Hej Magnus
Jeg har i min korte tid på Færøerne oplevet helt utrolig gæstfrihed. Og jeg har set den utrolige flotte og barske natur, som øerne byder på. Jeg er så glad for at være her og for de oplevelser jeg har fået.
Som dyrerettighedsaktivist og gryende politiker må jeg dog sige, at jeg er chokeret.
At der skulle gå under en uge, før min adresse blev delt af dig på internettet med en opfordring til at tage forbi og “tage en snak”, har jeg endnu ikke set magen til. Ikke engang igennem to års kamp mod den danske svineindustris lobby.
Ved at italesætte at jeg mener delfiner på Færøerne (og alle dyr i det hele taget), er mere værd end en smagsoplevelse, oplever jeg, at jeg har fået et antal meget nationalistiske færinger helt op i det røde felt. Et felt hvor udråb som “idiot”, “du skal ikke komme her” og “fuck af” er daglig kost. Et felt hvor jeg hører fra andre færinger, at de ikke har lyst til at ytre sig, fordi de personlige omkostninger er for store.
Min tale for at lade delfiner leve, resulterer i beskyldninger om kulturimperialisme og kolonialisme. Beskyldninger, der i mine øjne, blot afsporer en debat mellem mennesker, om at lade et dyr leve. Tænk om jeg stoppede en færing på gaden, der slog sin hund. Ville kulturimperialisme så også dukke op som undskyldning for at fortsætte med at mishandle hunden?
Les eisini: Et simpelt spørgsmål til Veganerpartiet
Ja, jeg har naivt troet, at jeg kunne bidrage til en åben og fri debat, om at lade naturen komme sig ovenpå århundreders rovdrift og udnyttelse. Men debatten på færøerne virker betændt med mobning, vrede og beskyldninger.
Her burde jeg så pakke mine ting og rejse hjem. For hvad kan jeg som ene person udrette i det miljø?
Dog kan jeg ikke slippe tanken om det næste drab. Og hvis jeg kan gøre det mindste for dyret, så stiller jeg mig gerne op og taler med dig og andre færinger om det. Derfor bliver jeg, og håber at vi i fællesskab kan få hul på bylden, så alle frit kan deltage i debatten - uden at frygte for konsekvenser.
Michael Monberg
Formand
Veganerpartiet
