Hans Jensen, Hvalvík
Vær ikke så mistrøstig. Har du glemt, at du tilhører et guddommeligt præstekollegie af ophøjede Mullaher? Har du glemt Lille Mesias sidder ved din højre hånd og dømmer levende og anderledes tænkende? Har du mistet troen? ? så husk 48, da det færøske folk blev forrådt og korsfæstet af sine egne farisæerer.
Nei ? fortvivl ikke. Jeg kan forsikre dig for at dine anakronistiske, politisk-religiøse mannakorn ikke falder på stengrund. Selvom du er diskret, tilbageholdende og uden de store armbevægelser, trænger dit glade budskab ud i enhver krog af det færøske samfund til trøst og vederkvægelse for de troende og til stille eftertanke for de tvivlende.
Det gode ved din forkyndelse er, at du ikke lader dig påvirke af trivielle ting som, at verden forandres, sæderne skifter o.s.v. Du er lige so tro mod dine principer, som andre er mod en 2000 år gammel beduinlov. Vi ved hvor vi har dig, din tro er ikke intelektuel, men emotionel ? og sådan skal det være.
Vi var mange, der stemte på dig ved sidste valg i håb om, at du var manden, der kunne stoppe Høgni i hans ukontrolerede udskejelser med homoseksuelle og anden ukristelig dårskab. Høgni har nok troen ? men det er en akademisk, universitetstrimmet tro, der ikke appelerer så meget til vore følelser som din spagfærdige, hjertegribende barnetro.
Men verden er uretfærdig. Du sår ? Høgni høster.
Giv ikke op! For mange af os herude i mørket ? er du lyset, der gør det daglige trælleliv under dansk imperialisme udholdeligt. Mens vi bøjer nakken under den nihalede kat og hører tommelskruerne knase vore knogler, fortrøstes vi ved tanken om livet efter dansken, og at du stadig er derude og kæmper for vores tro.
