Hans Jensen
Hvalvík
Endelig blev løsningssagen ? uden løsninger ? hævet op på et højere åndeligt plan, hvor den hele tiden har hørt hjemme.
Den menneskelige
løsning
At sætte almindelige dødelige til at behandle et så spirituelt emne som løsrivelse fra Danmark, har fra starten været en alvorlig fejlvurdering. Denne hellige sag er blevet forplumret af gemene, men såre menneskelige svagheder som magtbegær, penge, olie og prestige.
Det har været en farlig kamp. Flere af korsfarerne har sat liv og lemmer på spil og nogle har mistet både ansigt, arme og ben, og andre har fået ekstra næser, men ufortrødent har de fortsat deres heroiske kamp, og det eneste der endnu mangler er: martyriet. Men nu er næsten nået i mål.
At blive martyr er nu heller ikke at foragte. Så bliver man nævnt i radioen en morgen hvert år. Denne dag hedder Håbet fra Hoyvík ? han tabte ansigt for sin tros skyld i det Herrens år o.s.v.
Og så er der historiebøgerne, hvor man vil blive nævnt sammen med de andre store ideologer og de små børn vil blive eksamineret i ens lidelseshistorie.
Alt i alt ? ikke noget helt dårligt resultat efter tre års intensivt arbejde med akademiske luftkasteller.
At den menneskelige formående er begrænset fremgår tydeligt af ovenstående så derfor glæder det mig usigeligt at Landsstyret denne gang er gået uden om Nyrup, Nato, EF, SMS, FN og Menneskerettighedskommitionen i Haag og har lagt alt i Guds Hånd.
Den Guddommelige
løsning
Som det forstås har koalitionen nu sammensat et panel bestående af: Jesus fra Esbjerg, Buddha fra Viðareiði, Ghandi fra Hoyvík og Gud selv. Det forlyder at P.O.K.O. skal være ordstyrer.
Nu skal der nok komme gang i sagerne.
Et godt råd til de over 50%, der ikke beder for koalitionen: Hold en lav profil indtil den salomoniske dom er faldet: Skulle Gud virkelig vise sig at være tjóðveldismaður, ser det ikki godt ud i det regnskab, vi en gang skal aflægge for St. Peter.
Du må ikke misbruge Herren, din Guds navn ? hvor søren, er det nu det står skrevet?
