##med2##
Kongur mintist í røðu síni aftur á fyrstu vitjan sína í Føroyum í 1978, tá hann var 10 ára gamal.
– Var í føryskum klæðum og sera smæðin.
– Føroya seta síni spor, tað gera føroyingar. Hetta var í 1978.
– Mange indtryk – og aftryk – er kommet til siden
Trýstið á pílin á myndini fyri at síggja og hoyra brot úr røðuni hjá kongi.
Her er røðan hjá kongi:
H.M. Kongens tale ved festmiddag på Hotel Føroyar den 11. juni 2025
Jeg var 10 år gammel, da jeg første gang oplevede Færøerne med mine forældre og min bror. Iført nationaldragt og en god portion generthed.
Fanget ind fra første færd. For Færøerne sætter spor i én. Det samme gør færingerne. Det var i 1978. Mange indtryk og aftryk er kommet til siden.
Kære Lagmand, tak for de venlige ord. Tak til det færøske folk for at tage så varmt imod Dronning Mary og mig – og Prinsesse Josephine.
Vi så frem til at komme på besøg allerede for et år siden, og ventetiden har kun gjort forventningens glæde endnu større.
Nu er vi her, og det er vigtigt for os som Kongepar.
Færøerne er en del af Kongeriget og samtidig helt sin egen. Allerede under indflyvningen til Vága tager udsigten pusten fra én – vel at mærke hvis tågen også er lettet den dag.
For vejret har en del at skulle have sagt her til lands, og kun en tilflytter respekterer ikke den færøske naturs kræfter.
Færøerne er bjergtagende. Fra luften, fra jorden og fra havet – og under havet. Uanset perspektiv træder naturen i forgrunden. Berigende og barsk.
Her har hav og fiskeri været kilde til indtægt gennem generationer – og kostet liv lige så længe.
”Útróður” er ikke uden risiko.
Havið gevur og havið tekur. Naturen giver, og naturen tager. At leve på dens nåde giver en naturlig ydmyghed. Man føler sig let lille i så storslåede
omgivelser.
Jeg tror på, at det er sundt. At mærke sin egen begrænsning. At vide, at vi beror på andet end os selv. Ingen er en ø – det ved man om nogen, når man bor på en af 18 i Nordatlanten.
Færinger holder sammen og kommer hinanden ved. Døren står altid åben, og der mangler aldrig en stol til en uventet gæst. Dem kan der komme flere af nu, hvor undersøiske tunneller i stigende grad forbinder øerne.
I det hele taget er det opløftende at opleve den udvikling, Færøerne gennemgår i disse år. I formår at holde fast i jeres enestående kultur og værdier og samtidig gribe de muligheder, som fremtiden er gjort af.
Gammelt og nyt bor og gror side om side her. Det mærkede vi på egen krop i går, hvor vi oplevede den velbevarede natur- og kulturarv på Koltur. Og igen i dag, hvor vi har gæstet gamle demokratiske institutioner som Landsstyret og Lagtinget og besøgt et moderne rehabiliteringscenter her i Tórshavn.
Fortiden er altid med os, og af og til sætter nutiden spor for eftertiden. Mange her vil nok være enige i, at dét var tilfældet, da hver 10. færing drog til EM i herrehåndbold i Berlin og heppede landsholdet til uafgjort mod Norge i slutspillet.
Den opbakning og det resultat vil stå tilbage længe og er i fuld gang med at farve forventningerne til det kommende VM for kvinder og EM for mænd.
Troen på og viljen til sejr fejler i hvert fald ikke noget, det mærkede vi tydeligt, da vi mødte unge og mere erfarne spillere i multihallen i dag. Herfra skal lyde góða eydnu.
Vores besøg slutter i bygden Eiði, hvor kunstner og national stolthed Sigrun Gunnarsdóttir holder til. Nordatlantens natur er en evig kilde til kunstnerisk udfoldelse her i det vindblæste landskab. Inspirationen er overalt omkring os.
I mit modtageværelse på Amalienborg flyver en af Tróndur Paturssons berømte glasfugle rundt og kigger ud over slotspladsen. Den minder mig om Færøerne og udsigten, som jeg længes efter, så snart jeg rejser herfra.
Heldigvis har jeg sikret mig et kig til Færøerne i form af Samuel Joensen-Mikines, Ingálvur av Reyni og Hansina Iversen. Deres værker hænger i vores hjem og tager os jævnligt med til dette kontrastfulde land. Fra Mikines’ kraftfulde og påtrængende scenarier til Hansinas milde og nærmest svævende univers.
Færøerne rummer det hele og har stor betydning for min familie.
For min mor, Dronning Margrethe – som har bedt mig om at hilse. For Dronning Mary og mig og for vores børn, der alle fire var med i 2018. 40 år efter mit første besøg.
Mon ikke de tre andre sender en misundelig tanke til Josephine i disse dage.
Færøerne sætter sig i én. Det samme gør færingerne. Og det er der kommet mange dansk-færøske familier ud af. Et hav af familiebånd binder os sammen på tværs af det hav, der skiller os ad. De bånd gør os stærkere. For ingen er en ø.
Tak for jeres hjertelige velkomst. Jeg udbringer en skål for Færøerne og det færøske folk. Må båndet mellem vores lande forblive stærkt, og må vi alle gå en lys fremtid i møde.
Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark.
(Det talte ord gælder)
##med3##
##med4##
##med5##
##med6##
##med7##
##med8##
##med9##
##med10##
