f. 16.02.1932 – d. 21-07.2014
Hvor var det en smertefuld besked jeg fik mandag d. 21 Juli, at du min elskede far var sovet ind efter 14 dages sygdom, alt stod stille. Du havde jo fået det bedre efter en uge, så jeg troede at du nu var rask igen. Men sådan skulle det ikke gå, din tid var kommet. At du min højt elskede far er borte, det er så svært at forstå. At jeg aldrig mere skal ringe til dig eller besøge dig, gør så ondt. Hvor jeg savner dig min elskede far. Du har været syg længe, i hjertet, haft sukkersyge og parkinson. Du har altid været en stærk mand, som aldrig har beklaget sig. De sidste 5 år, boede du på plejehjemmet Lagargardur. Inden det boede du hjemme på Argir, sammen med Mamma. Hun passede dig så godt, det var hårdt for mamma at hun ikke længere magtede at passe dig. Hun havde det så svært ved at du måtte på plejehjem, men hun besøgte dig flere gange om ugen og var der altid for dig. Hver søndag blev du hentet, så du kunne komme en tur hjem og du elskede det. Sunleif, Birna og deres to døtre Anita og Solva besøgte dig hver uge, nogle gange optil flere gange. Du elskede at få besøg, selv om du ikke snakkede så meget mere, bare det at man var der. Du satte stor pris på at din svigerdatter Birna altid var der meget for dig, hende holdte du meget af far og hun holdte så meget af dig.
Vi boede på Argir de første par år, så flyttede vi til Grønland at bo, fordi du skulle derop og sejle. Vi havde nogle dejlige ar i Sisimiut, Mamma gik hjemme hos os og du sejlede med båden Sisimiut. Du var ude og sejle en uge af gangen, vi var tit med ude og sejle, det var så sjovt. Når du så kom hjem, hyggede vi os og vi har nogle dejlige minder fra den tid. Du elskede livet på havet. Du havde sejlet næsten hele dit liv, du startede som 14 årig. Du var en aktiv mand, som var med til at starte Rohuset på Argir. Du arbejdede om dagen og så derned at arbejde bagefter til langt ud på aften. Du lagde alle dine kræfter i det hus, du var sammen med de andre en stolt mand, da det var færdigt. Du havde selv et par lastbiler som du kørte med i en overgang, hvor du var hjemme. Derefter sejlede du igen på Grønland. Du fik sukkersyge og blev syg med hjertet, så du begyndte at være hjemme igen. Du kørte bybusser i flere år, og så fik du dig en båd selv, så du fiskede og solgte fisken på havnen. Det elskede du, du var en snaksagelig mand, elskede at der var liv omkring dig, det var dit liv indtil du blev syg af parkison. Det var meget hårdt for dig, at erkende at du ikke længere kunne arbejde. Du havde jo mange smerter og kunne ikke arbejde, men du beklagede dig aldrig. Det har været meget hårdt for mig, din datter at se hvor syg du blev.
Du var min klippe min elskede Babba og hvor jeg dog savner dig. Det bliver svært at komme hjem til november, da jeg skal besøge dig på din grav. Det bliver hårdt, men du har fået fred nu, for smerterne. Jeg vil altid elske dig for den dejlige Babba, Abba, Langabbi du har været for os. Du tænkte altid på andre først, før dig selv. Det har du lært mig og det har jeg givet videre til mine børn. Tak for alt og fred være med dig Babba.
Jeg har skrevet et digt til dig.
Min elskede Babba Jeg elsker dig som lyset i mørket
En sidste hilsen fra din datter, Eina Malena Lundfort. |
