Panumsa orð. ". . . Noget som kan bringe Færingen til at lukke sin Dør for den Fremmede, da er det, naar han erfarer, at den Gjæst, som han mødte og tog imod med Velvillie, bagefter giver ham Skam for [...] Ubehageligheder. Ikke blot blev han i den Anledning Gjenstand for et literairt Overfald i et af vore Blade, men nogle hyperpatriotiske Færinger truede endogsaa den unge Forfatter med en corporlig Revselse" [...] endiliga fáa vit mannin sjálvan, hann siterar Kierkegaard: ". . . Den, der sover synder ikke; thi der er andraget Himmelråbende Skyld i Verden af den Enkelte ? ved at tie". Áhugavert, at hann velir júst Kierkegaard

donskum: Den, som inden for erhvervsmæssig eller almennyttig virksomhed på grund af en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering nægter at betjene den pågældende [...] verður dømdur við bót, varðhaldi ella fongsul upp til tvey ár (Revsilógin grein 266b). Á donskum: Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden [...] som andre, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder. Stk. 2. På samme måde straffes den, som af nogen af de i stk. 1 nævnte grunde nægter at give en person adgang på samme vilkår som andre

(1511), endurprentað frá útgávu frá 1745. Martin Luther: Om den trælbundne vilje. (1525), frá De Servo Arbitrio, 1950. Jean Calvin: Fremstilling af den kristne troslære. (1536). Frá: L´institution de la Religion

samfund end et såkaldt gudstyret samfund. Og vi tror overhovedet ikke på, at Bibelen giver den kristne den ringeste ret til overgreb imod andre eller foragt over for andre." Leiðarin innan kirkju- og

sum er dagliga tilhaldið og arbeiðssttaðið hjá teim menningartarnaðu í Eysturoynni, meðan fløgan ?Den Yderste Ø? inniheldur yrkingar eftir William Heinesen, sum Kristian Blak hevur sett løg til. Postkortini

og øll ferðafólkini, flogternur, -skiparar og tollarar høvdu sæð meg liggja har sum ein skensil! Á den skomm. . . Tá eg skuldi aftur til Danmarkar, gjørdi eg av, at ístaðin fyri at drekka skuldi eg fáa

Jacob Debes nevnir ikki Panum við einum orði, hvørki í tí nýggju: "Færingernes land ? Historien om den færøske nutids oprindelse", ella t.d. bøkur sum: "Politiska søga Føroya 1814 til 1906", hava Panum [...] føroyska søgu. Heldur ikki John West hevur eitt orð at siga um Panum í bókini: "Færøerne ? En nation og dens historie". Hetta er tó nevnt í onkrum leksikonverki, so sum hjá Heina Madsen: "Færøerne i 1000 år" [...] um føroyska søgu og søgufatan. Eftir Panum útgav bók sína í 1847, og Erslev skrivaði um Føroyar í: "Den Danske Stat" í 1857 kunnu vit síggja fleiri modernað perspektiv í hesum. Vit føroyingar hava altíð

§ 234. Med Bøde, Hæfte eller under skærpende Omstændigheder med Fængsel indtil 6 Maaneder straffes den, som 1)tilbyder eller overlader en Person under 18 år utugtige Skrifter, Billeder eller Genstande,

hellere koncentrere dig om »Hjemmestyrsloven«´s folkeretlige ophav. Hvem har sat den i kraft og hvordan? Og virkede den overhovedet? Jeg forstår ellers godt at bøgerne sælges som overskudslager. [...] Hvem er det der skal "løsrives" og fra hvilket skal der løsrives? Hr Sølvarás gentagelse om løgnen af den danske enhedsstat bliver da gentaget allerede i indgangen m. henh. til at Færøerne er et dansk amt

Føroyskur samleiki Sjálvt heitið á ritgerðini er ?Den færøske litteratur og medvirkningen af nationalfølelsen på Færøerne?. Við arbeiðsyvirskriftini: Hvordan den færøske identitet kommer til udtryk i litteraturen