Selvom manuskriptet var meget tyndt, og handlingen var noget langtrukken, lykkedes det vor guds benådede instruktør at holde hele nationen naglet til TV-skærmen i flere timer. I sandhed en flot præstation, når man tænker på at alle andre end instruktøren selv kendte resultatet på forhånd.
Titlen ?Korsfæstelsen" er meget sigende og giver stykket et passende tilskud af religiøse undertoner, der er helt rimelige, når man tænker på at Folkeflokken ligesom jøderne korsfæstede en af deres egne unden nogen grund.
Det usympatiske ved stykket var den ukritiske brug af mental vold, der blev anvendt på hovedpersonen. Ren sadisme fra instruktørens side, men selvfølgelig, havde man fulgt de diskrete henstillinger, man havde fået fra humane aktører som Tjóðveldisflokkurin, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin, var der jo ikke blevet noget skuespil.
Det bærende element i stykket var naturligvis selve torturen af offeret, mesterligt opbygget af vor egen kommunistforskrækker, Shakespeare skuespilleren Óli Breckmannn. Det skal indrømmes, at nogle af hans replikker ikke var helt up-to-date, og hørt hjemme i den kolde krigs tid, men gode tekstforfattere hænger ikke på træerne i dag. Ellers var hans retorik en sydstatsprædikant værdig. Óli er et fund i et hvert skuespil. Ofte kan han bære stykket alene.
Efter en uendelighed af grove insinuationer lykkedes det så endeligt at få hovedpersonen udmyget igennem pløret og til at bryde samman i fuld offentlighed.
Det er svært at forstå et sådant TV-stykke, men måske har instruktøren en overordnet hensigt, der ikke fremstår klart for almindelige dødelige.
Personlig synes jeg, det var et væmmeligt skuespil, og når man så tænker på at alle skuespillerne er på finansloven, mener jeg tiden er inde til at skære drastiskt ned på kulturstøtten. Er det en sådant makværk, vi reaktionære skatteydere skal betale for?
Nå, men det var jo bare et skuespil, den slags unødvendige idioti sker jo heldigvis ikke i virkeligheden.
