Søgan um Egil: Doyr 20 ára gamal

5. partur

21. april

Stadig høj Morgentyr (fepur), stadig liggende. Om Efter­middag­en havde jeg besøg af Fíu uppi á Brúgv og Fru Margrethe Mohr. Ellers laa jeg og læste hele dagen i John Bunyan. (Helst er hetta Pílagrímsferðin, sum hann fyrr hevur lisið í.)

Margretha Mohr

Margretha Mohr var gift við Jens Mohr, sum var ein kendur skipari. Sjálv var hon dóttir Joen Peter Evensen, sum var reiðari og keypmaður í Havn. Joen Peter var giftur við Amaliu Olsen, dóttir Søren Olsen, sum upprunaliga átti Vertshúsið.

Ein beiggi Joen Peter var Jens Christian Evensen, sum var giftur við Onnu, dóttir A.C. Lützen.

Systirin Elsebeth Christine var gift við Christoffer Michael Olsen, og áttu tey Jens Olsen, sum var umrøddur í seinasta parti. Ein dóttir teirra, Margrethe, giftist við Søren Emil Müller.

Jens var kendur skipari, serliga á Lalla Rookh. Seinni keypti hann Galway. Tað, sum er ókent í Føroyum, er, at Poul Müller, sum búði í Grønlandi, fíggjaði skipið. Beiggi Margrethu Mohr var Jens Evensen, sum verður umrøddur seinni í hesi grein. Synirnir hjá Margrethu blivu allir kendir. Teir vóru Mourits, búsettur í Keypmannahavn, Effe, Kjartan og Leif.

26. April

Oppe som sædvanlig, befandt mig meget godt hele Dagen igennem. Om Eftermiddagen havde jeg Besøg af Rikka hjá Ludda (Kjelnæs), Sørini, Julinu, (og børn teirra) Charlotta og Albert. Om Aftenen besøg af Herluf Lützen. Vit sad og passiar­ede “eina góða løtu” sammen.

Per við Hús kom hertil med Ruth.

(Pápi Jógvan Húsgarð, sum fyrr er umrøddur.)

Egil er sera umhugsin fyri sínum vinum. Tann 27. apríl skrivar hann. “Da det var “føðingardagur hjá” Sannegrethe Kjelnes sendte jeg hende et kort og en lille Ting.”

30. April

Oppe Kl. 7, da der blev gjort Hovedrengøring paa mit Værelse. Johs tog aftryk til Tænderne. Om eftermiddagen have jeg besøg af Jacob Kjelnæs. Vi spillede to Partier Skak (et + et -).

5. mai

Tenn í føðingardagsgávu

Eftersom det var “føðingardagur mín” (hann fylti 20 ár) var jeg oppe til kl. 8, befandt jeg mig meget godt hele dagen med undtagelse af mine sædvanlige Opkastninger. “Í føðingardagsgávum fekk eg frá” Johs nye Tænder (de passede fint) , Ti Kroner, en Daase med Bolcher og Likørkonfekt. Fra Faster fik jeg en Guldurkæde og Fem Kroner, fra Abba Fem Kroner, fra Sannegrethe Kjælnes en Bog og to Kroner, fra Sanna og Poul Kjælnes to Bøger og en Buket, fra Julinu hjá Søreni et par “skóleistar”. Buket fra Margrethe Effersøe og en fra fru Amaliu Joensen (hjá Grønlands Johan.) Fra Ammalenu á Heygnum fik jeg to Kroner, en Bog fra Missionær Brend. Siden fik jeg fem Telefontelegrammer, tre Postkort, Telegram fra Moder og et fra fru Hoffmann, Onkel Chr, Edith og Ove, en Vase med Buket fra Omma Lüt og Ingeborg. Om Eftermiddagen havde jeg en hel del Gratulanter: Sanna og Poul, Fía, Sannegretha, Karin og Rikka, øll frá Brúgv, Omma Lüt og Ingeborg, Julinu hjá Sørini, Jens Evensen, om Aftenen Margrethe (Effersøe) og (dóttirin) Dus. Lagde mig først til Ro godt 10.

Den 6te Maj

Da det var føðingardagur ommu Lüt, sendte jeg hende Kort. (Hon fylti 71 ár.)

Den 13. Maj

Havde jeg Besøg af Albert hjá Sørini, min Gudsøn, der kom med Kage til “gubban.”

Ammalena á Heygnum havde nemlig haft Fødselsdag. Var oppe hele Dagen, befandt mig nogenlunde godt med undtagelse af en heftig Opkastning og Hoste.

16. Maj

Blev undersøgt af Fysikus Heerup, der i alle Maader var overmaade venlig. Jeg var lidt bedre end sidst, mindre at høre denne gang. Johs talte med ham angaaende Rejsen. Han lovede, at han vilde søge for mig, saaledes at jeg muligvis kunde komme ned til Vejlefjord Sanatorium engang i løbet af Sommeren. Han mente ligeledes, at jeg muligvis kunde kommer der for den halv Pris.

18. Maj

Befandt mig nogenlunde godt hele dagen. Ved Middags­tid ankom Botnia hertil fra Kjøben­havn. Da frk. Hammers­haimb skulde til Suderø til Dr. Jensens, boede hun hos os, til det gaves Lejlighed. Om Eftermiddagen havde jeg besøg af Jacob Kjælnes. Vi spillede et parti Skak sammen, som han vandt. Om Aftenen havde jeg besøg af Aage Mortensen, der ligeledes var kommen med Botnia. Fik to Breve igennem England. Et fra Moder og et fra frk. Nielsen.

24. Maj

Johs havde et lille Dameselskab for Marie Mikkelsen. Om Efter­middagen havde jeg besøg af Dus, Margrethe Effersøe og Sannegrethe Kjælnes. Om efter­middagen havde jeg Besøg af Missionær Brend. Vi spillede et Parti Skak sammen, og jeg vandt.

Brend

Tað tykist, sum at Arthur Brend hevur havt ein serligan týdning fyri Egil, sum hetta kom til sjónd­ar í greinini hjá Egili í blaðnum Naade og Sandhed.

Arthur Brend var breti, sum kom til Føroyar at hjálpa gamla Sloan, sum var trúboðari um aldamóti. Brend var tannlækni, og hetta nýtti hann eisini í trúboð­aravirkinum. Í 1915 fór hann saman við Daniel J. Danielsen, serliga kendur fyri sítt virksemi í Congo, at geva blaðið Naade og Sandhed út. Danielsen doyði í 1916, so nú var Brend einsamallur um blaðið. Hetta var eitt framkomið blað við nógvum myndum Tá ið hann nú vitjar inn á gólvið, man tað vera sum sálarhirði.

Tann 19. mai var eisini nógv vitjan, m.a. av “fru Petersen” fra Klaksvig. Hetta er helst mamma Thorstein Petersen, seinni kendur bankastjóri og politikkari.

24. Maj

Johs havde et lille Dameselskab for Marie Mikkelsen. Om Efter­middagen havde jeg Besøg af Dus, Margrethe Effersøe og Sannegrethe Kjelnæs.

Brend er aftur inni á gólvinum. Teir plagdu eisini at telva saman.

Maria Mikkelsen

Maria Mikkelsen var ein kendur føroyingur í Keypmannahavn. Hon var ættað úr Dalólastovu í Havn og var fødd í 1877. Hon fór 21 ára gomul til Danmarkar, har hon gjørdist sera virkin í felagslívinum. Hon var ein samskipari fyri føroyskar útisetar, og hon gjørdi nógv fyri føroyska bókaútgávu. Hon skrivaði og yrkti eisini sjálv. Maria kom aftur til Føroyar í 1947 og doyði í 1956.

Hon man hava verið í Føroyum og ferðast. Hon kann væl hava kent Johs frá hansara tíð niðri, og nú vitjar hon eisini Egil.

28. maj

Da det var fru Lavus Jacobsens Fødselsdag, sendte jeg hende et Kort. Var oppe til Klokken fire. Dog følte jeg mig lidt sløj, men befandt mig godt, da jeg var kommet i Seng igen. Om Eftermiddagen laa jeg og læste Aargange af Naade og Sandhed.

Nú mátti han sova við bandaguni, og tað var alt annað enn stuttligt.

16. Juni

Vitjan av Onnu og Ketty Sloan, døtur Gamla Sloan

Faktorurin doyr

17. Juni

Var oppe som sædvanligt, dog følte jeg mig meget sløj. Da Abbi var overmaade sløj hele Dagen, var jeg nede for at se til ham, inden jeg gik i Seng. Jeg talte lidt med ham, og han sagde, at han kjendte mig, hvilket jeg sikkert tror, at han gjorde. Jeg læste da disse Ord op for ham, som staar i Paulus 2. Brev til Corint 5te kapitel: “Thi vi ved (altsaa de som tror) at om vort Legemes jordiske Hus nedbrydes, saa har vi en Bygning af Gud, et Hus som ikke er gjort med Hænder, evigt i Himlene.” Jeg tror sikkert, at han hørte paa mig, thi han laa og saa paa mig hele Tiden med klare og udmattede Øjne. Hen paa Eftermiddagen tog hans Kræfter mere og mere af, og ved Kl 10 Tiden sovnede han stille og roligt. Lige forinden havde han haft megen Aandenød, ligesom han vilde kvæles. Min Bøn til Herren var, at min kære gamle Abbi, som altid har været som en Fader for mig, maatte tages hjem til Herren, da hans Time var kommet, og mit Haab er, at han nu er, hvor vort blivende Sted er (altsaa de som tror paa den Herre Jesus). Intet er umuligt for Herren. Guds Fred hvile over hans Minde. Det er mit Haab, at min Herre og Frelser har hørt min Bøn.

Juni

Sov ikke hele Natten. Stærk hovedpine m.m. Havde Besøg af fru Olivia Andreassen.

(“Hon er eitt ólukkudýr, stakkalin.”) Jeg synes virkelig, at det er (“so synd í henni.”) Om Aftenen havde jeg ligeledes meget svært ved at falde i søvn.

Nýtt um Oliviu

Júst hetta vísir eitt dámligt eyðkenni hjá Egil. Hóast hann sjálvur er sera illa fyri, ikki minst hendan dagin, so hevur hann samkenslu við onnur, hóast tey langt frá eru so illa likamliga fyri sum hann.

Men tað serliga áhugaverda er, at her er talan um konu Pola í Dali. Tað er eisini áhugavert at “hitta” Oliviu Andreassen inni hjá Egili. Hon hevur nevniliga eisini samband við tey á Krákusteini, tí maður hennara Napoleon var hálvbeiggi Charlottu, mammu Søren.

Maður Oliviu, Napoleon, f. 1868, er ein tann fremsti fram­burðs­maður í Føroyum í teirri tíðini.

Hann fór 14 ára gamal sum skipsdrongur við Frederiksvaag hjá gamla Restorff. Hann fór so víðari út í heim at sigla millum annað til Amerika. Tá varð hann umvendur, og heimkomin varð hann ein av teimum fremstu viðhaldsmonnunum hjá gamla Sloan.

Hann fór til Danmarkar at lesa til stýrimann og hitti her Oliviu, sum hann giftist við.

Poli vildi royna nýggjar leiðir í fiskiskapi. Hann fór at sigla við fiski til Hollands fyri at fáa betri prís. Í 1906 var hann á odda fyri eini rannsóknarferð til Grønlands, sum nógv er skrivað um. Hansara leiklutur verður framvegis kann­aður í Grønlandi. Hann stóð eisini fyri helst fyrstu trolroyndini undir Føroyum.

Poli var eisini ein teirra, sum stovnaði mjólkaforsýningina í 1908. Hann keypti skip, sum hann kallaði upp eftir konuni, Olivia, og við tí gekk hann burtur í 1912.

Sum ofta er, táið maðurin doyr, frættist einki frá konuni, men nú er hon so og vitjar Egil.

Í 1919 fer hon til Danmarkar við børnunum, og nakað seinni flytir hon við flestu teirra so langt burtur sum til New Zealand. Tað sigst, at onkur sonur var farin frammanundan og bað so mammu sína koma.

Men tað sæst greitt í hesi orðing í dagbókini, at Olivia hevur ikki havt tað gott sálarliga. Tað vóru liðin seks ár, síðan maðurin doyði. Kanska hevur hon kent seg fremmanda sum donsk í Føroyum.

Den 21. Juni

Hendan dagin fer abbin til gravar. Begravelsen foregik kl. 1. Pastor Nielsen talte. Jeg var overmaade træt “líka sum brotin sundur í fleiri pettir” altsaa dødtræt, mør­bank­et, som Danskerne siger. “Fólk rann uppi hjá mær í heilum.”

Rikka hjá Ludda var inde hos mig, mens Johs og Faster fulgte Abba hjem til hans sidste Hvilested.

Om Aftenen var jeg ligeledes dødtræt og kunde ikke paa nogen maade falde i søvn. Efter Aftensmad var Faster og Johs atter ude ved Graven. “Tað var Ove og Ediths brúdleypsdagur.”

22. Juni

Følte mig atter meget sløj, lige­­som dødtræt. Havde intet sovet hele Natten. Morgentemperaturen var fem Streger for høj. Laa og læste Detektivromaner hele Dagen igennem. Da jeg hen paa Efter­middagen fik en slem Hovedpine, tog jeg ½ pulver Asperin, hvilket straks hjalp.

Den 1. Oktober

N.B. (Har ikke kundet føre Dag­bog i tre Maaneder og sytten Dage paa Grund af Sygdom. I al den Tid har jeg ligget fuldstændig uden Bevidstheden). Skrev et Kort til Sanna Niclasen. Befandt mig nogenlunde godt hele Dagen igennem.

2. Oktober

Havde lægebesøg af Fysikus Heerup. Han lod til fuldstændigt at hava glemt, hvad han saa pænt lovede den foregaaende Dag. Men der er nu ikke noget at sige til. Andet kan man ikke vente af en dansk Læge. Det danske Blod lader sig ikke fornægte lige saa lidt som at stave “Jeg.” Sligt skader jo blot.

Tann 3. skrivar hann eisini, at hann sum so hevur tað gott, men at lagið er ringt.

Tann 4. kemur Anna við Hús við mjólkabátinum. Hon skal vera í Havn í einar 3 mánaðir. Anna var systir Jógvan Húsgarð, og hon giftist við skiparan Jóan Magnus Thomsen. Tey vóru grannar í Syðrugøtu, so tað var ikki so løgið, at tey hittust.

6. Oktober

Det var Konfirmationssøndag. Kitty Andreassen blev Konfirm­er­et. Hun var hernede et lille Øjeblik lige efter Kirke. Om Eftermiddagen havde jeg først besøg af Sanna og Poul Kjælnes, siden Just Jacobsen og Herluf Lützen.

Føddur “baptistur” konfirmeraður

Kitty Andreassen var dóttir Oliviu og Pola í Dali. Tí er henda kon­firmatiónin so áhuga­verd. Poli var í fremstu røð í Brøðrasamkomuni. Hansara børn eru tí neyvan doypt sum børn. Tó var Poli á hesum øki sera tolerantur. Hann var nevniliga í barsil, tá ið Georg L. Samuelsen, kendur frá Dimmalætting, varð doyptur sum barn í 1911.

Eftir øllum at døma hevur Olivia ikki drigið somu línu sum maðurin, tá ið hon letur børnini konfirmera, eftir at hann er deyður. Hetta kunnu tey ikki hava verið blivin, uttan at vera doypt í kirkju frammanundan.

Harvið kann hon hava sett seg uttan fyri tann felagsskap, sum brøðrasamkoman var, og kann hetta hava gjørt sítt til teir trupulleikar, sum hon eftir øllum at døma hevur havt.

Den 7. Oktober

Havde Besøg af Fysikus Heerup. Han er den samme, som han altid har været i den sidste Tid, siger et i Dag og et andet i Morgen.

Om Eftermiddagen kl. 6 blev Herluf Lützen og Sanna Niclasen viede i Kirken. Sendte dem Kort. Om Aftenen læste Faster højt for mig i Bogen Hjartholm.

Sanna og Herluf Lützen

Herluf Lützen var sonur Jacob Lützen og hevur verið ein av teimum Lützen, sum hava vitjað Egil. Herluf gjørdist bert 46 ára gamal. Í minningarorðum verður sagt um Herluf, at “han var kendt som det stilfærdige noble Menneske, venlig mod alle. Han elskede alt, hvad der var smukt og rent, og han havde svært ved at tro ondt om noget Menneske.

Hann var eisini kendur sum ein framúr góður sangari. Hann var eisini norskur konsul. Herluf doyði í 1934.

Sanna, sum ofta var og vitjaði Egil, var dóttir Poul Niclasen og Sigrid, sum var dóttir H.N. Jacobsen bókhandlara. Hon var fødd í 1894 og doyði í 1949.

Tey bæði fingu trý børn. Elstur var Jákup Hendrik Lützen, sum rak handilin við sama navni á Áarvegnum. Hann giftist við Katrinu Danielsen av Syðradali K. Tey fingu børnini Susanna Elisabeth, Sigrun og Herluf.

Hin bæði børnini vóru Sigurd Pauli og Hannes, sum vóru ógiftir.

Hjalmar Heerup

var úrmælingur

Tað er alt, sum bendir á, at Egil ger Heerup órætt. Hann er kanska so ávirkaður av síni sjúku, at hann skal hava onkran at ilskast inn á.

Hjalmar Heerup fær nevniliga sera gott eftirmæli sum lækni og menniskja. Hann stríddist millum annað fyri at fáa ellisheim í Havn.

Hann gjørdist lækni í Klaksvík í 1912. Seinni gerst hann amtslækni og sjúkrahúslækni.

Heerup hevði nóg mikið at gera sum einsamallur lækni í Suðurstreymoy. Men hann var sera nærlagdur, og tá hann og konan fóru av landinum aftur í 1931, var stór borgaraveitsla hildin í Havn, og hópin av gávum varð handað teimum, millum annað virðismiklir málningar av bestu listarmonnum í Føroyum.

Heerup flutti til Odense, og hann skrivaði áhugaverdar greinir um Føroyar í Fyns Tidende, eftir at hann var farin aftur til Danmarkar. Her skal endurgevast okkurt av hesum, sum kann hava samband við høvuðspersónarnar í hesi røð.

Ordan í hjá Johs

Hann skrivar millum annað um Johs í eini grein um apoteks­verkið í Føroyum:

Den første apoteker jeg traf paa Færøerne var apoteker Finsen. Apoteket var en filial af Svaneapoteket i København. Paa Apoteket arbejdede en cand.farm. Djurhuus, som var et elskeligt menneske og blev en af mine gode venner for livet.

Som navnet siger, var han færing. Naturligvis havde han lyst til at arbejde selvstændigt, og en skønne dag oprettede han et apotek, som han gav navnet Tjaldurs Apotek efter Færøernes hellige fugl.

Finsen legði sak, men tapti, tí apotekaravirksemi var frí vinna í Føroyum. Finsen fór av landinum og Djurhus bleiv nú “eneapoteker i sin Fødeby til Almindelig Tilfredshed for alle paa Øerne.”

Tað skuldi vera eftirlit við apo­­­tek­um, og var hetta framt av Fysikus (landslæknanum) saman við fútanum. Eftirlitið skuldi vera ófrá­boð­að. Men einaferð kom ein apoteksserkønur úr Danmark við á eftir­lits­vitjan, og Heerup greiðir frá:

Apotekeren blev noget chokeret, da visitator kom, men ikke mere end naturligt. Under visitatsen opholdt jeg mig i et andet rum end visitator, der kaldte paa mig. Han stod paa en stige og eftersaa nogle medikamentbeholdere. Han sagde: “Han maa have vidst, at vi kom, saadan som alt er i orden.” Jeg kunde ikke tænke mig, at han havde faaet noget at vide, men var jo noget skuffet. Kort efter kaldte visitator igen: “Nej, han har ikke vidst noget, for saa havde han fjernet dette her. Det var en daase med en droge, som apoteket aldrig brugte, men skulle have paa lager efter forskrifterne. Den lugtede ilde. Men det allerbedste var, at da visitatsen var slut, erklærede visitator, at apotekets stand var over middel i sammenligning med danske apoteker. Hatten af for apoteker Djurhuus. Det er godt gjort paa et sted, hvor der ikke har været visitats i 1.000 aar.”

Trý lík í líkhúsinum

Her kann eisini verða tikið við tað, sum Heerup skrivar um Faktorin:

Den tidligere kgl. Monopol­handels bygning (í Klaksvík) ligger lige ved landgangsbroen. Den var forlængst gaaet over til privat virksomhed. Endnu levede en gammel stout mand, som tituleredes Faktor. Han havde et stort hvidt fuldskæg og førte sig med stor værdighed. Han havde været formand for sygehusbestyrelsen ogsaa paa et tidspunkt, hvor hans søn (Sofus, pápi Egil) var distriktslæge ved sygehuset. Hans interesse for sygehuset var meget stor, ogsaa fordi han havde været med til at oprette det. Der fortaltes i Klaksvig, at han når folk fra det store distrikt, der hørte til sygehuset, kom til “handelen”, som forretningen hed, for at købe varer, blev altid underholdt om sygehuset, og hvad der foregik.

En dag kom en robåd ind fra en fjern bygd, og faktoren fortalte, at han havde meget travlt: “Vi opererer i dag. Vi har engang opereret saa meget, at vi havde tre paa lighuset paa samme dag.”

8. Oktober

Befandt mig meget godt hele Dagen igennem. Var oppe i to Timer, mens jeg passede “Klæder­ne”. Smedemester Mørkøre var hele Dagen og gjorde mit Værelse i Stand igen. Tjaldur ankom hertil fra Kjøbenhavn ved kl. 11 i Aften.

11. Oktober

Hevði vitjan av Frk. Jettu Høgne­sen. Tað er eisini áhuga­vert. Hon var dóttir Clæmint Høgnesen (1828-1916). Hann kom ungur til kongaliga handilin í Klaksvík og helt fram, tá ið Jørgen Bech & Sønner yvitóku hann. Hann flutti til Oyndarfjarðar og uppbygdi her handil við fiskavirking sum eina deild av Klaksvíkshandlinum. Klæmint og Faktorin keyptu eisini skipið Bikuben saman.

Henrietta var niðri í Danmark og arbeiddi í eini 40 ár. Her er hon vist komin heim at ferðast og nýtir høvið til at vitja Egil. Hon flutti seinni heim aftur og keypir handilin hjá pápanum.

12. Oktober

Befindende meget godt. Om Formiddagen havde jeg besøg af Just Jacobsen, der skulde rejse en lille sviptur til Vestmanna med Tjaldur

15. Oktober

Om Eftermiddagen havde jeg lægebesøg af Fysikus Heerup, der mente, at det var meget muligt, at jeg først kom til at rejse (á hospital i Danmark) i Slutningen af December eller i Januar.

16. Oktober

“Gina” var her og vaskede et pars Timers Tid om Aftenen. Jeg vilde selvfølgelig have talt med hende, hvilket blev nægtet af Faster. (Grunden kender man desværre alt for godt.)

17. Oktober

Sad oppe ved Vinduet et par Timers Tid og saa efter Passager­erne fra Botnia, der ankom hertil ved Middagstid fra København.

Dagin eftir hevur hann krím. Jeg har rimeligvis forkølet mig i Gaar Formiddags, da jeg sad ved Vinduet og saa efter Botnia.

25. Oktober

Nú er ein nýggjur lækni komin inn í myndina, Gerts Jørgensen. Hann kom inn at heilsa uppá Johs, og hann lovar at royna at fáa Egil inn á Øresund Hospital og síðan til Boserup hjá Strandgaard yvirlækna. “Læge Gert Jørgensen lovede som sagt at gøre, hvad han kunde for mig.”

27. Oktober

Hevði vitjan av Just Jacobsen, meðan fasturin og Johs vóru til døgurða hjá Evensen

1. November

Om Eftermiddagen havde jeg besøg af Ammalenu á Heygnum, som siden sad hele Aftenen og strikkede hos mig. Faster havde Læsning, saa det passede udmærket, at jeg havde Besøg. Dagin eftir “læste Faster højt for mig i Spillemanden af Kristian Kjær, en meget fornøjelig Bog.”

11. November

Friður á jørð

Følte mig lidt sløj hele Dagen igennem, og det endte ogsaa med en heftig Hovedpine tilligemed Hoste og Opkastning.

Om Aftenen læste Faster højt for mig. Endelig fik vi Telegram om, at Krigen var slut, altsaa Fred over det hele, som man jo havde ventet i den sidste Tid.

28. November

Fastur hevði bjóðað Jettu Høgne­sen og Sannegrethe Kjelnæs til “Femthe”. Tær ótu eisini nátturða.

17. desember

Hesa tíðina skrivar Egil mest um sjúku. Hann hevur tað hampiliga á morgni, men út á dagin gerst hann verri við hosta og spýgging.

Henda dag kemur Heerup aftur á vitjan. Hann heldur, at Egil hevur bronkitis, annars vóru lunguni, sum tey plagdu at vera.

Tann 22. er Egil tó so frægur, at hann kemur upp eina løtu. Føldi seg ússaligan og føldi seg tí nógv betri, táið hann kom aftur í song. Dagin eftir er hann aftur verri.

24. December

Om Formiddagen havde jeg Lægebesøg af Fysikus Heerup. Om Efter­middagen fik jeg Asperinpulver og Hostedraaber for at jeg kunde befinde mig nogen­lunde godt om Aftenen, hvilket jeg ogsaa gjorde. Om Aftenen spiste “alle” oppe hos mig altsa Faster og Johs, Súsanna, Lýðars Katrina, sum arbeiddi á apotekinum og Anna (Húsgarð) í Gøtu. Vi havde det meget hyggeligt sammen.

31. December

Befinder mig nogenlunde, dog havde jeg om Eftermiddagen en heftig Opkastning tilligemed stærk Hoste og Hovedpine.

Om Aftenen pakkede Faster mine Kufferter, saa jeg kunde være klar til Afgang.

Den 1. Januar 1919

Befindende nogenlunde, dog havde jeg om Eftermiddagen to heftige Opkastninger. Om Formiddagen havde jeg Besøg af Fru Olivia Andreassen. Siden havde jeg besøg af Jens Evensen og Frue, Herluf Lützen og Frue, Sanna og Poul Kjælnes, Sannegrethe, og om Aftenen kom Omma Lüt på Besøg, der ligeledes sagde Farvel.

Om Aftenen befandt jeg mig nogenlunde, lidt Hovedpine.

Evensen

Jens Evensen var sonur Jóan Petur Evensen, sum var ein av vinnulívsmonnunum frá teirri tíðini, og hann tók við eftir pápan.

Í minningarorðum um Jens verður millum annað sagt:

Tro mod de traditioner, han overtog, var han i streng Forstand Forretningsmanden, der levede og virkede først og fremmest i sin egen gerning. Han var en af de Forretningsmænd, der ikke kunde forlige sig med den Tanke, at en Købmand blot skulde købe ind og sælge. Grundlaget for en Forretningsvirksmomhed maatte være, at man samtidigt med Foretningsforbindelsen kunde skabe et solidt Bindemiddel mellem sin Handel og sine Kunder.

Jens Evensen hevði ymisk álitisstørv. Hann var eitt skifti formaður í Føroya Reiðarafelag, í umboðsráðnum hjá Føroya Banka, í nevndini fyri Færøernes Gensidige Forsikringsforening. Hann var eisini limur í býráðnum í Havn, eins og hann var hollendskur varakonsul.

Kona hansara var Karen, dóttir Peter Mortensen á Tvøroyri. Hon var eisini sera væl lýdd, og hon var kend fyri sínar tónleikagávur, og hon plagdi at syngja í kóri hjá Jógvan Waagstein.

Tey bæði vóru eisini millum tey trúføstu hjá Egili

Den 2. Januar

-------------

Hendan dagin verður einki skrivað, og her endar dagbókin. Tað næsta og tað seinasta, sum frættist, er, at Egil er deyður 14. februar í Føroyum.

Hann var ferðabúgvin at fara niður á sjúkrahús. Viðførið var pakkað, og fólk høvdu verið og sagt farvæl.

Spurningurin er so, um hann kann hava verið farin til Danmarkar og er komin heim aftur, tí einki var at gera.

Ella um hann er blivin so ringur, at hansara ferð er avlýst, og at hann hevur verið so vánaligur, at hann ikki hevur verið førur fyri at skriva dagbók.

Deyðalýsingin er soljóðandi í Dimmalætting 15. februar:

At vor kære Brodersøn

Egil Henning Djurhuus

er afgået ved Døden bekendt­gøres herved for Slægt og Venner. Begravelsen forgaar fra Thorshavns Kirke Tirsdag 18 ds.

Magdalene Djurhuus

Johannes Djurhuus

----

Komandi partur

Tað verður vist ein partur afturat í hesi røð, og hann verður um Faktorin og Lützenættina í Klaksvík