa til Trawlerkaptajnen: “Er de gal Mand?” “Nej”, siger denne, “jeg er en religiøs Mand, og jeg hader al Spiritus?” Det kommer nok i de engelske Blade, hvordan Chefen drikker, naar Kaptajnen kommer ned igen England, men nu sidder denne i Skandsen, og han har endnu ikke faaet sin Dom. Det bliver en streng Straf.

Næstu ferð: Stella Argus

Seinasta partur av dag­bókini hjá Petur Alberg fyri 1899 kemur um 14 dagar. Komandi Miðvika verður um Stella Argus, sum hvarv við 22 monnum seinast í oktober 1957, ella fyri 50 árum síðani. Vit greiða frá hesi hending og hava tosað við fólk, sum varðaðu av manningini, og verður henda grein skrivað til minnis um hesar menn.

Her kann verða nevnt, at fyrrapartin í november fara vit at hava eina sera áhugaverda frásøgn um trúboðarar Daniel J Dani­elsen (1871-1916), sum var trúboðari í Congo 1901-1903. Vit hava gjørt eitt umfatandi kanningararbeiði og kunnu siga, at hetta verður ein spennandi frá­søgn, sum serliga verður um belgiska ræðustýrið í Congo, har Daniel gjørdi sítt til at fáa tað steðgað.