Frederiksen, sum “børnesnes statsminister” (!) við tí barnaktiga rakstrarópinum: So-o synd við “Arnes pension”, vunnu henni “lykil stjórnarinnar” – men tá vildi hon ikki hoyra skilatalu frá Løkke! Soleiðis er
aldrig ind igen. Du kender godt disse to citater: “Det er dødsens farligt at straksbeskatte pensionerne og så bruge pengene. Hvis man fremrykker skatten og bruger pengene fx på skattelettelser
og han søgte straks at mildne Ulykken. Han spurgte om der var uforsørgede Børn. Moder fik ikke Pension. Kongen tilbød af sin egen Lomme at betale Moder 400 om aaret, om det var Rigsdaler eller Kroner
kunde der slagtes 2.000 får. (Hetta er ikki prentvilla!). I fremtiden måtte moder lade sig nøje med pension på 80 rigsdaler om året. Ja, der var forskel fra den skønne Vågø med de gode indtægter og frie
og han søgte straks at mildne ulykken. Han spurgte, om der var uforsørgede børn. Moder fik ikke pension. Kongen tilbød af sin egen lomme at betale moder 400 om året, om det var rigsdaler eller kroner,
vera givin sum skipari arbeiddi hann fyri National Fish, skipaeftirlitið. Tá ið hann fór frá sum pensionistur, var ætlanin at fara aftur til Føroyar at vitja, men hann bleiv sjúkur av krabbameini og doyði
Jeg var for gammel til at blive fast ansat på Nationalmuseet, så med 70 år stod jeg uden nogen pension, ikke en øre. Jeg købte en gammel symaskine, fordi jeg tænkte: du syr godt, du kan blive rådgiver
og ikki fyrr enn í 1725 flytir hann til Sandavágs. Tá hevur hann fingið játtað »en ret rigelig pension af kaldet«, og Beinta, sum ikki í eitt áratal hevur búð saman við honum, flytir við. Eftir hetta
Jyderup, derfra til Ølgod i 1965, Tølløse i 1971 og endelig Nykøbing F. i 1974, hvorfra han blev pensioneret den 1. januar 1979. De sidste mange år levede han og hans hustru her i Esbjerg. Hans hustru var
København. Sigurd Elkjær virkede herefter som lærer forskellige steder i landet og fra 1925 frem til sin pension var han lærer i Hillerød. Sigurd Elkjær debuterede som romanforfatter i 1915 med "Anders Grøn". I
