Guttormur A. Djurhuus
Við salti og stykkjagóðsi til Føroyar
Hin 12. januar 1883 kom skonnartin “Christina” úr Hamborg til Havnar við last av stykkjagóðsi og salti. Farmurin varð lossaður í øllum góðum. Hin 25. januar varð farið undir at lasta skipið, men hin 6. februar gjørdist rættuligt ódnarveður, sum endaði við at “Christina” fór í sor á Eystaru Vág.
Sjófrágreiðingin sigur neyvt frá tilburðinum. Frágreiðingin er at finna á Føroya landskjalasavni, undir skjølum til justitsprotokollina í 1883.
Skipaupplýsingar
NavnChristina
SkipaslagSkonnart
SmíðistaðurBruhn, Aabenraa, Danmark
Smíðiár1865
Stødd185 registar tons
Longd31,8 m
Breidd7,4 m
Dýpi3,7 m
Sjófrágreiðingin
No 4/1883. Fremlagt inden Færøernes Sorenskriveris Extract d. 8. Februar 1883.
Extract af ournalen henhørende til den tyskeSkonnert “Christina” af Hamburg ført af Kapt. E. P. Bruhn med 8 Mands Besætning, stor 185 Register Tons, kommende med en Ladning Salt og Stykgods til Thorshavn.
Efter at “Christina” var ladet og i bedste sødygtig Tilstand, stærk og fast, vel bemandet, og forsynet med alt nødvændigt til Rejsen, sejlede den fra Hamburg d. 29. Decbr. 1882.
Den 1. Januar gik vi til Søs, vi havde haardt Vejr paa Rejsen, men naaede dog efter en lykkelig Rejse, uden Uheld den 10. Januar til Thorshavn.
Den 12. Januar bragte Lodsen med sit Mandskab “Christine” til Lossehavnen, hvor vi fortøjede Skibet sikkert paa sømandsvis efter Lodsens Anvisning.
Vi havde bestandig haardt Vejr fra Syd. Ladningen blev losset uden Beskadigelser
Den 25. Januar begyndte vi at lade; svære Storme og Brænding hindrede Indladningen.
Den 6. Februar meget stormfuldt Vejr fra Syd med Brænding; “Christina” havde ud mod søen begge Ankere ude – det ene Anker med 120 Favne Kjæde (Begge Kjæder 1 Tomme tykke). Ydermere var der fra hver Side af Skibet forude fæstet 2 Kjæder i Land, en 1 Tomme tyk og en 1 3/16 Tomme tyk.
Ladningen bestod af cirka 700 Skp. Fisk, 12 Tdr. Fiskerogn foruden Garneringsbrædder, Maatter og Næver (Birkebark). Stormen af Syd og SSØ tiltog mere og mere, Brændingen slog stærkt over Skibet. Klokken 2 ½ om natten sprang den 1 Tomme tykke Kjæde der var befæstet i Land, paa Bagbords Side.
Kaptejnen var i Land for med Hjælpemandskab fra Land at træffe de nødvændige Foranstaltninger til Skibets og Mandskabets Redning, da der fra Skibet af intet kunde gjøres i den høje Brænding.
Den 7. Februar om Morgenen sendte Kaptejnen en Hjælpebaad med 15 Mands Besætning for fra Bagbord at bringe det 6 ½ Tomme ganske nye Kabeltov i Land. Med stor Anstrængelse lykkedes det Mandskabet at befæste dette Tov i Brændingen.
Kl. 10 om Formiddagen gjorde saa det samme Mandskab en anden 7/8 tyk Reservekjæde fra Styrbord fast i Land.
Der lod sig da intet mere gjøre; der rasede en Orkan; Kl. 12 Sprang paa Styrbords Side den 1 3/16 Tommes Kjæde, befæstet i Land, og et Kvarter efter gik saa ogsaa Styrbords Ankerkjæde; formodentlig ere Fligene brækkede. Strax derefter sprang saa det nye Kabeltov, der var bragt ind, saa Bagbords Akterkjæde og den udbragte Reservekjæde paa Styrbords Side.
Da “Christina” kun var 2 – 3 Favne fra Klipperne stødte Skibet ogsaa strax med Agterdelen paa Klipperne, Roret sloges af, ved Pumperne pejlede man strax 3 – 4 Fod Vand, Vandet trængte ind i Lasten og Skibet var uundgaaeligt tabt.
Kun med stor Møje og Livsfare lykkedes det at redde Mandskabet; af deres Effekter kunde intet bjærges; strax efter at hele Mandskabet var bjærget, søndersloges Skibet og Skibets Dele dreve omkring i Brændingen. Under de for Haanden værende Omstændigheder havde Hjælpemandskabet saa vel som Skibsbesætningen gjort deres Bedste for at brvare Skibet.
Øvrigheden blev det derefter overdraget at bjærge og redde af Skibet og Ladning alt, hvad der var muligt.
Der blev gjort Protest og i øvrigt alt fornødent i Rhederens og Assurandørernes Interesse.
Thorshavn d. 7. Februar 1883
Kaptejn E. P. Bruhn
Styrmand G. Georgsen
Skipið var tryggjað í Hamborg fyri 18.000 markar og lastin, sum var klippfiskur ætlaður til Bilbao í Spaniu, fyri 64.685 markar.
Umsetingin
Umsetingina til danskt úr týskum hevur Luis Berg, sum var yvirlærari við realskúlan og læraraskúlan í Havn, gjørt. Upprunaskjalið er varðveitt og stendur har í 2. petti: Nachdem die “Christina” beladen u. im besten seefähigen Zustande stark u. fest, wohl bemannt, u. mit allen zur Reisen Erforderlichen Notwendigkeiten versehen, schleppte die “Christine” um 29. Decb. 82 von Hamburg, sum Luis Berg hevur umsett so sum oman fyri stendur. Ein rættari umseting hevði tó verið: Efter at “Christina” var ladet og i bedste sødygtig Tilstand, stærk og tryg, vel bemandet, og forsynet med alt nødvendigt, der erfordredes til Rejsen, sejlede den fra Hamburg d. 29. Decbr. 1882. Annað er ikki at finnast at í umsetingini hjá Luis Berg, og havi eg tí latið hana vera óbroytta.
Galjónsmyndin og havfrúgvin
Tá í tíðini høvdu øll handilsskip av týdningi eina galjónsmynd. So eisini “Christina”. Hon hevði eina óvanliga vakra galjónsmynd av eini havfrúgv.
H. Montagu Villiers, bretskur umboðsmaður, sigur í bókini “Bretskur konsul í Føroyum” at hann datt um hesa galjónsmynd í einum yvirfløddum kjallara í einum av teimum elstu húsunum í Havn. Hann og húskið høvdu ilt við at finna innivist og búðu eina tíð í Müllers húsi, áðrenn bretska sendistovan, núverandi KFUK, varð smíðað. Tað var í kjallaranum í hesum húsum, hann var dottin um havfrúnna av “Christinu”! Regin Olsen veit at siga frá, at henda sama galjónsmynd var enn í kjallaranum, tá Sjóvinnubankin keypti húsini í 1967.
Havnarmenn kasta nót eftir havfrúgv
Hesin sami H. Montagu Villier hevur í omanfyri nevndu bók eina sera merkisverda søgu um hesa galjónsmyndina, sum her verður endurgivin:
Ein søga um eina havfrúgv er serliga stuttlig. Nakrir menn á báti sóu eina havfrúgv í skýmingini; vakra høvur hennara sást væl, og hárið fleyt um hana. Hon tóktist at leggja lítið í, at deyðilig vóru hjá, at teir søgdu øðrum frá hesi sjón. Nógvir sóu hana. At enda gjørdu teir av at fáa fatur á sterkari nót av tí slagnum, sum teir brúka tá ið teir drepa grind, og royna at taka ta vøkru havfrúnna. Djarvar manningar nærkaðust og fingu veruliga fatur á teirri tølandi kvinnuni; men tá sóu teir at hon bert var ein galiónsmynd av stevninum á einum skipi, og at tað flótandi hárið var fastvaksin tari. Eg hoyrdi hesa søguna, einaferð eg datt um hesa somu galiónsmynd í einum yvirfløddum kjallara í einum av teimum elstu húsunum, hagar hon var latin inn við vónbroti sama kvøld, sum hon varð funnin. Hon var veruliga vøkur, og ein kundi hugsað sær, hvussu fullkomið hetta svik var í aldunum; men eingin av hesum monnum hevði farið at tikið hana við nót, um teir ikki høvdu trúð upp á havfrýr.
Hans Jakob Debes sigur í viðmerking til omanfyri endurgivna brot, at hetta man vera tann galiónsmynd, sum lá í kjallaranum undir gamla Müllers kantóri við Eystaru Vág. Trúliga latin inn til sýslumannin.
Nú er havfrúgvin í tryggari varðveitslu hjá Frank Müller í Havn.
Prentaðar keldur:
Henry Montagu Villiers: Bretskur konsul í Føroyum. Umsett av Hans Jacob Debes og við viðmerkingum av sama. Sprotin 2000
.
Óprentaðar keldur:
Sjófrágreiðingin: Føroya landsskjalasavn.
Við tøkk til:
Fornminnissavnið
Landskjalasavnið
Frank Müller
Regin Olsen
