Danskur stíl
Ivalo Andreasen, 15 ár,
På de to sider, der bliver præsenteret for mig i stileemnet "Klog på 1000 måder", beskrives der syv forskellige måder at gå i skole på i så forskellige lande som Australien, Bangladesh, Sudan, England, USA, Laos og en enkelt ø, Tuvalu, der ligger midt i Stillehavet.
I England undervises der f.eks. på den måde, at læreren kommer ind og siger: "God morgen elever!" og så står læreren ved tavlen og underviser. Eleverne skal bare lytte og sige "ja",hvis de forstår, hvad der bliver sagt. Eleverne får ingen mulighed for at deltage aktivt i undervisningen.
I en fattig landsby i Laos, er der børn, der kan komme i 1.klasse, men så ikke videre. Så der er mange børn over 11 år, der ikke kan komme videre med deres uddannelse. F.eks. er der flere børn, der tager 1.klasse om og om igen for ikke at glemme, hvordan man skriver og læser.
I en skole i USA var der to teenagere, der begik massemord ved at skyde, såre og dræbe op til 23 lærere og elever og begik efterfølgende selvmord. Det var en stor tragedie, der ødelagde trygheden for både lærere og børn. Efter hændelsen lavede skolen om på sikkerhedsreglerne således, at tragedien ikke skulle gentage sig.
Jeg er en ganske almindelig pige på 15 år, der går i en ganske almindelig folkeskole på Færøernes hovedstad, Tórshavn. Jeg har siden 4.klasse haft svært ved at trives på en almindelig folkeskole i det danske rige, som Færøerne jo er en del af. Jeg har skiftet skole ca. 7 gange i mit liv, men har stadig haft svært ved at trives. Jeg har været igennem flere samtaler med skolepsykologer, familierådgivere, lærere og min familie om mit skoleproblem. Grunden til, at jeg ikke trives i skolen er fordi, jeg har haft personlige problemer derhjemme. Men ikke kun det! Jeg har heller ikke været helt med i undervisningen. Jeg har fokuseret så meget på mit familieliv, at jeg ikke har ikke kunnet koncentrere mig om min skole. Nu går jeg i 9. klasse, men har fået en anden slags undervisning. Privatundervisning. Jeg lærer meget hurtigere, hvis jeg sidder med læreren helt alene end sammen med 20 andre børn.
Jeg har ikke fået den rette hjælp med lektier eller undervisning overhovedet. Jeg er ikke helt sikker på, hvorfor jeg har trivedes så dårligt mere end halvdelen af min skolegang, men jeg kan da prøve at gætte:
Skolen er ikke tilpasset alle - de svage og de stærke elever falder tit igennem.
Det er hårdt at gå i skole, når man har lavt selvværd og lav selvtillid, som jeg for eksempel har.
Undervisningen er kedelig og fantasiløs. Det virker som om lærerne underviser men ikke rigtig tror på, hvad de selv giver videre til eleverne. Hvorfor det er sådan, ved jeg ikke, men noget skal der ske! Jeg tror, lærerne er godt og grundigt trætte af at undervise, fordi pensum er det samme år ud og år ind og jeg tror, de trænger mindst lige så meget til forandring, som eleverne gør. Lærerne er simpelthen udbrændt og det smitter af på undervisningen
Nogle af fagene er efter min mening tidsspilde, fordi jeg fatter dem simpelthen ikke og forstår ikke, hvorfor jeg absolut SKAL lære det. Der bliver ikke fokuseret nok på den enkelte elevs stærke sider og talenter og det er en stor fejl, synes jeg. Folkeskolen trænger til nytænkning og ikke kun ændring af regler og paragraffer.
Derudover synes jeg, at mobiltelefoner, ipads osv. burde fratages eleverne ved skoledagens start og forstyrres undervisningen, burde det have konsekvenser for eleven.
Lektier skulle forbydes; de skaber en masse konflikter i de små hjem mellem eleverne og deres forældre. Det gør det i hvert fald i mit hjem og jeg hører tit mine klassekammerater sige det samme. Hvorfor skal børn tage deres arbejde med hjem, når de voksne har fri efter arbejde? For det er jo hårdt arbejde at gå i skole. Det mange timer hver dag - og hvem orker at arbejde videre i sin fritid? Hvis der endelig skal være lektier, synes jeg, de skulle laves i skolen med hjælp fra en "lektielærer".
Mere disciplin og struktur i skolen. Kæft, trit og retning. (Min mor gik i Nonneskolen - og efter 1.klasse kunne ALLE børnene uden undtagelse læse og skrive færøsk. Og så var det endda en belgisk nonne med et ret sparsomt ordforråd, der underviste børnene. Grunden til hendes succés var gentagelse, gentagelse, gentagelse - og var der elever, der faldt bagud, fik de straks en masse ekstratimer.
Det er også hårdt arbejde for forældre at skulle høre på brok fra deres børn efter en hård dags arbejde. Forældre bliver også udbrændt af at skulle passe deres arbejde og børnenes.
For mit vedkommende virker det som om, at børn i fattige og rige lande lærer lige meget og lige lidt. I de rige lande får børn ikke så meget ud af den undervisining, der bliver tilbudt, fordi det er læreren, der nærmest gør hele arbejdet. I de fattige lande siger det sig selv, at der ikke er råd til at lave flere klasser og derfor lærer børnene ikke mere.
Skydeepisoden i skolen Columbine High, er en af de mest kendte skole-tragedier, man har hørt om. En dokumentarist, Michael Moore, lavede en dokumentar om skolen efter tragedien. Massemordet blev begået af Eric Harris og Dylan Klebold, som derefter begik selvmord. Eric og Dylan havde det faktisk ikke godt i skolen. De blev mobbet hver dag og de kunne ikke følge med i undervisningen. Men man fandt aldrig motivet til massemordet. Man kan kun gætte sig frem til, at de hævnede sig på skolen. Som før nævnt kom der nye sikkerhedsregler: Alle lærere skal have en walkie-talkie, så de kan informere, hvis der sker noget på skolen, Der skal være en alarmknap i alle klasseværelser - skolebetjente går rundt i skolegårdene og gangene for at sikre sig, at alt er, som det skal være. Det er umiddelbart en god ide, men det gør nok alle mere nervøse. Det er en lidt dum ide også, fordi børn og voksne hele bliver mindet om, at det kan ske igen. Men alle gør nok bare sit bedste for at sikre, at alle er i sikkerhed.
Der er en masse, man kan gøre for at skoler kan blive lettere, sjovere og mere lærerige, men det skulle ikke undre mig at dem, der står for det nok bare er dovne og prøver at finde den letteste måde at gøre tingene på.
Jeg kæmper hårdt for at komme på rette spor, men gør det på mit eget niveau og min egen måde. Så er det hele meget lettere og jeg er sikker på, at hvis alle elever gør det sådan, så bliver det sjovere og lettere for dem at få en god skolegang og en god uddannelse og et bedre liv.
(Jeg vil gerne takke internettet, Google, Wikipedia, og hvad der ellers findes af herligheder derude, for deres hjælp og ukuelige støtte i tilblivelsen af denne stil. Skolen skylder jeg i hvert fald ingen tak!) ;)
