við góðari samvisku, at eg veruliga ikki kundi havt gjørt meir. Stóran tøkk til tey, ið hava stuðla mer og Jón ígjøgnum øll árini og enn bakka okum upp. Stubbi 2: Split tíðirnar hjá Páli í innleiðandi s
Søndag, naar Præsten var i Annexet, maatte Fader læse Prædikenen. Der var i det hele taget meget mere Kirkegang (dengang) deroppe end her nede i Danmark, og der skulde meget til for at hindre Folk i
første lærerinde, hun var så blid og stille. Der lærte jeg at stave og lægge sammen, samt at blive mere stille, da jeg var så vild. Det var en hjørnestue vi benytte som skole. Der var så rent, men meget
aabnet i København, lagde altsaa den lille færøske Motorbaad til ved Udstillingen og demonstrerede mere end noget andet, hvad Motoren kan udrette. Begivenheden maa have vakt megen Opsigt paa Udstillingen
økonomiske skole, som de kalder den fysiokratiske. De vil nu have, at alt skal gå på en helt ny og ligesom mere naturlig melodi her i verden. De siger, at landbruget og jordens opdyrkning er den sande kilde til
Brødre, hvor vi sad, men nu har Døden skilt os ad. Farvel, I, vore Venner kær', vi mødes ej i Verden mer'! Frásøgufólk: Ása Enni, Tvøroyri Oliver Enni (bræv) Suni Joensen, Tórshavn Danjal Petur Næs (Allin)
Nyrup faðirliga og lærandi greiðir frá, at ?Landsstyret kræver en overgangsordning på femten år eller mere. Jeg har tilbudt fire. Dette er grunden til, at de nu har forladt forhandlingerne.? Tann neyðuga lygnin
Det afgørende nye ved dette forslag ligger i, at den erfaringsmæssigt noget problematiske to-stemme model, er ændret til, at vælgeren kun afgiver 1 stemme. Denne stemme kan tildeles personligt eller t
Herfyri var eg inni á gólvinum hjá Mylnuni. Eg fór á vitjan fyri at keypa mjólk, men tá eg so kom yvir til mjólkina, sum neytini so fitt høvdu donerað til Føroya fólk, sá eg at prísurin var farin upp.
vendt deres Sorg til Glæde, thi de havde et levende haab om at møde dem i Himlen igen, hvor de aldrig mere skal skilles. Gud hjælpe os til altid at tage Jesus med, hvorhen vi end vandrer, saa skal intet skade [...] deres Kære, som er tilbage. Det er nogle Hustruer, som savner deres Mænd, og mange Børn, der ikke mere skal se deres Far her paa Jorden. Det er vor inderlige Bøn til Herren, at han vil velsigne hver enkelt
