áhugavert fyri okkum føroyingar, er føroyska deildin. Tí ja, har er í roynd og veru ein føroysk deild á Den Blå Planet. Ein stórur veggur er prýddur við grønum og bláum litum, sum ímyndar føroysku náttúruna
Stadig i dag er der færinger, som er på militære opgaver rundt i verden. Derfor markerer vi også denne dag på Færøerne. -- Ongin kennir mein í annan mans bein, - lyder en færøsk talemåde. Det vil sige
Opmærksomheden handler om, hvorvidt nogle af havets dyr har lidt overlast i forbindelse med mit besøg. Den diskussion er der ik nogen, der er mere ked af end jeg Som mennesker er vi forpligtede til at behandle
fyri Evropeiska Gjaldoyrasamstarvið, og skuldin verður ofta nevnd ØMU-skuldin eftir danska navninum (den Økonomisk Monetære Union). EGS skuldin fevnir um skuld hjá landið, kommunum og grunnum. Við ársenda
bønder og præster end de tog sig ærligt arbejde for. Således, sagde provsten, var den trøstesløse ånd, der rådede i denne lammenterende og knurrende by, og således havde det været fra alderstid, men aldrig [...] fører til et vitterlig synligt resultat, så er alene dens tilstedeværelse blandt mennesker en livsens nærende og forfriskende kilde, thi det er dog den, der gør et menneske til menneske, skabt i Guds lignelse [...] ballast af håb lader menneskelivet sig nu engang ikke leve, og den megen håbløshed og fortvivlelse i vor tid udæsker, som naturligt er, den menneskelige selvopholdelsesdrift, hvilket giver sig udslag i
Dimmalætting hevði hesi minningarorð um hann 30. august 1890: »Den 13de ds. døde i Trøðum paa Sandø Aftægtsmand J.P. Hentze i en Alder af 59 Aar. Den afdøde repræsenterede Sandøen i Lagtinget i en længere Aarerække [...] Formandens formentlige Overgreb. I den senere Tid kom hans Begavelse næsten udelukkende at virke i kritisk Retning, i det han ikke kunde følge med og billige den friere Retning, der en Tid gjorde sig [...] enes Udmark, en Retning, som han befrygtede vilde krænke Samfundets Interesser paa samme Tid, som den efter hans opfattelse vilde hjælpe en hel del Mennesker til Bosættelse paa Landet, som hverken kunde
Der blev stimet i den Retning, som Vraget muligvis kunde være at se, hvis det ikke var gaaet til Bunds, men det saas ikke. Om Natten blev det stimet efter Vestmansøerne. Paa Fm-Vagten den 13. kom vi til [...] at redde de ombordværende. Sigtbarheden var meget daarlig, saa Vraget var let at miste af Sigte i den oprørte Sø. Motoren blev startet og hver Mand kaldt fra Dæk Der blev manovreret saaledes, at vi kom [...] Hjælp af de bedste og længste Liner vi ejede ombord, blev Baaden firet agter med ingen Mand i, indtil den kom saa nær Vragets Luside, at de ombordværende fik fat og kunde springe i Baaden. Første Gang fik
Land. “I Jesu Navn saa farer vi”. Medens den blev sunget, sad Jørgen og de andre Roere med blottet Hoved. Det var saadan en smuk Skik. I Reglen sang alle Fiskere denne Salme, naar de sejlede ud. Kom de i Havsnød [...] leingi, so stóð hann aftur á klettinum og fiskaði í tí váta karminum, sum um einki var hent. Jørgen, den dygtige Baadfører Fyri kortum komu út tær áhugaverdu endurminningarnar hjá Onnu Evensen. Hon var gift [...] En ung Mand, Jørgen, sejlede efter ham. Paa Tilbagevejen, kæntrede Baaden og begge faldt i Vandet. Den 16-17 aarige Jørgen reddede Lægen og svømmede med ham hen til en Klippe, der ragede op af Vandet. Heldigvis
Faderens Død i 1896 trak han sig tilbage til den landjord, der altid havde nydt hans store Forkærlighed og giftede sig et par og Halvtreds År gammel med den 25 År yngre Lodsdatter (dóttir Christian Christiansen [...] Dreng. Således skal han engang have kastet et Krudthorn ned gennem sin Faders Skorsten – dog næppe i den Hensigt at sprænge Bageriet i Luften. Skønt Johans Hu afgjort ikke stod til Sølivet, han vilde være [...] Christiansen “Loðsurin”, fyri kortum umrøddur í hesi røð) Johanne Dal-Christiansen. For den Arv, som blev ham til Del, nedrev han sin Faders gamle hus (dog ikke ved at lempe Krudt ned gennem Skorstenen!)
sær millum annað, at hann vónar at bókin verður virðiliga viðfarin, »- at den som denne bog faar i havende hævd ikke vil lade den udjaskes blandt de gemene, men om nogen er begierede da tilsted ham at gaae [...] Sjálvur hevði hann eitt kopi eftir, ikki so nógv fyri sína egnu skyld, men sum hann skrivar: »- for den efterkommende ungdom, at de kunde see hvad fortidens ungdom havde til fornøielse at qvæde i deres dansetid
