Vit lúka treytirnar og vilja taka ábyrgd

- Føroysku politisku umboðini uppfylla krøvini til at verða viðurkendir á jøvnum føti, og vit taka fulla ábyrgd fyri norðurlendska samstarvinum, segði Kári P. Højgaard, norðurlandaráðslimur m. a. undir aðalorðaskiftinum á norðurlandaráðsfundinum, sum var í Reykjavík í síðstu viku

Kári P. Højgaard

Den 18. marts 2003 blev beslutningsforslaget om, at Færøerne skulle søge om fuldt medlemskab, enstemmigt vedtaget i Lagtinget, og den 2. maj blev den formelle ansøgning sendt.
På mødet i Karlstad i september blev et medlemsforslag til realitets_behandling af den færøske ansøgning om fuldgyldigt medlemskab, som jeg var en del af, drøftet i præsidiet. Stemningen var positiv, og det blev bestemt, at sagen skulle fremlægges for ministrene på oktobersessionen i Reykjavîk. Vores forventning er, at præsidiet på decembermødet nedsætter en komite til at arbejde med at klarlægge de problemstillinger, der måtte være i behandlingen af Færøernes ansøgning.
Folkeretten er ikke en statisk størrelse, som kan fastlåses i gamle juridiske begreber, men er under stadig ændring. Vi kan i Nordisk Råd være med til at forme folkeretten med det færøske medlemskab og dermed være et forbillede for andre regioner i verden, hvor lignende associerede folk og lande ønsker medlemskab af regionale sammenslutninger. Et sådant medlemskab vil være med til at skabe fred og samarbejde og dæmme op for undertrykkelse og forhastet opløsning af sammensatte stater.
Ligeledes er det forkert, hvis dansk statsret bruges som begrundelse for at nægte os medlemskab. Vi har som land og folk altid været associerede til og ikke integrerede i Danmarks rige og har på den måde altid forbeholdt os selvbestemmelsesretten, som vi nu bruger til at søge om medlemskab af Nordisk Råd. Desuden lægger den danske grundlov vægt på, at det er kongen, som handler i udenrigspolitisk henseende, og den danske konge har jo som bekendt uden problemer i århundreder handlet som både dansk og norsk konge, samt konge eller hertug i en række lande - samtidig. Dansk statsret har derfor ingen historiske problemer med, at de til Danmark associerede lande fører en selvstændig udenrigspolitik.
Denne historisk korrekte og politisk nødvendige fleksibilitet er især relevant, når vi tænker på, at i disse dage anerkendes kurdere for første gang som en ligeværdig del af den irakiske føderation. De vil selvfølgelig se til Norden for at finde inspiration til fredelig udøvelse af deres selvbestemmelse i regional sammenhæng uden at sprænge de føderative rammer. Der må vi kunne pege på, at i Norden anerkender vi, at associerede lande og folk kan opnå fuld ligestilling i regionernes internationale samarbejde.
De færøske politiske repræsentanter opfylder alle krav til at blive anerkendt på lige fod og tager deres fulde ansvar for det nordiske samarbejdes udvikling.
Til slut vil jeg takke den afgående præsident i Nordisk Råd for et positivt arbejde i præsidiet og også de gode og spændende tanker, som den kommende præsident har givet udtryk for - tak.