Det der bliver tilovers af bloktilskuddet, skal spares op i en fond (búskapargrunn).
Metoden til at nedtrappe bloktilskuddet er gennemgået i Hvidbogen, hvor det konkluderes at den forventelige økonomiske vækst vil kunne opveje besparelsen. Derfor er det ikke nødvendigt at iværksætte egentlige besparelser, der sker blot en sænkning af væksten i de offentlige udgifter.
For at kunne klare nedgangstider, foreslås det i Hvidbogen at det opsparede bloktilskud benyttes til udjævne de evt. manglende indtægter.
Det konkluderes også at metoden kun kan klare at nedbringe bloktilskuddet,
den vil ikke kunne bibringe de ca. 400 millioner kr. årligt, der skal til
for at overtage de områder, der ligger uden for bloktilskuddet. Hvis der ikke skal ske egentlige nedskæringer af udgifterne på finansloven, er det altså nødvendigt at placere yderlige 6-8 milliarder i búskapargrunnin, så de kan give et afkast på de ønskede 400 millioner kr.
I forbindelse med fremlæggelsen af folkeafstemningen blev det nævnt, at olie og privatisering af offentlig virksomhed kunne placeres i búskapargrunnin.
I første omgang er det ikke relevant at tale om olieindtægter, derfor er det kun privatisering der kan blive tale om. Spørgsmålet er om det er realistisk, at et frasalg kan give så stort et beløb. Derfor er det altså nødvendigt med besparelser for at kunne finansiere de ekstra udgifter på 400 millioner.
Hvidbogen har også foretaget analyser for at se hvilke konsekvenser besparelserne vil have. Afhængig af den økonomiske udvikling og de politiske valg der foretages, kan man forvente større eller mindre lønnedgang, afvandring og arbejdsløshed samt en nedgang i serviceniveauet. Det er faktisk de samme mekanismer der er i funktion som under krisen i starten af 90?erne. På et tidspunkt vil den generelle økonomiske vækst indhente besparelserne. Der er altså tale om en overgangstid, hvor det færøske samfund skal tilpasse sig den nye situation, herefter vil der ske en opretning. På samme måde som vi ser i disse år, hvor arbejdsløsheden falder og der sker en indvandring.
For at projektet ikke skal løbe af sporet næver Hvidbogen, at det er vigtigt der føres en meget stram finanspolitik, der nærmest sætter væksten på finansloven i stå. Alt overskud skal gemmes til evt. dårlige tider.
På pressemødet blev det nævnt, at der var taget højde for dårlige tider og det næsten ikke vil have nogle konsekvenser for det færøske samfund, at gennemføre planen. Det er for så vidt også rigtigt når det drejer sig om at nedtrappe bloktilskuddet, men det er ikke sandt når det kommer til finansieringen af de 400 millioner kr. årligt, det koster at overtage de sidste opgaver fra Danmark. Den stramme økonomiske styring vil alt andet lige betyde udviklingen af den offentlige sektor næsten vil stå stille.
Landsstyret har også lavet en 10 årsplan for store udgifter, til bygningen af en ny Smyril, renovering af Landssygehuset, bygning af diverse tunneller osv. Her er tale om udgifter for op imod 1 milliard kr. Hvordan finansieringen til denne plan skal være muligt, i den stramme økonomi som Hvidbogen lægger op til, står noget uklart for mig.
Den anden del af planen drejer sig om at overtage alt administration fra Danmark. Det drejer sig om at overtage love og diverse institutioner. Planen virker temmelig ambitiøs og jeg kunne godt tænke mig at få at vide, hvor stor en belastning det giver de forskellige ministerier. Hvis overtagelserne kommer i tidsnød så love blot hastes igennem, er det en alvorlig fare for retssikkerheden. Hvad sker der hvis et område overtages uden det er lykkes at finde finansiering. Hvidbogens forudsætning for at overtage de forskellige områder, er at der er et tæt samarbejde med Danmark i op mod 15-20 år, der er således ikke taget højde for, at f.eks. politi og retsvæsen skal overtages på kun 4-5 år.
På det pressemøde hvor planen og folkeafstemningen blev fremlagt, »glemte« landsstyret altså at fortælle, at det er nødvendigt med egentlige besparelser, for at planen kan lykkes. Landsstyret har ikke i hvidbogen belæg for at over-tagelsen af de forskellige områder fra Danmark, kan gennemføres så hurtigt som der er lagt op til fra Landsstyrets side.
Landsstyret fortalte ikke at Hvidbogen har konkluderet, at det er nødvendig
med en meget stram finanspolitik. Landsstyret fortalte ikke at Hvidbogen har forudsagt, at der vil gå længere tid end de 15 år som planen rækker over før Færøerne igen vil opleve regulær vækst.
Landsstyret »glemte« også at fortælle, at hvis en del af finansieringen skal ske via privatisering, så vil vi om 12 år være i den situation, at det er udlandet der ejer Atlantic Airways, Føroya Banki, postvæsnet osv.
Når nu Landsstyret har brugt så mange penge på at lave en værktøjskasse, hvorfor bruger de den så ikke?
