er sket indtil nu er grimt nok, men det kan der rettes op på. For nu at gøre nazi sammenligningen færdig, var der den gang en leder, der var døv, dum og blind for alle advarsler. Han troede sig at vide
desperate og klar til hvad som helst for at beholde magten, for kommer det til en afstemning er de færdige. Det er magtmisbrug af værste slags, og efter min mening burde man føre en rigsretssag mod Kaj Leo
desperate og klar til hvad som helst for at beholde magten, for kommer det til en afstemning er de færdige. Det er magtmisbrug af værste slags, og efter min mening burde man føre en rigsretssag mod Kaj Leo
desperate og klar til hvad som helst for at beholde magten, for kommer det til en afstemning er de færdige. Det er magtmisbrug af værste slags, og efter min mening burde man føre en rigsretssag mod Kaj Leo
bruger reelt nogle penge, som du ikke har.” “Det vil føre til lavere effektivitet, betydeligt velfærdstab, herunder roulettespil om økonomien for mange pensionister, og stærkt negative konsekvenser
ikke klasseskel. Det har nemlig ikke noget med indtægter at gøre, når vi nu har velfungerende velfærdstjenester, og tjener man for lidt, kan man bare arbejde mere! Dette gælder også for enlige mødre.
um hann: “Som Menneske gik Afdøde stille og fordringsløs blandt os. Hans venlige Væsen lyste stilfærdigt op i Smil, naar man mødte ham, og han mestrede med Uforlignelighed Opmuntringens Kunst, naar det
Kære Broder Poul Dette bliver kun den allersidste Hilsen du faar fra mig i Aar. Vi fik ikke vor Post færdig til ”Peru”, og derfor sender Johan for privat Regning Post til Godhavn for at den enten kan naa [...] en Uge siden, der kom en Sælhund paa Pladsen. Umanak 23. juli 1901 Kjære Poul Nu er “Thorvaldsen” færdig og den skal anløbe Godhavn, saa vi maa se at faa nogle Breve til Bugten med. Vi fik jo Foraarspost
14. Januar 1925 Mine egne kære Forældre, Mange tak for Eders kærlige Telegrammer. Det var et forfærdeligt Budskab, jeg maatte sende Eder, og jeg kan tænke mig, at det har voldt Eder dyb Sorg. Hvad jeg [...] min Haand, tale kunde han ikke. Vi bad ogsaa Fadervor sammen, men vi blev afbrudt, inden vi blev færdige, af nogen som kom ind. Senere turde jeg ikke anstrenge ham med det, men jeg bad det saa højt ved
Døden. Personlig var Justitsraad Müller en vennesæl Mand med et lyst Livssyn, jævn og bramfri i sin Færd, en Mand hvis Ord man trygt kunde stole paa, han var en konservativ Natur. Hans Hjerte og Haand var
