Vit fara nú at endurprenta dagbókina hjá Petur Alberg. Í fyrsta umfari er tað dagbókin fyri 1898, tá ið Petur byrjaði at skriva hana sum 12 ára gamal. Vit endurgeva dagbókina nærum orðarætt, sum hon er skrivað
Dagbókin er eitt einastandandi skjal. Hon vísir lívið hjá einum drongi í Havn fyri meira 100 árum síðani. Hon vísir eisini lívið í Havn tá, eins og tað er rættuliga fitt av fiskivinnutíðindum í dagbókini. Tað er áhugavert at síggja hvussu upptikin hesin havnadrongurin er av ensku trolarunum, sum »eyðræna« okkara grunnar, og hvussu hann brennir fyri at fáa gjørt nakað við hetta óskil. Men fyrst og fremst vísir dagbókin ein ótrúliga skilagóðan 12 ára gamlan drong, sum fylgir við í tí sum gongur fyri seg, sovæl í Føroyum sum uttanlands, eins og hann hevur eina sjáldsama rættarkenslu. Hann er avgjørt í parti við tann minna mannin. Sum tað sæst er málið sum rímiligt er broytt nakað hesi 100 árini. Men Petur er so kønur í donskum, at hann neyvan hevur ein tann einasta skrivifeil í øllum, sum hann hevur skrivað. Bert fá ár seinni skrivaði hann eins fullkomið føroyskt. Vit hava nakrar viðmerkingar og eru tær skrivaðar í kursiv.
Dagbókin, sum gongur fram til 1901, hevur verið prentað í FF-blaðnum 1999 og 2000. Men hon tolir væl at verða endurprentað.
Vit hava gott samband við fyrrverandi formannin í Fólkatinginum Erling Olsen, og hann fekk dagbøkurnar í síni tíð. Hann skrivaði tá í eini jólaheilsu “... jeg er vildt imponeret af den 13-årige Peturs dagbog. Han har både været en ualmindelig opmærksom dreng, som har suget en masse til sig, og så har han været i stand til at gengive sine indtryk på en sådan måde, så man tror, at der en professionel skribent, det har lavet dagbogsoptegnelserne....”
Vit koma í hesum umfarinum at prenta dagbókina fyri 1898 í trimum pørtum av Miðvikuni, og myndatilfarið er fyri ein part úr skjalasavninum hjá Petur Alberg sjálvum.
Hvør var Petur Alberg?
Petur Alberg er fyrst og fremst kendur sum tann, sum gjørdi lagið til tjóðsangin »Tú alfagra land mítt«, sum Símun av Skarði setti orð til. 2. jóladag í ár eru 100 ár síðan hetta lag varð framført fyrstu ferð í Sloans sali við Tinghúsvegin. Júst tí er orsøk til at gera nakað burtur úr hesum manni. FF-blaðið er einasta blað, sum hevur havt sjálva søguna um, hvussu lagið varð til, og hesa forvitnisligu søguna fara vit at endurgeva í samband við tey 100 árini.
Petur var sonur Betti og Djóna í Geil. Djóni var sonur Poul í Geil og Onnnu, sum var dóttir Andrass Mortanson, fyrsta niðursetumann á Argjum. Djóni var ein framúr maður, og hann var slóðari á mongum økjum, sum til dømis innan fráhaldsrørslu, sjúkrakassa, urtagarðsrøkt, ídnað og mangt annað.
Betti og Djóni áttu fýra børn, Kristin, Poul, Petur og Anna. Serliga eru tað Kristin og Petur, sum vit minnast í dag. Kristin varð kendur sum tann hvassorðaði blaðstjórin á Tingakrossi, har Petur eisini átti sín leiklut, soleiðis sum tað eisini kemur at síggjast í dagbókini. Petur var meira hógligur og nýtti sínar gávur á meira friðarligum økjum, sum til dømis við at gera løg.
Hann var eisini sera virkin í ungmannafelagnum Baldursbrá fyrst í hini øldini og ikki minst í blaðnum við sama navni, sum felagið framleiddi til hvønn fund, og sum er til skjals á landsbókasavninum. Tað verður seinni høvi at koma nærri inn á lívið hjá Petur Alberg.
Petur hevur verið so professionellur, at hann hevur fingið sína dagbók »autoriseraða«, og tískil stendur á fremsta blaði:
Denne bog autoriseres herved til Dagbog for Peter Alberg Isaksen af Thorshavn.
Thorshavn den 1. januar 1898.
Gunnar Winther.
Uden gebyr.
Dagbókin
Fyrst byrjar Petur við:
Nogle Optegnelser om de forløbne Aar
1893
18.12 Blev Grundstenen nedlagt til den nye Kommunuskolebygning
1894
1.10 Rejstes den nye Kommuneskolebygning
1895
11.3 Begravedes min Bedstemoder (Anna E. Sophia Isaksen)
29.7 Var Udstilling her i Thorhavn (paa Fabrikken). Mange Mennesker fra Bygderne var her i den Anledning. Jeg saa mange smukke Ting derinde.
1896
2.9 Ankom her til Thorshavn en Shetlandsk Slup ved navn Videl. Kaptajnen på dette Skib var Død for nogen tid siden. Han blev begravet her paa Kirkegaarden samme dag.
5.8 Den 5te August var en god Dag. Der var meget hedt. Kl. 10 raabte man: ”Grindaboð”. Jeg gik over paa Skansevejen og saa, at der »glaðaði« við 2 »glaðum« i Nolsø. Grinden var altsaa østenfor Nolsø. Nu blev der Glæde. Baadene blev med en Fart firede paa Søen og fuldt bemanded kilede de afsted. Den store gamle norske Bark Fornæs og mange andre Skibe flyttede længere vestefter for at de ikke skulde forhindre Grinden i at komme paa Thorshavn. Laura var netop her den Dag og skulde sejle, da Grindebaadene kom. Om nogle timer var Grinden paa Thorshavn. Jeg sad over i Trø og saa derpaa. Den svømmede lige ind i Krogen paa Bursatanga, hvilket havde til Følge, at den satte ud igen. Da saa man pludselig, at Laura lagde sig i Vejen for Grinden. Den svømmede saa vester efter mellem alle Skibene, og til alles Glæde kom den nu ind igen paa Thorshavns østre Vaag og døde, uden at noget Menneske kom til Skade. Den var 111 Hvaler stor. Jeg glæder mig meget over at se et Grindedrab, thi jeg havde ikke set noget før. Den 5te August 1896 skal jeg mindes saa længe, som jeg lever.
1897
10.1 Blev det oprettet en Børneafholdforening, som fik Navnet Framtíðarhopið.
1.3 Begyndte jeg at skrive som Volontør paa Landfogedkontoret.
27.5 Var Afholdsforeningen paa Udflugt i Kirkebø. Jeg var med som Medlem af Børneafholdsforeningen.
3.6 Ankom her til Thorshavn Corvetten Dagmar. Kapt With. Om Søndagen var min Fader, min Broder Poul, jeg og flere andre ombord med J. P. Poulsens (Jóan Pauli í Dandastovu) Baad. De var meget venlige der ombord og viste os rundt i Skibet. Vi saa mange mærkelige Ting, og deriblandt en lille Kanon, som kunde skyde 163 Skud. Min Fader havde kendt Kaptajnen før, da han var her paa Færøerne som Kadet. Vi var der ombord omtrent en Time, hvorefter vi begav os i Land. Søen var meget urolig, og Baaden var meget fyldt med Mennersker. Nogle Dage efter afsejlede Dagmar.
20.6 Ankom Orlogsskibet Ingolf fra Shetland
4.7 Ankom her til Thorshavn en svensk Orlogskorvet ved navn Freja. Musik om Aftenen i Amtmandshaven. De der blæste var fra Freja. (Udmærket god Musik).
12.7 Ankom her til Thorshavn en amerikansk Damper ved Navn Ohio, der var lejet af Turister og skulle sejle op til Nordkap. Damperen havde en uhyre Størrelse, og jeg har aldrig set saa stort et Skib. Den ladede 3 gange saa meget som Postdampskibet Laura, og den gik 22 Fod dypt í Vandet.
25.11 Bryllup. Andenlærer Poul Jensen og Pouline Johansen af Thorshavn. Vi, Drengene i ældste Klasse og Drengene i Mellemklassen, havde besluttet, at vi i Fællesskab skulle give en Brudegave. Jeg og nogle andre ydede en Krone, men de andre gav mindre. Vi havde i alt indsamlet en Beløb af kr. 11 Kr og 65 Øre, og for dette købte vi en smuk Ampel (skál) og tillige en smuk lille Pyntelampe, som Hans Andreas Djurhuus og jeg bragte op paa á Lag. Nogle Dage senere blev alle Skolebørnene anmodet, om de ikke ville komme og drikke en Kop Chocolade. Det var meget morsomt deroppe denne Aften.
26.12 Havde vi Juletræ hos os. Meget morsomt.
1898
Januar
1. I Aften var der storartet Fyrværkeri oppe ved Menighedshuset. Det var et dejligt Syn. Raketter bleve skudt op i Luften og Blus blev brændte. Jeg stod og saa derpaa ovre ved Tinghuset, og en gang kom en Raketstang tæt ned ved mig. For at alle Folk skulle faa at vide, naar det begyndte, saa blev 3 meget haarde Kanonslag affyrede i forvejen. Omtrent kl. 11 var det til Ende. Det var Klubben, som fik det i stand.
27. I Morges kom Dampskibet Vaagen fra Norge. Den har haft Uvejr, og en Mand var slaaet overbord og Død.
31. I Dag har jeg været ombord i Slup Sandevaag, som laa inde paa Vestre Vaag. Min Fader og Samuel Debes malede Kahytten.
Februar
17. I Dag fyldte min Moder Anna E Isaksen 50 Aar.
18. I Aften fejrede Børneafholdsforeningen Framtíðarhopið sit Aarsgilde. Der blev danset færøsk Dans og lidt Polka, Mazurka og Vals. Samuel Debes og Poul Restorff spillede paa Violin. Det var meget morsomt. Kl 11 var alle kommet hjem.
Mars
I Dag kom Orlogsskibet Krydseren Heimdal, Kapt. Chr. G Middelboe, her til Thorshavn fra København.
April
1. I dag afholdtes Examen for Dem som havde lært til Fiskeskippere. Alle fik Examen.
18. I dag kom Slup Pride of Essex fra Lerwick, og med dette skib kom Mr. Sloan med Familie. (Poul Sloan var ikke med). Vi var meget glade for at se dem igen, men gladere havde jeg været, hvis Poul havde været med.
24. I Morges ankrede her paa Rheden en fransk Orlogskorvert ved navn La Manche.
Mai
15. I Dag døde gamle Müllers kone.
20. I dag er der Rigsdagsvalg. Olsen (Højre), Schrøter og J. Patursson (begge Venstre) havde stillet sig som Kandidater til Folketinget. Af Vælgerne i Sydstrømø fik Olsen 53, Schrøter 93 og J. Patursson 16 Stemmer. Olsen sejrede (uheldigvis) alligevel.
21. I Dag begravedes Gamle Müllers kone.
28. Kom Lalla Rhokh fra Fiskeri med 2.500 Stkr. Torsk.
29. Kom Streymoy fra Fiskeri med 10.000 Stkr.Torsk.
30. Kom (Suderøsk) Royndin Fríða fra Fiskeri med 2500 Stkr. Torsk.
Juni
2. Grindebud fra Funding. 2 Baade fra Thorshavn og Arge afsted.
3. I dag fik man at vide, at Grinden var død paa Funding, og at den var 655 Hval stor.
4. Laurentze Samuelsen begravedes i Dag (kl. 11)
5. Ligbegængelse. Annika Elisabeth Debes (kl. 12). I Dag fyldte min Søster Anna Christina Isaksen (seinni gift við Andrias Ziska) 9 Aar.
Útferð við barnafráhaldsfelagnum
6. I Dag har Børneafholdsforeningen været paa en Udflugt langt oppe i Haugen oppe ved Fransagrundirnar og Gjeðlinga Klett. Vi var ogsaa oppe ved Viðlingafoss. Ved forannævnte Fransagrundir ere Levninger af Huse, der sandsynligvis ere opførte af Bonden i Højvig, og ere blevne benyttede som Tilflugtsted for Mennesker, eller ogsaa til Skjulested for værdifulde Genstande i de Tider, da mange Sørøvere – især Franskmændene hvorefter Grundene have Navn – huserede heroppe og plyndrede, hvor de kunne komme frem. Oppe ved Gjedlinga Klett, skal man have holdt Vagt, hvilket ikke er saa urimeligt, thi heroppe fra er der en dejlig Udsigt langt ude i Haugen og tillige langt ude i Søen. Vagten har sandsynkligvis haft en »lur« (det gammeldags Horn) deroppe til at blæse i, naar der har været noget galt paa færde. Man maa antage, at de have blæst Folkene sammen til Slaget i Mannafelsdali. Man siger jo paa Dansk, at »Luren gjalder« paa Engelsk yell og paa Færøsk at gjedla og at gjeila, det samme som at raabe og skraale.
Da vi kl. 8 kom tilbage igen til Thorshavn mødte vi Købmand Bærentsen, og han fortalte min Fader, at hans Fader (Bærentsen) havde fortalt ham, at der skulde være indhugget et Navn med Aarstal paa en Sten i Nærheden af Fransagrundene. Havde vi vidst af det, da vi gik derop, skulle der nok blive undersøgt for at finde Navnet og Aarstallet. Aarstallet skal være fra det 16de Aarhundrede. Vi fornøjede os meget godt. Oppe ved Gjedlinga Klett fik vi os lidt at spise, og imedens vi spiste betragtede vi alt det skønne vi kunde se. Vi havde set meget bedre omkring, men Taagen, som flere gange lagde sig meget tyk, forhindrede os meget. Vi tog afsted fra Thorshavn Kl. 3 og kom tilbage dertil Kl. 8.
I dag er Smiril paa Rejse (Lysttur) forbi Vestmannahavn, Saxen nord om Østerø og saa tilbage gennem Kalsøfjorden. Smiril var lejet af 50 Personer til denne Lysttur. Kristen Bror var ogsaa med, men han gik af Smiril igen paa Ejde og ville hellere blive der, da han havde Apparatet med sig til at fotografere. Kristen skulle komme tilbage med Posten (Ludv. Christiansen). I Aften kom Smiril tilbage.
23. Bryllup. Johannes Fr Henriksen af Thorshavn og Angeliqa Larsen af Klaksvig. (I aften Kl. 5). (Foreldrini hjá Palla Henriksen). I Dag kom Kristen tilbage fra Ejde.
Jagstran av veiðutjóvum
24. Da Smiril var paa Lystturen havde man fra Smiril set en Trawler, der laa og trawlede tæt udenfor Saxen, og af den Grund er Amtmandsbaaden i Dag afgaaet dertil. Den landsatte de passagerer, som den havde med, og roede derpaa ud til Trawleren med Amtmanden. De havde ombord paa Trawleren hængt Poser ned for Nummeret, for at Politisterne ikke skulde se dette. Navnet paa skibet Saponia saa de. Nogle mener, at Amtmanden gjorde dumt i, at han ikke tog Trawleren. Men jeg mener, at amtmand Bærentsen gjorde klogt i, at han ikke tog Trawleren. Thi hvis han tog den, og saa skrev ned til Ministeriet om at faa en Orlogsmand op her til at passe paa de fremmede skibe ikke fiskede for nær, saa kunne Ministeriet sige: »Naar I have taget en Trawler med Politisterne, saa kan I ligesaagodt tage flere«. Men hvis han nu skildrer, hvor nær de fremmede Skibe ligge og fiske under Øerne, og hvor magtpaaliggende det er at faa en Orlogsmand til at passe paa at de fremmede Fiskerskibe ikke fiske for nær under Øerne, saa kan det være, at der næste Aar før nogen ved af det, kommer et Orlogsskib herop. Færingerne have nu i 2 Aar tryglet om at faa en Orlogsmand herop men forgæves. Islænderne derimod forlangte, at de vilde have Orlogsskib derop til at passe paa de fremmede Fiskeskibe, og det har de ogsaa faaet. Der er endog 2 Orlogsskibe deroppe hvert Aar, men vi have intet. Det bliver ikke godt førend Færingerne ogsaa begynder at forlange.
26. I dag kom der Grindebud fra Højvig. Der afgik ca 8 Baade fra Thorshavn og nogle fra Nolsø og Arge. Det var Kl. 6, at Grindebudene kom. Kl. 11 om Aftenen kom Baadene tilbage med uforurettet Sag – thi Grinden var Sluppen.
I dag var min Fader og flere andre ude at sejle i Dia við Steins Baad i 2 Timer.
29. I dag kom Skonnert Lalla Rorkh, Kapt. Jens Mohr, (hann var pápi Kjartan og abbi Poul Mohr) her til Thorshavn fra Fiskeri med 8.500 Stkr. Torsk.
31. Kl. 8 ½ i Morges ankom Hvalfangerdampskibet Nordebbe med en Blaahval, som han lagde ind paa Lítla Vík. Kl. 11 ½ ankom Postdampskibet Botnia fra København. Kl. 12 ¾ afsejlede ”Nordebbe” fra Thorsh. for at søge at faa en Hval til, og saa skulde han lægge den her paa Thorshavn. I aften kl.10 var jeg, Knud, skómakarin, giftur við fastur PA, og Peter sonur Knút, Páll og mange andre med Knuds Baad ude at see paa Hvalen, og man siger, at den skal være 45 Alen lang. Det er et uhyre Dyr at se til. Den ligge nede paa Bunden og dog staar noget af den (Siden) over Vandet.
Juli
1. I Dag kom Nordebbe igen til Thorshavn med en Hval, og efter en ½ Times Ophold her paa Torsh sejlede Damperen afsted igen med begge Hvalerne. Søren S og jeg laante Baaden fra J. P. Poulsen og roede ud til den nye Hval for at se den. Den syntes ikke at være saa stor som den første. Begge vare Blaahvale.
I dag fyldte A Samuelsen gamli sambandshøvdingurin (som ogsaa skriver paa Landfogedkontoret) 25 Aar.
2. I aften vare jeg, min Far, Joh Sv Olsen pápi Árna Olsen, sálarlækna og pápabeiggi Jukim Olsen ude at ro med Mr. Jones (En Missionær som logerer hos Sloan) i Dia við Steins Baad. Vi vare ude ved Prædikestolen og Alteret. Tæt ved var der en Fos og inden for denne Fos kan man staa tør, og der indenfor stod jeg. Det var meget morsomt. Da vi roede forbi Argja Høvda, saa vi at en Baad skød efter en Krage. Den blev nok ramt men døde ikke. Vi saa den flyve et Øjeblik, og saa satte den sig ned. Joh Sv Olsen gik op paa Land og saa den sidde der paa en Sten. Den fløj da bort. Kl. 9 roede vi fra Kongebroen og Kl. 11 kom vi tilbage til Kongebroen. Min Fader gjorde Stakittet i stand oppe ved Møllehaven. Geilamyllan uppi við Sjónleikarhúsið.
3. Blev Sementvejen ned under Nøsterne støbt af Aug. Mouritsen og Peter C Jacobsen. Nu bliver det rigtignok bedre at gaa dernede. Man kan nok rulle en Tønde henad det. Vi var oppe i Haven og drak Kaffe. Jeg havde bogen Faroe et Faroe Reserata af Lucas Debes med mig til at læse i.
4. Det er et besynderligt Veir vi have i Dag. Der er saa umaadelig megen Storm (Vestenvind), og saa er der ogsaa meget koldt. I Forgaars var det saa varmt, at man næsten kunde gaa nøgen. En Shetlandsk Slup, som kom ind her paa Rheden, drev et Øjeblik ind mod Skansetangen men dens Anker hagede dog tilsidst, før den kom saa langt. Ogsaa ankom Hvalfangerskibet Skuld fra Hvalfangst. Hvalfangerbestyrer A Grøn (som ejer Skuld og tillige Urd) var i Aften oppe paa Kontoret, og han fortalte, at nu havde han i alt skudt 17 Hvaler, og deriblandt var en, som var i meget nær slægt med Grønlandshvalerne og kaldtes en Nordkapper. Denne Hval sagde han var meget sjælden at faa heroppe. Senere i Aften kl. 5 ankom Dampskibet Eigil fra Island, og med den afrejste nogle af de Færinger, som skal til Udstillingen i Bergen. Nogle ere tilbage at afrejse med Føringur, thi der koster det mindre. Nu kl. 9 er Veiret blevet rigtig godt.
5. I Morges tidligt tog Sysselmand Müller, Kvartermester Samuel Anthoniussen og 5 andre Politister til Vestmannahavn, thi om Natten Kl. 2 var der kommet 2 Mænd her til Thorshavn (1 Mand fra Vestmannahavn og 1 fra Kvivig) for at klage over Trawlerne, der laa og fiskede for nær derhjemme. Af denne Grund havde Amtmanden bedet Sysselmand Müller om at tage derhen i hans Sted. I Aftes kom en stor Skonnertbrig her til Thorshavn, som hedder Martha Elene, Kapt. J Blix. Skonnertbriggen var ladet med Kul og kom fra Grangemouth.
6. Tidlig i Morges ankom Politisterne med 1 Trawler, men det er ikke den samme, som laa og trawlede uden for Saxen dengang Amtmanden var der nede. Denne laa nemlig inde paa Vestmannahavn. Kl. 11 i Dag var Kaptajnen oppe paa Sorenskriverkontoret til Forhør, og der blev han spurgt, om han vilde ligge her paa Thorshavn, indtil man kunde komme med Bevis fra Vestmannahavn, om han var uskyldig i at have fisket for nær eller om han var skyldig. Eller ogsaa om han vilde betale 20 Pund St. (360 kr.), og saa slippe lige straks afsted. Han foretrak hellere at betale, og han sejlede afsted Kl. 4 i Dag. Tidlig i Morges ankom Postdampskibet Vesta fra København. Den skulde rigtignok have været her i Gaar!
10. I Dag ankom Dampskibet Føringur, og med den afrejste de tilbageblevne den Gang. Egil var her til Udstillingen i Bergen. Jeg, tilligemed min Far, min Mor og min Søster Anne har i Dag været i Besøg ude paa Arge.
11. I Dag Kl. 12 Begravedes en Mand fra Sandøe, som var død paa Hospitalet. Manden hed Mortan Joensen. (Mortan í Króki.).
Vitjan av missiónsskipi
12. I Dag ankom her til Thorshavn et Missionsskib, en Slup der er hjemmehørende i London og hedder Sofia Wheatly, Kapt. John White. Dette samme skib var her i Fjor, og da var Kaptajnen tilligemed en Dr. Greenfeldt inde hos os. Dengang havde min Søster daarlige Øjne, men Dr. Greenfeldt gav hende noget, som hun skulde bruge for at blive rask. Den samme Søndag Aften var jeg , min Far og J.P. Ellingsgaard ombord i Missionsskibet, og de vare umaadelige venlige. Dr. Greenfeldt havde en fuldstændig Kajak ombord, som han havde faaet i Labrador. Han roede i Kajakken ind til Tinganæs, og det var meget morsomt at se derpaa. Lige straks Kaptainen denne Gang havde været oppe hos Landfogeden med Sundhedspasset, kom han ind til os. Da han saa mig, kendte han mig igen, og han bad mig goddag og var meget venlig. Da han saa min Søster, spurgte han min Fader, om hun nu var rask i øjnene. Han sagde, at denne Gang var Dr. Greenfeldt ikke med, men en anden Doctor var i stedet, som ogsaa var inde hos os. Kaptainen forærede min Far en stor Bunke engelske Blade. Ogsaa forærede han os en Pakke med bundne Hætter, der ere meget gode at bruge i Snevejr.
13. I Aften foreviste Doctoren paa Missionsskibet en mængde bibelske Billeder oppe hos Mr. Sloan, og det var meget smukt at se. I Aften afsejlede Skibet og Mr. Mitchell afrejste med det til Island. Skibet skal komme tilbage engang i September d.A. og da skal Mr. Mitchel komme tilbage med det.
14. Kom Postdampskibet Laura fra København, og med den fik jeg Brev fra en Dreng ovre i Jylland, som hedder Sigurd Elkjær. Jeg skrev nemlig engang til Børnebladet Kammeraten og spurgte om de ikke vilde være saa venlige at sætte følgende i Bladet: Hvis nogen af Kammeratens Læsere har lyst til at korrespondere med en lille Færing er min Adresse: Peter Isaksen, Thorshavn, Færøerne. Det glædede mig meget at faa et Brev fra en ukendt Kammerat.
Som Passagerer med Dampskibet fulgte: Dyrlæge Z Djurhuus med frue og deres Plejesøn Haldor Djurhuus. Han skal undersøge Kvægbestanden heroppe, hvorvidt den er fri for Tuberkuløse Sygdomme.
Á vitjan í Kirkjubø
22. I Morges Kl.10 ½ tog vi fra Thorshavn til Kirkebø. Kl 2 vare vi i Kirkebø. Min Fader gik derhen med den amerikanske Diakonisse Frk Kristina Petersen. Det er 2den Gang, jeg har været derhenne, og denne Gang fik jeg tid til bedre at kunne beskue Kirkebømuren og andre gamle Ting, som findes herhenne. Blandt andet saa jeg et lille Hus, som Bonden i Kirkebø for kort Tid siden har gravet op af Jorden, og som sandsynligvis er blevet brugt ligesom et Ovn til at smelte Kalk i, da man i det 15 Arh. opførte Muren, der skulde være bleven til en Domkirke, men paa Grund af den Urolighed, som da fandt Sted, aldrig blev fuldført. Man kan tydeligt se, at man var begyndt på Hvælvingerne. Inde i Muren oppe paa Stenvæggen findes flere Hoveder udhugne i Sten, og deriblandt et af den Bisp, der byggede Muren. Den samme Biskop, han hed Hilarius blev dræbt af Bonden i Akrabirgi, efter at Slaget havde staaet i Mannafelsdali. Vi var ikke oppe ved Sverrahule, men den skal nu være meget mindre end hvad den var i Kong Sverres Tid. Lidt sønden for Bygden staar der ligesom en Varde opført af Sten, og det er Levningerne af Kirkebøs ældste Kirke, som fru Gæsa i Kirkebø lod opføre. Den Plads derude kalder man ”úti á Líkhúsinum”. Ved Murens søndre Side kan man se en Stentavle, et Billede der forestiller Jesus paa Korset og to Kvinder derunder, og indenfor denne skal der være indmuret nogle Relikvier, der bestaar af 1 Splinter af Jesu Kors, 1 Flig af Jomfru Marias Silkesærk og 1 Ryghvirvel af Apostelen Peter. Man kan tydelig se, hvorledes de gamle Tjenestekarle eller ogsaa en forhenværende Bonde i Kirkebø, har prøvet paa at hugge den Stenplade bort for at se, om der var noget indenfor, men de have ikke faaet den fra, og nu er det forbudt at gøre nogen som helst Skade paa Muren. Naar man gaar ind i Murens Sakresti, saa ser man et lille Rum som man kan klatre igennem op paa Muren. Til dette Rum skal der have ført en underjordisk Gang, og man kan tydeligt se derinde Begyndelsen til en Vindeltrappe af Sten, som sandsynligvis før har gaaet lige op paa Muren. Igennem denne Løngang skal Bispen Hillarius engang været flygtet, thi da Bonden af Akrabirgi var efter ham at dræbe ham sad han netop og spiste. De raabte da ind i Huset og spurgte, hvor han var. Han raabte da ud til dem, at nu sad Mus – saadan kaldte de ham – ved Aftensmaaltidet og bad dem give sig Madro, og derpaa vidste ingen, hvor han blev af før man saa ham sidde oppe paa Muren med en Økse i Haanden. Fjenderne holdt vagt nedenfor, og da han havde siddet meget længe deroppe, faldt han tilsidst bevidstløs ned fra den 16 Alen høje Mur. De andre kom straks til og dræbte ham.- Den Kirkebøtur var meget morsom.
