I artiklen bringer Bertholdsen uddrag af et interview med lagtingsmand Torbjørn Jacobsen, som mener, at der er tilstrækkelig kapital på Færøerne til at finansiere investeringerne i det færÿøske erhvervsliv. Torbjørn Jacobsen mener således at vide, at deìr forlængst er skaffet finansiering til smoltudsætningen i 1998. Så langt så godt.
Men desværre, siger Torbjørn Jacobsen, så er kapitalen ikke tilstrækkeligt risikovillig, thi vi har en bank, som ikke forstår sig på bankvirksomhed, men bærer sig ad som en gammel sparekasse. Denne konstatering har Socialurin fundet så opsigtsvækkende, at man har placeret den ikke blot i underoverskriften men også på forsiden.
Konstateringen er imidlertid ikke blot opsigtsvækkende. Den er også irrelevant og forvrøvlet. For hvad har bankens udlånsvirksomhed dog at skaffe med ejerskabet til færøske opdrætsbrug. For Torbjørn Jacobsen har vel ikke tænkt sig, at Føroya Banki skulle købe sig ind i opdrætsbrugene som ejer eller medejer?
Med lovforslaget åbner landsstyret op for, at de færøske opdrættere kan sælge ikke blot 33 pct., men 49 pct. af aktiekapitalen til udlændinge. Færøske opdrættere får således mulighed for ved et delvis salg at reduceres deres investering af risikovillig ejerkapital i virksomhederne. For det er jo ejerne, der komme med den risikovilligeá ejerkapital til virksomhederne - ikke banken. Føroya Banki, og andre långivere kommer derimod med lånekapital til virksomhederne.
Med lovforslaget åbnes der således op for, at ejerne kan trække ind til halvdelen af den risikovillige kapital ud af virksomheden. Væsentligt mere, såfremt aktierne sælges til mere end indre værdi. Afgørende for, at denne mulighed ikke svækker det færøske opdrætserhverv er i øvrigt, at de nye aktionærer, være sig udenlandske eller færøske, har egenkapitalen med hjemmefra. I så fald overgår risikoen blot til den nye aktionær, og opdrætsbrugets forhold er uændret.
Tænker man sig derimod, at de nye aktionærer låner til købet af aktierne, f.eks. i Føroya Banki, så er der god grund til at frygte, at lånet skal betales tilbage med midler, der trækkes ud af opdrætsbruget. Fremgangsmåden, der indeholder elementer af selskabstømning, kan under visse omstændigheder være ulovlig. Sundt for erhvervet er det under ingen omstændigheder.
Jeg vil da nødigt tro, at det er den form for finansiering, Torbjørn Jacobsen efterlyser i Føroya Banki. Jeg troede, vi havde lært af 80-erne at egenkapital ikke er noget, man låner.
Jørn Astrup Hansen
