Hvor er vi som samfund på vej hen hvis dialogen bliver til en monolog??? Hvordan ønsker man fra undervisningsministeriet at fremstå i denne krisetid, der har ramt alle lag i samfundet, vil man agere/reagere eller blot forsøge at tie og håbe på, at det går væk af sig selv.
Situationen er den, at jeg er leder på døgninstitutionen Rásin, der er en skole for unge udviklingshæmmede under Mentamálaráðið. Tilbage i februar måned fandt jeg ved et tilfælde ud af, at jeg var blevet beskåret med 10% af mit budget fra 2008, eller hvad der svarer til 12½% af lønbudgettet på Institutionen. Dette kom som lidt af et chok, da jeg tilbage i november 2008 fik tilsagn (fra MMR) om, at dette års budget ville være det samme som i fjor.
Derfor henvendte jeg mig straks til MMR, for at få en forklaring fra (Janus Jensen) ansvarshavende, men uden held... Jeg efterlod utallige beskeder til både ham og hans sekretær, sendte en e-mail, hvor jeg bekendtgjorde min undren over, at jeg intet havde fået at vide herom, og opfordrede til en dialog om evt. besparelser. Ingen af delene gav pote, i stedet blev jeg bare mødt med tavshed, hverken mine opkald eller mail (afsendt d. 4/2-2009) blev besvaret.
Da jeg efter en måned stadigvæk intet havde hørt, forsøgte jeg at gå til toppen af MMR (Helena Dam) for at opfordre til en dialog og få en forklaring på denne fejl, men landsstyrekvinden var umulig at få fat på, selvom jeg lagde utallige beskeder hos hendes sekretær og sendte hende en mail d. 19/3-2009, har jeg her 3 mdr. efter stadigvæk intet hørt fra hverken landsstyrekvinden eller MMR.
Nu var gode råd dyre, da jeg ikke ønsker at se stiltiende til denne form for mafiametoder og fortielse.
I denne her sammenhæng er det er vigtigt at undestrege, at Rásin er en skole, men som konsekvens af de evt. nedskæringer har vi ikke råd til at ansætte en timelærer til undervisning i f.eks. færøsk og matematik.
Så derfor bliver undervisningen varetaget af pædogoger og medhjælpere, dette er langt fra optimalt. Jeg kunne selvfølgelig vælge af afskedige et personale for at få råd til dette.... Men det kan ikke lade sig gøre at køre en institution med døgnåbent med kun 4 personale, medmindre døgnet bliver forkortet med 1½ time.
Jeg tog kontakt med Føroya Pedagogfelag sidst i marts måned for at få dem på banen, siden har de også forsøgt at få både de ansvarshavende i MMR og landsstyrekvinden i tale, men uden held.
Så dette brev er min sidste udvej for at opfordre til dialog fremfor fortielse og handlingslammelse. Da man ifølge forvaltningsloven fra 10. juni 1993, har krav på svar når man retter henvendelse til en offentlig myndighed.
Hvor er samfundet på vej hen, hvis man fra undervisningsministeriets side bare skærer i skolers og institutioners budgetter uden at give de involverede parter bud herom, og er det i det hele taget lovligt??? Når man så søger en forklaring/dialog bliver man bare ignoreret... er en af grundstenene i et demokratisk samfund ikke dialog????
Med håb om en eller anden form for reaktion/aktion fra MMR.
De bedste sommerhilsener fra alle os her på Rásin.
Mobil: 215202
Mail: HYPERLINK "mailto:Rasin@skulin.fo"Rasin@skulin.fo
Nu har I mine kontakt informationer, så burde der ikke være nogen undskyldning for ikke at kunne få fat på mig, jeg er altid åben for en DIALOG.
