Grundað á royndirnar í málinum um yrkisráð ber nú til at staðfesta munin millum hvussu somu reglur verða útlagdar í Føroyum og í Danmark, sum hevur somu reglur sum skipað samfeløg. Útleggingin hjá Føroya Løgtingi kann nýtast í øllum málum.
Tað er óneyðugt at vera løgfrøðingur fyri at kunna meta um munin, men reelt er skyldan hjá landsstýrismanni at siga satt fyri tinginum, sum er ein tann mest avgerandi fyritreytin fyri eitt rættligt fólkaræði, avtikin.
Skyldan hjá ráðharrum at siga satt fyri tinginum . Skipan í Føroyum
?Tað er .. ivasamt um løgmaður úttalar seg løgfrøðisliga, tá hann sigur, at yrkisráðið er (var) í stríð við stýrisskipanarlógina, heldur letur tað til, at hann úttalar seg um tað, sum hann sjálvur heldur vera tankarnar (andin og moralurin í) stýrisskipanarlógini.?
Kristina Samuelsen, cand. jur., skrivari hjá landsstýrismálanevndini, og stuðlað av Sjúrði Rasmussen, cand.jur, næsti maður stjórans á Løgtingsskrivstovuni. Tað er óneyðugt at siga, at hetta er ein undanførslan sum altíð kann nýtast - aftaná - fyri at hava sagt ósatt fyri tinginum.
?Sjálvt um vit leggja til grund, at (løgmaður) hevur úttalað seg løgfrøðisliga skeivt um spurningin, er mangt sum bendir á, at henda upplýsing hevur ikki ?havt stóran týdning fyri tingsins meting av málinum?.
Niðurstøða í notati hjá Sjúrði Rasmussen, cand. jur.
Henda útlegging er tikin til eftirtektar av øllum 32 tinglimum
Skyldan hjá ráðharrum at siga satt fyr tinginum. Skipan í Danmark og skipaðum londum
Ministres pligt til at give tinget rigtige oplysninger. I Danmark.
Det danske statsstyre er baseret på en forudsætning om, at regeringen ved sine ministre i udtalelser overfor folketinget giver rigtige og ikke vildledende oplysninger. Denne forudsætning er fundamental i et parlamentarisk folkestyre. Dette gælder uanset om ministre udtaler sig politisk eller juridisk.
Dr. jur. Peter Blume, professari. Sum tað sæst kann munurin illa vera størri.
Ministres pligt at give folketinget rigtige oplysninger. Færøsk ordning.
For de dansklæsende læsere bringes nedenfor den udlægning af ministres forpligtelse til at give lagtinget rigtige oplysninger, som er udarbejdet af lagtingets jurister, og som har fået tilslutning fra samtlige 32 lagtingsmedlemmer.
Anledningen til denne udlægning er en konkret sag, hvor det kan dokumenteres, at en minister mod bedre vidende i en bestemt sag mod bedre vidende har givet lagtinget forkerte oplysninger.
Men udlægningen kan selvfølgelig bruges i alle situationer.
?Det er tvivlsomt, om lagmanden udtaler sig juridisk, når han siger, at udvalget (som lagtinget havde lovgivet for, men sum ministeren standsede gennemførelsen af) var i strid med styrelsesloven. Det synes hellere, at han udtaler sig om det som han selv synes at være tankerne (ånden og moralen) bag styrelsesloven.?
......
?Selv om vi lægger til grund, at lagmanden har udtalt sig juridisk forkert om sagen, er der meget som tyder på, at denne (forkerte) oplysning ikke har haft afgørende betydning for tingets vurdering af sagen.?
Citaterne er fra lagtingets jurister. Selve hovedartiklen bliver tilgængelig på dansk i løbet af nogle dage for dem som skulle have interesse i at sætte sig ind i den færøske parlamentarisme.
