Eldrapolitikkurin einaferð enn

Nu da jeg er kommet godt og vel forbi pensionsalderen, og konen og jeg ikke har andre indtægter end folkepensionen, var det med en vis spænding, jeg imødeså det sidste valg til lagtinget.

Alle partier var såre enige om, at folkepensionen er for lille, og det blev bedyret at folkepensionen eller »samhaldsfasti« skulle forhøjes. Nu kan det vel ikke forventes at forholdene ændres fra dag til dag, alting tager sin tid, men i lagmandstalen blev disse forhold at kalde ikke nævnt og man må endnu engang konstatere, at de fleste løfter er »valgflæsk«.

Igennem flere år har en hel del politikere været talsmænd for mindre lønninger, af hensyn til konkurrenceevnen, men nu er der så vidt jeg kan se bred enighed om, at lønnen til lagtingsmænd er alt alt for lille. 15-16 tusinde kroner, hertil adskillige skattefri kroner for at køre frem og tilbage til arbejdet, »fundarpenge« og uden tvivl andre »frynsegoder« er jo hverken til at leve eller dø af, hvis man ikke oppebar løn ved siden af fra sit borgerlige arbejde. Mon ikke lønforhøjelsen bliver enstemmigt vedtaget i lagtinget?

Op med lønnen, væk med »blokken«. Forstå det hvem der kan. En stor del af »blokken« var jo netop beregnet til pensioner, men samtidigt med at »blokken« år for år er blevet større har folkepensionen så og sige stået i stampe. Jo men det er ikke nemt, riget fattes penge, og pludselig har man også fundet ud af, at der bliver flere og flere ældre, hvilket må siges at være beundringsværdigt, taget i betragtning af, at siden 1930, har det været muligt at regne sig frem til at jeg i 1998 blev 68.

Et godt råd til Helena Dam á Neystabø. Aktiver de gamle, der endnu er nogenlunde ved hægterne, lad dem arbejde fuldtids for små 4 tusinde kroner om måneden og det vil da være muligt at forhøje pensionen en smule.

Eldrafelagið í Gøtu har igennem mere end et halvt år prøvet at råbe myndighederne, Føroya Landsstýri og Gøtu Kommuna op, om behovet for »Sambýli« i bygden, og har kunnet påvist en mulig løsning på problemet. Gøtu kommune afviser blankt enhver anmodning om i det mindste at diskutere problemet, og skriftligt har vi fået at vide, at kommunen som sådan overhovedet ikke fører nogen ældrepolitik. Hundredetusindvis af kroner bliver hvert år afsat til etablering af børnehave, hvilket jo er både rosværdigt og muligvis påkrævet, men da dagplejeordningen i kommunen fungerer upåklageligt, er vi en hel del, der er af den mening, at man i hvert fald sideløbende med børnepasningen kunne hjælpe til med at løse det akutte behov for pasning af de ældre i kommunen.

For et par måneder siden sendte Eldrafelagið i Gøte en anmodning til Føroya Landsstýri om at medvirke til et møde med Gøtu Kommune, men man har ikke engang ulejliget sig med et svar.


Leif Pedersen