Af Brian Gronemann, journalist
Et helt liv i Danmark har gjort en færing til dansker når han er på Færøerne. I Danmark føler han sig ofte som færing
Jón Fríðrik Kjølbro er en mand med mange kasketter. Han er dommer, når han er på arbejde. Han er familiefar, når han er i hjemmet, og han er en stærkt engageret kirkens mand i fritiden. Han er dansker, men mest når han er på Færøerne; og han er færing, men mest når han er i Danmark.
Så mange roller ville gøre en dansker helt rundt på gulvet, men ikke en færing. Jón Kjølbro udstråler en dyb indre ro, da han en varm efterårs-sommerdag tager imod på sit kontor i Østre Landsret til et interview om det at være færing i Danmark.
Jón Kjølbro flyttede fra Færøerne med sin familie i 1968, da han blot var ét år gammel, fordi både faderen og moderen fik arbejde i Danmark.
Da Jón Kjølbro giftede sig med en færing og fik børn, var det flere gange under overvejelse at flytte til Færøerne. Hensynet til studierne og karrieremulighederne, samt opgaven at udbrede bibelens ord i Danmark, har betydet, at familien hver gang har valgt at blive i Danmark. I dag er sandsynligheden for, at Jón Kjølbros familie flytter til Færøerne ganske lille.
Et valg, der næsten har givet sig selv
For Jón Kjølbro og hans familie har det næsten altid ligget lige for at blive i Danmark:
- Jeg har altid interesseret mig for jura, og derfor var det oplagt og nødvendigt at blive boende i Danmark i studietiden, siger Jón Kjølbro.
I året inden, Jón Kjølbro begyndte studierne, mødte han Guðrun under et års ophold i Belgien i frikirkesammenhænge. De kendte hinanden i forvejen fra deres virke i frikirkekredse, ligesom de havde mange fælles venner og bekendte.
Da parret blev gift i 1988 var det oplagt at bo i Danmark:
- Valget gav helt sig selv på det tidspunkt; jeg var i gang med jurastudiet, og Guðrun skulle netop begynde at læse til socialrådgiver. Så første gang, vi egentlig stod over for et reelt valg, var, da vi var færdige med at læse, siger Jón Kjølbro.
Jón Kjølbro var imidlertid fast besluttet på at blive dommer på et tidspunkt i fremtiden, og den nødvendige erhvervserfaring mente han bedst at kunne få i Justitsministeriet i Danmark.
Som fuldmægtig indgår en periode med udstationering i to år i en retskreds, og det blev anledningen til at prøve Færøerne af.
- Jeg ville ekstra gerne udstationeres netop på Færøerne, så hele familien kunne opleve at bo dér i en længere periode. Derfor fik jeg fremskyndet min udstationeringsperiode, så det passede med, at der var en plads som fuldmægtig på dommerkontoret i Tórshavn, siger Jón Kjølbro.
Efter udstationeringen blev valget for første gang stillet knivskarpt op. Det var nu, hvis familien (Jón, Guðrun og på det tidspunkt to børn) skulle flytte til Færøerne:
- Det havde været to rigtig gode år og en meget positiv oplevelse, så vi overvejede seriøst at blive på Færøerne. Men vi udskød beslutningen og rejste tilbage til Danmark, og så gik tiden, og vi forpassede i virkeligheden muligheden. Selvfølgelig kan vi ikke udelukke, at vi en dag flytter til Færøerne, men det er næppe realistisk længere, siger Jón Kjølbro.
Jón Kjølbro og familien rejser dog ofte til Færøerne og besøger familie og venner, blandt andet Guðruns forældre og søskende samt Jón Kjølbros ældre bror.
Har en opgave i Danmark
Selvom kirken og troen spiller en stor rolle for Jón Kjølbro og hans familie, har de ikke overvejet at flytte til Færøerne, hvor religion i det hele taget betyder meget mere, og hvor for eksempel søndagen holdes mere hellig end i Danmark.
- Der er en højere andel både af kristne og af kirkegængere på Færøerne end i Danmark, ingen tvivl om det. Så hvis jeg var en person, for hvem det behagelige og det bekvemmelige spillede en større rolle, ville det nok være mere tiltrækkende for mig at bo på Færøerne. Men vi ser sådan på det, at vi har en opgave her i Danmark, hvor kristendommen ikke spiller helt den samme rolle, siger Jón Kjølbro.
Både dansk og færøsk
I Danmark har Jón Kjølbro tilpasset sit navn til dansk stavemåde, så han undgår for mange problemer: Jon Fridrik Kjølbro. Men bortset fra, at tre bogstaver er ændret, er han såre færøsk. Færøske venner, engagementet i frikirken og en meget rolig måde at tackle den stressede hverdag i landsretten og i storbyen præger ham tydeligt.
Alligevel ser Jón Kjølbro ikke sig selv som en færing i Danmark:
- Jeg lever i det, jeg vil kalde en færøsk inspireret dagligdag. Efter min opfattelse lever vi ikke isoleret, og slet ikke i det, nogen kalder en færøsk koloni, siger Jón Kjølbro.
At have boet i Danmark, siden man var ét år, samtidig med at man er opdraget af færøske forældre, er færøsk gift og fortsat har en stærk kontakt til Færøerne, sætter sit præg på identiteten:
- Jeg opfatter mig mest som dansker, men alligevel ikke helt. Jeg føler mig mest dansk, når jeg er på Færøerne. Og omvendt, så føler jeg mig mest færøsk, når jeg er i Danmark, siger Jón Kjølbro.
Jón Kjølbro taler et perfekt dansk, der er helt uden færøske vendinger og talemåder, de såkaldte færoismer.
- Så her kan man ikke høre mine dobbelte rødder, men på Færøerne er der en del, der siger, at jeg taler færøsk med dansk accent, siger Jón Kjølbro.
I hjemmet tales begge sprog. Da drengene var mindre, talte Guðrun færøsk og Jón dansk til drengene, så de kunne lære begge sprog. Jón og Guðrun talte færøsk indbyrdes.
- Det har ændret sig. Drengene forstår færøsk, men de taler det ikke, så nu taler også Guðrun dansk til dem. Guðrun og jeg taler dog fortsat færøsk indbyrdes, siger Jón Kjølbro.
Store kulturforskelle
Jón Kjølbro og hans familie har en meget tæt kontakt til Færøerne og til færinger i Danmark, og blandt andet derfor har han en fin føling med forskelle og ligheder mellem dansk og færøsk kultur.
- Færøerne er i høj grad præget af små, nære samfund, hvor alle ved stort set alt om alle. På godt og ondt, for ofte huskes begivenheder gennem generationer og præger folks opfattelse af en familie, siger Jón Kjølbro.
- Men sammenlignet med Danmark er det for eksempel positivt, at familiebåndene på Færøerne skaber nogle meget nære relationer mellem folk, siger Jón Kjølbro.
Da Jón Kjølbro boede to år på Færøerne, oplevede han en dagligdag, der var betydeligt mindre hektisk, end den han er vant til i København.
- Det er tydeligt, at folk har en anden og mere afslappet indstilling til mange ting og til tiden. Jeg tror, at det blandt skyldes geografiske årsager, afstandene er simpelthen ikke så store i for eksempel Tórshavn som i København. Men jeg ser faktisk en udvikling på Færøerne, der går i retning af en mere hektisk levevis, som man kender det fra Danmark og mange andre steder i Europa, siger Jón Kjølbro.
Det nære samfund er efter Jón Kjølbros opfattelse én af årsagerne til, at man på Færøerne er bedre til at undgå tilspidsede konfliktsituationer:
- Man er mere afhængige af hinanden og nødt til at leve med hinanden, også efter en konflikt. Derfor er de fleste mennesker på Færøerne mere pragmatiske, mens man i Danmark ofte går til direkte konfrontation, for eksempel blandt advokater, siger Jón Kjølbro.
Påvirket af tonen i debatten
For Jón Kjølbro har det aldrig givet problemer at være en færing i Danmark. Han har ikke oplevet at blive opfattet eller behandlet som værende anderledes eller speciel på nogen måder. Men forholdet mellem Danmark og Færøerne har stor betydning for, hvordan han trives som færing i Danmark:
- Jeg har næsten altid oplevet forholdet mellem Færøerne og Danmark som meget positivt og tæt, men det ændrede sig markant i den sidste halvdel af 1990erne, hvor tonen blev skærpet en hel del. Navnlig fra færøsk side blev tonen mere negativ og konfrontatorisk. Det var ikke særlig rart at opleve, for det ændrede også mange danskeres opfattelse af Færøerne generelt, siger Jón Kjølbro.
- Som færing fulgte jeg debatten nøje, og det var et konstant samtaleemne blandt færinger i København og i Danmark i det hele taget. Mange af os oplevede det som om, at der var stærke kræfter på Færøerne, der gav Danmark skylden for alt det dårlige, der fulgte med krisen og banksagen. Og det var en holdningsændring, som vi var kede af at se, siger Jón Kjølbro.
Direkte adspurgt, om han skammede sig over at være dansker, når han i den periode for eksempel hørte udtalelser fra den danske regering og statsministeren, svarer Jón Kjølbro:
- Nej, jeg skammede mig ikke over Danmark, men følte mig ilde til mode over Færøerne. Jeg vil slet ikke blande mig i debatten om rigsfællesskab eller løsrivelse, men jeg fandt det helt urimeligt, at danskerne fik skylden for så meget. Det ødelagde en del af det værdifulde, som Danmark og Færøerne har sammen. Det er ganske vist blevet bedre siden, men det tager nogle år at hele sårene, siger Jón Kjølbro.
Flest færinger blandt venner og familie
Selvom Jón Kjølbro ikke efter egen opfattelse lever i en færøsk koloni, så udgør færinger alligevel en stor og betydelig del af omgangskredsen.
- Langt over halvdelen af familien og de venner, vi ser, er færinger. Og i kirkekredse er det vist cirka halvtreds procent, der er færinger, siger Jón Kjølbro.
Dér, hvor Jón Kjølbro møder flest danskere, er på arbejdet, som er en forholdsvis afgrænset del af hans liv:
- Jeg har et godt forhold til mine kolleger, som jeg sætter stor pris på og arbejder godt sammen med, men privat omgås jeg dem kun i begrænset omfang. De er en del af mit arbejde, men jeg forsøger i vidt omfang at holde mit arbejdsliv og mit privatliv adskilt, siger Jón Kjølbro.
En af de situationer, hvor Jón Kjølbro tydeligst mærker, at han efter så mange år i Danmark er kommet på en vis afstand af Færøerne, er når der ved sammenkomster tales om et af færingers yndlingsemner, familier og hvordan de hænger sammen.
- Når folk begynder at tale om den og den familie, og hvem der er gift med hvem, bliver jeg ofte hurtigt koblet af, men det gør Guðrun også nu, selvom hun ikke har været væk fra Færøerne så længe som jeg, siger Jón Kjølbro.
Personlig kontakt betyder mest
Jón Kjølbros kontakt til Færøerne er primært af personlig karakter gennem venner og familie, telefonsamtaler og besøg.
Hans internetforbindelse er ikke konstant tunet ind til færøske nyhedsportaler. Internettet bruges primært til at søge på den færøske lovdatabase.
Færøsk fodbold og sportsliv i øvrigt følger Jón Kjølbro ikke med i. Da Færøerne for nylig spillede ude mod Israel i en VM-kvalifikationskamp, så han i stedet lidt af Danmarks kamp mod Grækenland. Lidt, men ikke meget.
- Jeg følger lidt med i færøsk politik, navnlig selvstyredebatten, men jeg synes, at færøsk politik, på mange punkter, er meget præget af lokale interesser, og det er det set fra Danmark ikke specielt interessant, siger Jón Kjølbro.
Som mange andre færinger har familien lejlighedsvis fået tilsendt færøske madvarer.
- Færøsk mad har altid spillet en rolle for os, men den er blevet noget mindre med årene. Vores børn spiser færøsk mad, men de savner det ikke ligefrem, når vi ikke har det. På den måde minder livet her en del om livet i en stor by som Tórshavn, hvor færøsk mad spiller en markant mindre rolle end i en bygd, siger Jón Kjølbro.
Efter interviewet tager Jón Kjølbro fat på at forberede morgendagens retsager, der hvad kriminalitetens art angår ikke adskiller sig så forfærdelig meget fra Færøernes:
- Det er samme typer af sager, men jeg oplever selvfølgelig meget mere hård og grov kriminalitet her. Så på dette område er det ikke så meget de kulturelle forskelle mellem danmark og Færøerne, der gør sig gældende, det er snarere forskellen mellem et stort og et lille samfund, konkluderer Jón Kjølbro.
Færinger i Danmark
Det siges, at der lever langt over 20.000 færinger i Danmark, og at København er Færøernes største by. Alligevel hører man ikke særligt meget om dem.
Sosialurin vil i en artikelserie sætte fokus på, hvordan det er at leve som færing i Danmark.
En række tilfældigt valgte færinger vil blive interviewet om, hvorfor de har valgt at bosætte sig i Danmark, midlertidigt eller permanent.
I artiklerne vil de interviewede komme ind på, hvilke overvejelser de har gjort sig om at blive i Danmark eller vende tilbage til Færøerne, hvilke forskelle og ligheder de oplever på livet i Danmark og på Færøerne, og om de opfatter sig selv som færing, som dansker, som både dansk og færøsk eller som ingen af delene.
Jón Fríðrik Kjølbro
Jón Fríðrik Kjølbro, 38, søn af Jógvan F. Kjølbro, Klaksvík, og Alvdis Mortensen (født Sørensen), Kunoy.
Uddannet jurist 1992. Ansat i Justitsministeriet i Danmark 1992-2003, heraf to år udstationeret som dommerfuldmægtig på Færøerne 1994-96. Konstitueret dommer i Østre Landsret fra februar 2003 til juli 2004. Dommer i Københavns Byret fra august 2004 til marts 2005. Udnævnt til landsdommer april 2005.
Forfatter til en række artikler om menneskerettigheder og bogen Den europæiske menneskerettighedskonvention for praktikere.
Gift med Guðrun Kjølbro, datter af Osvald og Judith Kjærbo, Tórshavn.
Jón og Guðrun har tre sønner, 7, 12 og 13 år.
