Kærleiki til Føroyar – og ótti fyri nátturuni

Pauli í Sandágerði, sum býr og starvast í Vejle, hevur ikki gloymt sínar føroysku røtur, og tað hoyrist aftur í hansara tónleiki, skrivar Flemming Meng Sørensen í hesum ummæli av konsert hjá kórinum Cantabile

Flemming Meng Sørensen

-------------------------

 

 

Den færøske dirigent og komponist Pauli i Sandagerði bor og virker i Vejle – som lærer på Sct. Norberts Skole, hvor han hvert år leverer musik til skolekomedien på et meget højt niveau, hvor de færreste andre kan være med og som lærer ved Musikskolen Vejle Kommune, hvor han især varetager kor- og orkesterdirektionsopgaver. At han imidlertid har efterladt sit hjerte og store dele af sin sjæl på sine nordatlantiske hjemøer kan ingen af de ca. 300 mennesker, der overværede koncerten med det færøske kor ”Cantablie” og i Sandagerði på podiet i Sct. Nicolai Kirke lørdag formiddag, være det mindste i tvivl om.

Pauli i Sandagerði er en uhyre kompetent dirigent, der ved, hvad han vil med sit kor, og i hvilken retning han vi præge sit musikalske materiale, det er tydeligt for enhver. Som komponist er hans format betydelig på skandinavisk grund – intet mindre. Hans lyriske men ikke-romantiske tonesprog er stærkt personligt og gribende, når det som det naturligste af verden formidler hans store kærlighed til – men også angst for de voldsomme naturkræfter, som præger hans elskede hjemøer. Man fornemmer kulden, den snigende tåge og naturens voldsomme modspil i ”Mjørkanáttin” og naturens kræfter og poesi i ”Ást undir homrum”og ”Nú aftnar dagur.

Pauli i Sandagerði fortalte om sine sange undervejs i koncerten, humoristisk og medlevende – og det var godt, for selv om ”Cantabile” blandt kvaliteter som eksklusiv klang og melodisk frasering også tegner sig for en endog meget fornem tekstudtale, så var en stor del af repertoiret denne lørdag formiddag nu engang sunget på færøsk, og på netop dette felt bliver sprogkundskaberne lidt tynde for de fleste af os danskere. Men tonesproget, inderligheden, lyrikken stod tindrende klar, undertiden dybt gribende i al sin enkelhed.

Vore færøske venner kender – om nogen – til at give sig Gud og naturen i vold. Koncerten blev med Maria-visen ”Haustvisur til Mariu” og 3 Ave Maria’er af henholdsvis Rachmaninov, Kodaly og Rebecca Clarke samt Jesu ord på korset i den spanske komponist Bardos’”Eli, Eli!” i arrangement af Pauli i Sandagerði i sig selv til en lille lørdagsandagt, der - udover at tjene til ære for det fornemme færøske kor og dets højt begavede dirigent – var meget velanbragt i Sct. Nicolai Kirkes store, lyse kirkerum.