Stefan í Skorini
ÍA av Akranesi tapti týðandi heimadystin ímóti Fylkir 1-0 og misti harvið nøkur sera týðandi stig í dystinum um meistaraheitið.
Fylkir hevði tak á dystinum, og sigurin var fult uppiborin. ÍA hevði sítt fyrsta skot á mál miðskeiðis í seinna hálvleiki. Uni Arge var við hjá ÍA, men lítið kom burturúr í álopinum hjá ÍA. Uni Arge er júst farin at spæla aftur eftir ein skaða í økslini, sum hann fekk, áðrenn kappingin byrjaði.
Við hesum tapinum dettur ÍA afturum Grindavík, sum nú er tvey stig frammanfyri. Grindavík vann á heimavølli 1-0 á gamla felagnum hjá Allan Mørkøre ÍBV. Fylkir er fremst, eitt stig frammanfyri KR.
KR vann 3-0 á botnliðnum Stjørnuni, og tað er gott fyri føroyingarnar í Leiftri, sum í løtuni eru aftast og liggja til at flyta niður. Leiftur hevur tó bert leikt seks dystir, av tí at liðið hevur verið upptikið við Inter Toto, meðan hini botnliðini hava leikt tveir ella tríggjar dystir fleiri. Leiftur skal í dag leika ímóti Fram á útivølli, og Fram er eisini eitt av botnliðunum. Hesin dysturin kann sostatt gerast sera avgerandi fyri Jens Martin Knudsen og hinar í Leiftri. Higartil hevur ikki gingð væl hjá Leiftri, sum enn ongan dyst hevur vunnið og hevur bert skotið trý mál í seks dystum.
Keflavík, har Páll Guðlaugsson er venjari, liggur í løtuni miðskeiðis í deildini, men kann enn gera seg galdandi í oddanum, um liðið vinnur næstu dystirnar
Í næsta umfari møtast føroyingafeløgini í bestu íslendsku deildini. Leiftur tekur ímóti ÍA á Ólafsfirði 16. juli. Her fær Uni Arge møguleikan at vitja sínar gomlu liðfelagar í Leiftri. Henda dystin skal ÍA vinna, um teirra møguleikar fyri einum meistaraheiti ikki skulu hvørva.
ÍA og Uni Arge skulu spæla teirra fyrsta dyst í UEFA Cup ímóti belgiska felagnum Gent. Fyrsti dysturin verður á heimavølli tann 8. august.
STØÐAN:
Fylkir954016-619
KR1053215-918
Grindavík944111-516
ÍA94237-614
Keflavík83328-1212
ÍBV925211-711
Fram92348-12 9
Breiðab.930611-16 9
Stjarnan81163-11 4
Leiftur60033-9 3type, hvor ? som man sagde i det gamle danske kommunestyre ? arkivet var sognerådsformandens lænestol. Den tænkemåde, der ligger bag Farum-modellen ? hvilken ulykke, hvis den blev udbredt til Færøerne!
Der har været talt meget om det risikable i, at alle på Færøerne kender hinanden ? man bruger de sårende udtryk ?fætter og kusine-samfund?. Men der er vel noget om snakken ? det er så menneskeligt i et lille samfund, at det ville være mirakuløst andet. Her er værnet ikke mindre administration, men mere og stærkere administration ? departementschefer, der kan sige nej til en ?klanleder?. Vi kender også problemet hernede, tænk f.eks. på Ørestaden.
Hvis følgen af de folkeretlige relationer er den, at Færøerne skal kunne udtræde af de foreslåede fællesbestemmelser ? ja, så kan man altså komme til at stå midt i en skandale, som kunne være afværget. Hvad skal dronningens opgaver for resten være? I Danmark er dronningen godt nok mest topfigur, men jo led i et forfinet magtsystem, der trods alt gør mere end at tælle til 90. Hvad tænker man sig blandt færingerne?
Det lyder så jævnt og rimeligt, at Færøerne og Grønland ikke skal sidde i Folketinget ? men heller ikke dette er så enkelt. Det styrker utvivlsom den gensidige forståelse, at også Folketinget, hele rigets talerstol, er et forum, hvor sød musik kan opstå.
I sin kronik i Information den 6. maj mindede ekspert i arktiske økonomier og lektor ved Handelshøjskolen, Lise Lyck, om ? som noget meget væsentligt ? at statsministeren har udtalt, at det er muligt at udvikle et nyt selvstyres uigenkaldelige stilling ? altså skabe et nyt selvstyre, som ikke vil kunne tilbagekaldes og som kan meddeles til FN?s medlemslande. ? Dette betyder at anerkende en særstilling for befolkningen på Færøerne.
Man må håbe, at tidligere misforståelser ikke skaber for megen ravage i porcelænsbutikken, og at det vil være muligt at fremlægge de reelle problemer uden for megen indpakning. Takt og venlighed er nødvendigt, men også en forklarende åbenhed og præsentation af ømme tæer. Medierne har et særligt ansvar for, at debatterne ikke bare reduceres til gode historier. Det tager tid, før ømhed fortager sig, det lærte jeg i Reykjavik i 1958.
Johan Garde, cand.jur. og fhv. ankechef
