sig profil både i det færøske samfund og uden for Færøerne. 2)Undir yvirskriftini Vit kunnu bjóða/Der tilbydes, er fylgjandi munur á føroysku og donsku lýsingarnar: Eitt fakliga krevjandi starv við nógvum

galdandi í Føroyum, hevur m.a. hesar ásetingar: § 24. Livsstraf fuldbyrdes ved skydning. § 35. Den der tjener fjenden som spion, straffes på livet. *******

landbruget ? henimod fiskeriet. I de nationales lidt enside dyrkelse af den gamle bondekultur synes der at ligge en underkendelse af dette faktum. Den nationale bevægelse har sikkert interesseret sig for

tað eru fólk.? Teimum, ið áhuga hava annars fyri umrødda evni, skal eg mæla til at lesa bókina ?Hvor der handles? eftir Bettinu Heltberg, ið sera hugtakandi gevur sína mynd av stríðnum -eisini umrøtt sum

»det fortsat må antages at ville være former for legemlig afstraffelse af børn som led i opdragelsen, der ikke er strafbara eftir § 243«. ? Danir hava sett forboð móti likamligari revsing av børnum eins og

nationale udgør en essens og positiv værdi som læsningen kan henvise til. Siden opgøret med filologien er der derfor stort set ikke blevet læst nationalt. Det er derimod blevet læst ud fra formelle, strukturelle [...] at blive et internationalt kulturfag. Og det er godt. Kun ved at underminere forestillingen om at der findes en fælles kultur for indbyggere i Danmark, kan man åbne og efterhånden afskaffe begrebet danskhed

av mínum barnalærdómi, at eg kann ímynda mær, at týskurin fer við ristandi høvdi at siga: Es komt der Tag, og so stinga teir í sekkin. Góði Jógvan, eg gleði meg til, at tú skjótt kemur heim eftir lokna

hóskvøldið ummæld, og har verður bólkurin verður samanborin við nøvn sum Led Zeppelin og Whitesnake. ? Der er noget højtideligt, storladent over musikken, som hænger sammen af mange forskellige stykker, dog

fyri egnum talenti, og var ein yrkjari við lítlum y. Hann helt at enda, at: "De gode vers, der vitterlig er der, forsvinder i en masse ligegyldigheder og næserynkerier". Munurin á Lyngsø og Bukdal er ikki

Tove verkir, og føðingin fór í gongd. Tá tvær gentur vóru komnar til verðina, segði jarðamóðirin: - Der er en mere! - Eg ivaðist ikki í, at hon skemtaði, og eg helt hana slett ikki vera stuttliga, minnist