Juli
22. I Morges tidligt ankom her til Thorshavn Orlogskorvetten Diana, der kom fra Island. Da den i Dag Kl. 2 afsejlede rejste Amtmanden med flere Politister og Politibaaden (Tolvmandsfarer) med Diana til Vestmannahavn, thi der skal have ligget 36 Trawlere der udenfor og trawlet. Det er besynderligt som Trawlerne huserer heroppe. Det bliver ikke godt førend vi faar en lille Krydser til at holde styr paa de næsvise Krabater. Hvis vi ikke faar en saadan maa vi søge tilflugt til en andet Lands Regering.
Kl. 5 ½ begravedes en Mand fra Klaksvig, som hed Isak Davidsen. At han blev begravet saa sent hen paa Dagen, var Boghandlerens Skyld, thi han havde glemt at sende Bud til Graveren, saa at da Graveren fik Beskedene om at grave en Grav, kunde han ikke faa den færdig tidligere.
23. I dag afholdtes Auktion oppe i Butikken hos fhv. Købmand A W Restorff. Af denne Grund, men ogsaa paa Grund af Olaj, vare mange Folk fra Bygderne kommet her til Thorshavn, men alt var saa uforskammet dyrt deroppe.
24. I dag præker Pastor Pedersen fra Sandø i Thorshavns Kirke.
Efter forudgaaende bekendtgørelse aabnedes Bazaren Kl 3 Em. Det vrimler af Folk deroppe. Selve Bazaren blev afholdt oppe i Afholdssalen, men Beværtningen og Tombola var nede i Realskolegaarden og inde i 1ste Klasses Skolestue. Udbyttet af denne Bazar vil blive benyttet til Hjælp til opførelsen af Afholdshuse omkring paa Øerne. Det var meget morsomt at være deroppe.
30. Ankom en dansk Skonnert fra Halmstad med Tømmer til Finsen. Skonnertens navn er Carl.
Prækede Provst Evensen i Thorshavns Kirke. (Hann var giftur við Onnu, sum var dóttir Evu og Andreas C. Lützen, sum millum annað var borgmeistari í Havn. Hann small deyður niður, tá ið hann helt talu fyri kongi, tá ið hann kom á vitjan í 1874. Tað finst ein hugtakandi frásøgn hjá Onnu Evensen um lívið hjá teimum, og varð hon prentað í FF-blaðnum í 2003. Tey eru áhugað kunnu finna hana á heimasíðuni:
HYPERLINK www.fiskimannafelag.fo www.fiskimannafelag.fo, gamla heimasíðan, bløðini 294-300.
August
4. I Aften kom Postdampskibet Thyra fra København (via Leith) og med den fik jeg brev fra min Fætter Poul Sloan i Lerwick. Den 25.Juli begyndte man at Arbejde med Vandledningen, der bliver lagt fra Graastenskilden.
5. Var jeg med Knud Petersen og flere andre med Baad oppe i Højvig og derfra gik vi til Hvidenæs til Fods.
Sproyturoyndin
8. Var der sprøjteprøve med begge Sprøjterne. Smed Jensen var Straalemester ved den større Sprøjte. Han var saa fuld, at han maatte støtte sig op mod Restorffs Gaard. Da Slangen ikke var helt tæt i Sammenskruningen stod der ogsaa en Straale i Vejret bag ved Jensen. Engang kom Joen Poulsen fra Strænder, tingmaður fyri Sambandsflokkin í eitt mannaminni, gaaende op ad Elvervejen med et Riis Papir under Armen, thi han skulde op i Lagtingshuset. Han gik trøstig forbi Jensen og passede paa, at han ikke fik Sprøjten paa sig. Og netop i det Øjeblik holdt de op med pumpe paa mangel af Vand, og da blev Straalen saa tyk og havde ingen Kraft mere, men faldt lige ned paa Ryggen af Joen Poulsen, saa at han og Papir blev gennemblødt. Efter en Times tid var det forbi med det Kommers.
9. Afholdtes et Gilde for Amtmandens Svigerfar, forhenværende Sorenskriver Kock. Det kostede 3 Kr. for at komme med til Gildet.
10. Lagde man Rørene til Vandledningen ude paa Reinegaard. Da man gravede den Grøft, hvori Rørene skulde ligge, fandt man et Dødningehoved og en Kobberpenge, der rimeligvis har været en Medalje, der har tilhørt en eller anden Soldat, som i forrige Aarhundrede er blevet begravet derude ved Lejebuen.
I Dag afsejlede Skonnert Carl. To mand af Besætningen ombord havde den 1ste d.M. tappet to Flasker Brændevin af en Tønde, som laa i Hækken. Kaptainen var gaaet i Land førend dette skete, og førend han gik i Land laasede han Døren, som gik ind til Kahytten. Men da han kom ombord igen og skulde gaa ned i Kahytten fandt han Døren staaende åben. Han spurgte saa Kokken, hvem der havde gjort dette. Kokken svarede, at to Mand af Besætningen (den ene hed Valdemar Øjersen, men jeg kan ikke huske den andens Navn) havde dirket Laasen op og derefter tappet de to Flasker af Tønden. De er nu begge indsat i Arresten, og han fordrede dem afmønstret begge to. En Mand fra Selletræ fik han at være ombord. Nu sejlede han afsted til Amerika.
11. Begravedes Thomas Niclassen, Vaag Kl 11 ½ .
15. Ankom Postdampskibet Vesta fra Island (via Klaksvig) her til Thorshavn for at sejle til København, og med den afrejste Landfoged Holm og Borgmester Kock til København. Skrevet Brev til min Fætter Poul Sloan i Lerwick.
16. Døde en Grind paa Klaksvig 660 Hval, men min Fader som var med Smiril var i Klaksvig om Eftermiddagen efter at Drabet var overstaaet, sagde, at Hvalene var saa smaa, at der gik 5-6 Hvale paa en Gylden. Af de 550 Hvale, som vare mærkede før Smiril afsejlede, var den største 12 Skind stor.
17. Var jeg i Hestø med min Fader, min broder Kristin og 3 andre Mænd. Vi gik til Velbastað, hvorfra vi fik Baad over til Hestø. Denne Tur var meget morsom.
I Morges havde Amtmanden lejet Smiril på jagt efter Trawlerne under kommando af Sorenskriver Bang, og i Aften Kl 8 ankom Smiril bugserende med en Trawler, som han havde taget paa fersk Gerning ¼ mil ud for bygden Ejde.
18. I morges afsejlede Smiril her fra Thorshavn for at sejle rundt om Nolsøen, hvor man fra Smiril i gaar havde set en Trawler ligge og trawlet for nær – men den vendte tilbage til Thorshavn igen uden noget Resultat.
20. Opførte man paa Fabrikkens Theater Stykkerne ”Et Eventyr i Rosenborg Have” og ”En overraskelse”. (Denne Aften Generalprøve for Børn, men Søndag Aften Kl. 21 spillede man for Voxne). Det var meget morsomt og mange spillede meget godt. Min Broder Kristen spillede Winther i ”Et eventyr i Rosenborg H.” og Andresen i ”En Overraskelse”.
21. Ankom Missionsskibet Sofie Wheatley fra Vopnafjord, og med den var Mrs. Mitchels.
23. Kom Postdampskibet Laura fra København (via Leith). Brev fra min fætter Poul Sloan i Lerwick. Engang i Aar stod det læse i Dimmalætting om en 70 aarig Færing, en Sømand, som laa syg inde paa et Hospital i Hamburg, men Navnet var ikke vedføjet. Nu skriver Poul Sloan, at han har faaet Brev fra Gullak Jacobsen seinni próstur, der opholder sig i København, og han skriver, at han læste i en dansk Avis om denne gamle Færing, at han hedder August Tausen, og at han begyndte at sejle da han var 14 Aar gammel. Denne Mand er vistnok August paa Lave, som man aldrig har hørt noget fra siden han rejste ned. Í dagbókini fyri 1899 verður greitt frá, at August Tausen er komin aftur til Føroya eftir at hava verið burtur í 26 ár út í eitt.
Det er et rædsomt Uvejr, vi har haft i disse to Dage, med en umaadelig megen Storm, og saa er det ogsaa bidende koldt, at det kunde passe sig for en af Dagene i Februar eller Marts Maaned.
24. Fyldte min Broder Kristen (í Geil) 21 Aar.
25. Ankom Orlogsskibet Krydseren Heimdal her til Thorshavn bugserende med to engelske Trawlere, som han havde taget ¼ Mil fra Land ud for Ejde Møl. I Dag Kl. 3 ½ affyrede Heimdal 11 meget haarde Skud. Tidligt i Morges afsejlede Sorenskriver Bang med nogle Politister med Hvalfangerskibet Nordebbe paa jagt efter Trawlere, thi i Gaar Aftes var to Ejdesmænd kommet her til Thorshavn for at klage over Trawlerne. De laa alt for nær ved Land der paa Ejde. De havde faaet nummeret af to, og de to maa have ligget meget nær, thi det var fra Land, at man havde set Nummeret. Af den Grund var det, at Sorenskriveren gik paa Jagt med Nordebbe, men nu er det tvivlsomt, om han faar nogle, thi disse to som Heimdal har taget ere: Nummer 10 og No 24 akkurat de samme, som Ejdesmænd havde faaet Nummeret af. I Dag ligger i alt fem Dampskibe her paa Thorshavn, og hvis nu Nordebbe havde kommet med en Trawler til, saa havde der været 7. Kl. 7 i Aftes kom Nordebbe men uheldigvis med ingen Trawler. Heimdal skal opholde sig her under Øerne i 14 Dage. Den ene Trawlers Navn, som Heimdal tog, er Stanley og den andens er Whale.
Enskur skipari í geglið
26.I Aftes skulde Føreren af Trawldamperen Stanley arresteres paa grund af Uforskammenhed over for Sorenskriveren i et Retsmøde. Men han var bleven beruset den samme Dag, og af den Grund blev hans straks vred, thi der var 3 Politister om ham – ganske vist gjorde den ene ikke stor nytte, thi han var saa bange – og de tørnede mod det ene hus efter det andet. Kvartermesteren S Anthoniussen fik Huden skrabet af sin højre Haand (skursla), saa at den blev forbundet af Doktoren, og Politimenig G. Bjarnarsson fik et blaat Øje. Den anden var Hans Clementsen, som ikke kom til at fejle noget, thi han var oppe hos Sorenskriveren i ca. 10 Minutter, og desuden tog han ikke ordentligt fat. G. Bjarnarson og S. Anthoniussen derimod arbejdede som Løver. Kaptainen blev til sidst af 5 Mand baaret over i Arresten, hvor han saa blev rolig. Desuden blev en anden Person, en Matros af Whale arresteret, thi han havde slaaet Andreas hos Ingeborg i Ansigtet, saa han blødte. Kaptainen paa Stanley bliver sandsynligvis siddende i Arresten her i flere Uger, og saa skal Styrmanden gaa hjem med Skibet. Det var en dyr Spøg for ham, at han havde drukket sig fuld den Aften. Det var Kl 6, at dette gik for sig.
September
7. Efter at Heimdal ca 3 Gange har været her efter, at han var kommet d. 28.Aug. ankom han igen i Gaar. Han har været ude at passe paa Trawlerne, men har ikke grebet nogen Synder. I Dag ved Middagstid affyrede Heimdal 27 meget haarde Kanonskud, idet han flagede med 4 danske Flag og desuden 46 forskellige Signalflag i Anledning af, at det er Dronningens Fødselsdag i Dag. Ogsaa var der Musik oppe i Amtmandsgaarden, idet Orlogsmændene blæste paa Horn. Nydeligt! Storartet!!!
Fín vitjan úr Monaco
9. Ankom Fyrsten af Monaco hertil. Skibet hedder Prinsesse Alice og er et meget stort og smukt Skib. Fyrsten af Monaco lever næsten udelukkende af Spillebanken Monte Carlo. Intet andet Sted i Verden faar man Lov til at have saadan en Spillebank, hvor Indbyggerne i Byen normalt ikke faar lov til at spille. Men rige Folk, der kommer rejsende, faar derimod lov dertil og spiller saa det hele bort, som de eje, og saa skyde og hænge de sig. Det er grueligt at tænke paa at leve af noget saadant Svineri.....
12. Fyldte min Fader 49 Aar. Ankom Slup Svanen Kapt. D P Nysted fra fiskeri. Under Island havde den faaet 20-30 Skippund og under Færøerne 40 Skippund.
14. Ankom Skonnert Lalla Rorkh, Kapt. Jens Mohr, fra fiskeri under Island med 20.000 Stkr. Torsk. Samme dag ankom Slup Prince of Wales fra Fiskeri under Island med 10.000 Stkr Torsk. (Kapt. D Davidsen).
15. Ankom Postdampskibet Vesta Kapt. Corfitzon fra København, og med den fik jeg brev fra Sigurd Elkjær ovre i Jylland. Han skriver, at han troede ikke at faa Brev fra mig igen, »da der vel blev alt for mange at besvare, saa at jeg vel ikke faldt blandt de lykkeliges tal«. Saa fortæller han mig, hvorledes man høster dernede og andet. Til sidst skriver han: »Nu har jeg ikke mere at fortælle den Gang, men jeg har et Par Spørgsmaal: Hvor mange Slags Husdyr holdes der paa Færøerne? Det er vel kun Faar og Heste! Avles der noget Korn der? Jeg har hørt, at det ikke rigtigt kan blive modent der, saa at der kun gror Græs. Er det sandt? Har I nogensinde fri for Skolen derovre?« Af disse Spørgsmaal kan man se, hvor forkerte Begreber mange Danske har om Færøerne. Sigurd Elkjær er endnu den eneste af Kammeratens læsere, som har skrevet til mig.
Samme dags Aften ankom Slup Pride of Essex, Kap.Napoleon Andreassen, fra Fiskeri under Island med 20.000 Stkr Torsk. Den har ogsaa noget i Dammen.
19. Ankom Slup Amaranch Kapt. Johan Jacobsen, fra Fiskeri under Island. Ankom Dauntless fra fiskeri under Island med 29.000 stkr. Torsk. Desuden ankom 2 Suderøskibe her til Thorshavn fra Fiskeri under Island. Ogsaa ankom Sluppen John Brown Kapt. Johannes Lambaa fra Fiskeri under Island med 31.000 stkr. Torsk.
Ankom Slup Suðuroy, Kapt. Hans Fr. Johannesen fra Fiskeri under Island med 33.000 stkr. Torsk.
Veiðutjóvur slapp væl.
21. Den Trawler som Smiril tog den 17.August, og som jeg har forsømt at skrive mere om, hed Anglesey, Kapt. J Grives, No 474 af Grimsby. Den blev idømt en Bøde af kr. 600 foruden 300 Kr. i Omkostninger. Den var kun 6 Maaneder gammel, og dette var den første tur de gjorde, og havde intet fortjent. Den havde intet at betale med, og derfor skulde Skibet fortøjes, og havde saaledes det hele blevet solgt, hvis ikke Restorffs Handel her i Thorshavn havde betalt Bøden for den. De faar naturligvis en god betaling for det, men det maa virkelig kaldes en skammelig Gerning, at man her paa Færøernes hjælper Trawlerne til igen at ødelægge al Fisken, saa at Færingerne ikke faa noget. Den 20de Aug. afsejlede Anglesey. I dag 21-9-98 ankom Slup Livingstone fra Fiskeri under Island.
23. Bar vi Hø. Kl. 6 vare vi færdige med Desen ”uppi á Trøð”, som blev sat i Jon Joensens Gaard.
28. I Fuglaframi Nr. 27 for den 27.September d.A. staar følgende: Rekafløska. Fløska við brævi er komandi rekandi í Kirkjubø 12.September. Teksten er paa Dansk: Den tyske Dybvandsexpedition. Beretning over Havstrømninger. Denne Flaske blev kastet overbord den 8.August 1898, i 59,34 N. bredde og 8,50 V. længde fra Greenwich af Skibet ”Valdivia” Kapt. Kreek paa Rejsen fra Færøerne til Canarea. Man bedes om at udfylde denne Seddel paa omstaaende Side, og at indlevere den til et tysk Consulat eller til det tyske Handelscompagni, Hamburg.
Fúrsti sum fiskifrøðingur
29. I Nr. 50 af Bladet Frem for d. 10.September d.A. staar følgende at læse om Fyrsten af Monaco, som var her i Thorshavn den 9.Sept.: Fyrsten af Monacos nye Dampyacht, Herskeren over Europas mindste Rige, det ved sit Spillehelvede berygtede Monaco, benytter en stor Del af sin, ved saa tvivlsomme Midler tilvejebragte Rigdom, paa en sjælden Maade. Han nærer den varmeste Interesse for Studiet af Havene med deres Dyre- og Planteliv og har derfor ladet bygge flere prægtigt udstyrede Fartøjer, der er særligt indrettede paa at foretage Dybvandsundersøgelser. Hans Svalen og Princesse Alice er bekendte i Videnskabens Historie, og nu har han ladet bygge et nyt Skib til afløsning af det sidstnævnte, men med samme navn. Det er et prægtigt Dampskib, 73 Meter langt med Drægtighed af 1380 Tons. Dets hastighed er 12 Knob. Dets Maskinkraft 1000 Hestekræfter. Det har kostet 2 Millioner Francs. Udstyret som det er med alle Nutidens Hjælpemidler til Undersøgelse af Havets Dybder med Laboratorier og Akvarier, ejet af en Mand for hvem bekostningen af Togterne spiller en ganske underordnet Rolle, vil det ledet som Arbejdet bliver af Dygtige Videnskabsmænd kunne bidrage mægtigt til Fremme af vor Kendskab til de hemmelighedsfulde Dybder, det har til Maal at udforske. Maatte mange Rigmænd vide at anvende deres Mønt lige saa godt som denne Fyrste over Monaco og Prinsesse Alice. Prins Albert af Monaco, der som bekendt tilbringer en stor Del af sin Tid om Bord paa sin Dampyacht Prinsesse Alice beskæftiget med Studier af Atlantshavets Dyreliv skildrer i et for nyligt udkommet Skrift de Erfaringer, han har indhentet paa sine mange Expeditioner.
Blandt andet beretter han om, hvorledes han i næsten enhver Region af Det nordlige Atalanterhav, som han har besøgt, har lagt Mærke til, at der altid opholder sig store Mængder af Fisk under eller i Nærheden af flydende Vraggods eller Drivtømmer. Fiskene, der tilhører de mest forskellige Arter, er ofte af betydelig Størrelse, og de synes aldrig at forlade en saadan flydende Genstand, som saaledes fører dem milevidt over Atlanterhavet. Man kan let dræbe dem med Lyster eller Stangjern, og de store Thunfisk kan fanges ved hjælp af et Kabelrør, hvorpaa der er anbragt Kroge, forsynede med Blæksprutter som Madding.
Mandskabet paa Prinsens Fartøj dræbte ved en enkelt Lejlighed 50 Fisk i nærheden af et Stykke Drivtømmer. De vejede tilsammen ca 300 Pund, men selv et saa kraftigt indhug syntes ikke i nogen væsentlig Grad at forringe Bestandens Talrighed. Til andre Tider stødte man paa Hajer, der gik paa Jagt omkring Vraggods, og Prinsen er i dette hele taget af den Formening, at mangfoldige skibbrudne Søfolk, der ere døde i deres Baade af Sult, faktisk har været omgivne af rigelig Føde, der blot ved Hjælp af yderst simple Redskaber vilde have været let tilgængelige. Han foreslaar derfor, at alle Baade ombord paa Skibe i Fremtiden udrustes med Fiskeliner, Kroge og Stangjarn.
Det er masske ikke saa let at forklare, hvorfor Havets Beboere føler sig saa tillokkede af enhver drivende Genstand, men man staar herover for en Kendsgerning. Endog Havskildpadder og visse arter af Hvalerne tiltrækkes af en Bøje eller et Skib, og hver Gang man trækker et eller andet Apparat – det være sig kun en Tovende – op af Havets Dyb, ledsages det lige op til Overfladen af Fisk, der bliver ganske forvildede, naar Genstanden forsvinder i Luften.
Havnin fyri 100 árum síðani.
Petur Alberg fekk í 1898 ein brævvin, sum hann umtalar fleiri ferðir í dagbókini. Hann kallaðist Sigurd Elkjær av Horsens leiðini í Jyllandi. Í skjølunum hjá Petur eru avskriftir av nøkrum av teimum brøvum, sum hann sendi til henda brævvinin. Vit endurprenta her eitt bræv, har hann greiðir frá Havnini, sum hann ein drongur upplivdi hana fyri 100 árum síðani. Eisini greiðir hann frá jólunum og eisini her sæst hvussu hesin havnadrongurin stúrir fyri úlendsku ránsveiðuni undir Føroyum. Øll hava hoyrt um Horsens Tugthus, sjálvt um tey fægstu hava verið har. Men sum tað sæst í brævinum hevur tað eisini verið til fyri 100 árum síðani.
Brævið ljóðar soleiðis:
Thorshavn, den 30.Januar 1899.
Kære Ven,
Hjertelig Tak for dit venlige Brev og det dejlige Billede som glædede mig meget. og ligeledes takker jeg dig for din Skildring af Horsens By og Grejsdalen.
Naar du ønsker, at jeg skal fortælle dig lidt om Thorshavn, da skal jeg med glæde imødekomme dit Ønske, men da Byen er lille og tarvelig, saa bliver der ikke meget at fortælle om den.
Thorshavn har over 1500 Indbyggere; den er vistnok anlagt af Nordmændene samtidigt med Øernes bebyggelse i Begyndelsen af det 9de Aarhundrede, og er bleven opkaldt efter Guden Thor. Den har lige fra de ældste Tider været Hovedtingstedet på Øerne, som ogsaa forskellige Benævnelser tyde paa, som: Tingenæs, Domskæret, Stejletangen, Galgen og lign. Af gamle Bygninger findes ingen Levninger med undtagelse af et gammelt Hus, Munkestuen kaldet. Dér boede i den katolske Tid nogle Munke, som modtoge de pavelige Indkomster af Færøerne. Hos disse Munke gik den senere saa navnkundige Kong Sverre, der blev født i Kirkebø, i Skole. Bygden Kirkebø ligger godt en Mils Vej fra Thorshavn og var dengang Færøernes Bispesæde. Thorshavn har kun én Kirke, den er opført af Tømmer. Udvendig er den malet hvid og indvendig er den ogsaa malet og dekoreret. Den har et godt Pibeorgel, der er skænket til Kirken af Frederik VI, og en Altertavle der forestiller Jesu nedlæggelse i Graven. Efter hvad jeg har hørt andre sige, skal det være et sjældent godt Maleri. I nærheden af Kirken ligger Realskolen, núverandi H N Jacobsens Bókhandil den er en stor enetages Bygning som der i Arkitektonisk Henseende ikke er meget ved, derimod er Kommune-skolebygningen, sum du har faaet et Billede af, mange Gange smukkere og mere nutidsmæssig. Den pragtfuldeste af alle Bygninger er dog Amtmandsboligen, der er opført paa en Høj og tager sig ud som en Ridderborg i gamle Dage, eller som et lille Slot, forsynet med et pænt lille Taarn. De andre Embedsboliger ere ogsaa kønne Bygninger, men Byens største Bygning er en Fabriksbygning, som for godt en halv Snes Aar siden blev opført af et engelsk Kompagni. Hetta er Østrøms fabrikk, sum nú er ein partur av Lützens Timburhandil á Skálatrøð.
Byen ligger paa en meget ujævnt Terræng, hvorfor nogle af Gaderne ere meget Stejle, og for at komme op til de højest liggende Huse maa man mindst et Par hundrede Fod tilvejrs; men saa har man ogsaa en smuk udsigt ud over Byen og Havnen. I den ældre Del af Byen ere Gaderne smalle og uregelmæssige, hvorimod de nyere Kvarterer ere anlagte mere symetrisk og der findes i disse mange ganske nette Haver, som pynte godt op i Landskabet. Midt igennem Byen løber en stor Elv, og det er et meget smukt og vildt Syn at se dens vældige Vandmasser, naar den om Vinteren svulmer op, styrte afsted med en rivende Fart og en vældig Susen. Naar man ved en saadan Lejlighed staar og stirrer ned i Strømmen bliver man helt fortumlet.
Angaaende Julen, da bliver den fejret her i Byen vistnok paa samme Maade som nede i Danmark med Juletræ, Festligheder og Dans. Paa Landet gaar det derimod mere vildt til, og der er næppe nogen Højtid, hvor der bliver danset, drukket og sviret saa meget som netop ved Juletid paa Landet, men jeg ved iøvrigt ellers ikke om de har nogen særlige Juleskikke.
Hvis jeg havde været i besiddelse af et godt Billede af mig selv saa vilde jeg sendt dig et nu, men du skal nok faa et senere, maaske af hele Familien.
Vi glæde os til snart at se Kanonbaaden Guldborgsund komme herop for at passe paa engelske Damptrawlere, der i Massevis ligge og fiske inde paaa Søterritoriet rundt omkring Øerne.
Jeg har faaet nogle uopklæbede Billeder fra min Broder Kristin, som han ikke kan bruge. De ere alle fra Thorshavn. Disse vil jeg nu tilsende dig. Du vil af dem kunde se hvorledes enkelte Partier af Byen ser ud, men dog ikke de kønneste.
En skildring af Tugthuset i Horsens vil jeg modtage med Glæde.
Jeg sender dig ti nummere af “Dúgvan”. Fráhaldsblaðið, har Djóni, pápi Petur, mundi eiga sín leiklut.
Hermed en venlig hilsen fra din hengivne Ven.
Peter A Isaksen
Her kann skoytast uppí ein umrøða, sum finst á alnótini av hesum sama pennavininum hjá Petur Alberg.
Sigurd Elkjær – Forfatter (1885 - 1968) Sigurd Elkjær er en af Danmarks mest kendte hjemstavnsforfattere, han er blevet kaldt Horsensegnens forfatter. Han blev født i Haurum vest for Horsens. Efter sin konfirmation tjente Sigurd Elkjær et par år hos bønder, inden han blev elev på Horsens Statsskole. Herefter forlod han sin fødeegn for at blive dragon ved rytteriet og senere tog han i 1910 lærereksamen i København. Sigurd Elkjær virkede herefter som lærer forskellige steder i landet og fra 1925 frem til sin pension var han lærer i Hillerød. Sigurd Elkjær debuterede som romanforfatter i 1915 med "Anders Grøn". I trediverne kom hans trilogi fra fjordlandet ved Horsens - Mellem Hav og Fjord (1936), Et Muldskud i Havet (1937) og Landfast, der handler om Alrø og dæmningen til Alrø (1938). Sigurd Elkjær har skrevet 16 romaner foruden noveller, fortællinger, digte m.v. De fleste af hans romaner er historiske og selvom han tidligt forlod sin barndomsegn, henter han stof til hele sit forfatterskab herfra. Elkjær bruger flere gange sine egne forfædre som personer i sine værker bl.a. i "Jens Rytter" og "Niels Tambours datter".
