Eftir øllum at døma kennir landsstýrismaðurin ikki søguna um "Smeden og bageren", tí í fyrsta lagi er ikki talan um eina søgu, men eina klassiska yrking, í øðrum lagi vóru ikki fleiri, men tveir bakarar í bygdini, og í triðja lagi var tað ikki bygdarfólkið, men ein dómari, sum dømdi bakaran til deyða.
Yrkingin hjá Johan Herman Wessel (1742-1785) ljóðar soleiðis:
Det var en liden Bye, i Byen var en Smed,
som farlig var, naar han blev vred.
Han sig en Fiende fik (dem kan man altid faae;
jeg ingen har; det gaae min Læser ligesaa!)
Til Uhæld for dem begge to
de træffes i en Kroe.
De drak (jeg selv i Kroe vil drikke,
for andet kommer jeg der ikke.
Anmærk dog, Læser! dette,
jeg immer gaaer paa de honnette.)
Som sagt, de drak,
og efter mange Skieldsord, hidsig Snak
slaaer Smeden Fienden paa Planeten.
Saa stærkt var dette Slag,
at han saae ikke Dag,
og har ei siden seet ´en.
Strax i Arresten blev Smeden sat.
En Feldskiær faaer den Døde fat
og om en voldsom Død Attest hensender.
Den Mordere forhøres og bekiender.
Hans Haab var, at han skulle hisset gaae
og der Forladelse af sin Modstander faae.
Men hør nu Løjer! Netop Dagen,
før Dom skal gaae i Sagen,
fremtriner fire Borgere for Dommeren;
den mest veltalende ham saa tiltalede:
"Velviseste!
Vi veed, paa Byens Vel De altid see;
men Byens Vel beroer derpaa,
at vi vor Smed igien maa faae.
Hans Død opvækker jo dog ei den Døde;
vi aldrig faaer igien saa duelig en Mand.
For hans Forbrydelse vi alt for grusomt bøde,
om han ei hielpes kan."
"Betænk dog, kiere Ven, der Liv for Liv maae bødes."-
"Her bor en arm, udlevet Bager,
som Pokker snart desuden tager.
Vi har jo to, om man den ældste tog af dem,
saa blev jo Liv for Liv betalt."
"Ja", sagde Dommeren, "det Indfald var ei galt.
Jeg Sagen at opsætte nødes;
thi i saa vigtigt Fald man maae sig vel betænke,
gid vores Smed jeg Livet kunde skienke!
Farvel, godt Folk, jeg giør alt, hvad jeg kan."
"Farvel, velvise Mand!" -
Han bladrer i sin Lov omhyggelig,
men finder intet der for sig,
hvorved forbuden er for Smed at rette Bager;
han sin Beslutning tager
og saa afsiger denne Dom:
(hvem som vil høre den, han kom!)
"Vel er Grovsmeden Jens
for al Undskyldning læns
og her for Retten selv bekiendte,
at han Anders Pedersen til Evigheden sendte;
men da i vores By en Smed vi ikkun have,
jeg maatte være reent af Lave,
i Fald jeg vilde see ham død.
Men her er to, som bager Brød.
Thi kiender jeg for Ret:
Den ældste Bager skal undgielde det
og for det skete Mord med Liv for Liv bør bøde,
til velfortiente Straf for sig
og ligesindede til Afskye og til Skræk."
Den Bager græd Guds jammerlig,
da man ham førte væk.
Moral:
Beredt til Døden altid vær!
Den kommer, naar du mindst den tænker nær.
Nógvar anekdotur eru um Johan Herman Wessel t.d. tann um tveir menn, sum, við stívari kenning á veg til hús, sóu ein mann liggja á vegnum. Annar av teimum hugdi niður á tann mest sum avdottna við orðunum:
"Et drukkent svin på Valbybakke lå", og Johan Herman, hóast næstan avdottin, var skjótur at svara:
"To æsler stod og gloede derpå".
??..
Ella hansara egna gravskrift:
"Han åd og drak, var aldrig glad,
hans støvlehæle gik han skæve,
han ingen ting bestille gad,
tilsidst han gad ej heller leve".
Vónandi hevur landsstýrismaðurin fingið ein góðan látur úr hesi kunning við støði í hansara egnu grein, sum eftir míni fatan er sera skilagóð.
