Det er de færreste, der møder spiritismen som en fuldt udformet lære, og vejen ind i spiritismen er som regel ikke en grundig overvejelse af hele den spiritistiske lære. De flestes kontakt med den spiritistiske livsforståelse sker som regel gennem de spiritistiske fænomener, sådan som vi møder det i udsendelsesrækken ?Åndernes magt?. Det handler om mennesker, der har oplevet et eller andet, og denne oplevelse gives der så en spiritistisk forklaring på. Godtager vi forklaringen, ja, så åbner vi os for en spiritistisk livsforståelse.
Der er ingen tvivl om, at de berørte i udsendelsesrækken, har oplevet noget. Afviser vi menneskers oplevelser, så sår vi dermed tvivl om deres troværdighed, og det er der ingen grund til. Men ét er, at de har oplevet noget, noget andet er den forklaring, der gives på fænomenet, enten når de berørte selv eller andre giver en forklaring. Her kommer vi ikke uden om spørgsmålet om livsforståelse, sandhed og løgn, når vi skal bedømme forklaringen på fænomenet. Er den spiritistiske forklaring på fænomenerne, som vi møder i udsendelsesrækken, virkelig sand, eller finder der en åndelig forførelse sted ?
Vi har altså tre elementer: 1) En oplevelse, 2) en tolkning af oplevelsen 3) en vurdering af tolkningen/ forklaringen. Punkt 3 er vigtig, da vi ellers forføres.
Oplevelse, tolkning
og bedømmelse
1)Vi har ingen grund til anfægte, at de berørte har oplevet noget.
2) Når vi skal tolke eller forklare et fænomen, kan vi komme til den slutning, at vi ikke kan give nogen forklaring på fænomenet. Der er intet flovt ved, at vi ikke kan give en forklaring, og det, at vi ikke kan give en forklaring, betyder ikke, at vi så er tvunget til at overtage den forklaring, spiritisterne giver. Men gives der en forklaring eller tolkning, så må den bedømmes ud fra Bibelen. Den spiritistiske forklaring i udsendelsesrækken er altså, at afdøde forårsager disse forstyrrelser, og at særligt egnede mennesker, medier, kan komme i kontakt med de afdøde eller lade sig bruge til at komme i kontakt med de afdøde (som med den afdøde tyske læge, der skulle bruge det engelske medie som instrument), og gennem denne kontakt kan de afdøde hjælpes videre, så de forstyrrende fænomener ophører.
3) Hvordan må vi da som kristne vurdere den spiritistiske forklaring ?
Efter døden
Hvad sker der, når et menneske dør ? Det er det særlige ved mennesket, at det er skabt i Guds billede, og Gud har lagt evigheden i vore hjerter. Når et dyr dør, så holder det op med at eksistere, men når et menneske dør, holder det ikke op med at være til. Selv i døden opholder Gud sin skabning. Derfor taler Guds Ord f.eks. om ?de ånder, der var i forvaring? (1 Pet 3,19). Når et menneske dør, adskilles sjæl og legeme. De gamle grækere mente, at nu blev sjælen befriet fra legemets fængsel (og spiritisterne ligger i sidste ende på linie hermed). Men ifølge Guds Ord er legemet ikke et fængsel for sjælen, for det er det hele menneske, sjæl og legeme, der er skabt i Guds billede. Det er fordi, at synden kom ind i verden og med synden døden, at et menneskes legeme ved døden lægges i graven, mens sjælen er i dødsriget indtil opstandelsens morgen. Da skal sjæl og legeme genforenes. Alle, både troende og vantro, skal opstå (Daniel 12,2; ApG 24,15). Jesus siger: ?Den time kommer, da alle de, der er i gravene, skal høre hans røst, og gå ud af dem - de, der har øvet det gode, for at opstå til liv, men de, der har gjort det onde, for at opstå til dom? (Joh 5,28-29). Da er den gamle verdenshusholdning slut. De frelste skal leve evigt under Guds nåde på den nye jord. De fortabte skal evigt være under Guds vrede i Helvedet.
I mellemtilstanden, altså i tiden mellem vor død her på jorden og Jesu genkomst, skal de fortabte erfare en forsmag på evigheden under Guds vrede, og de frelste erfare en forsmag på evigheden under Guds nåde (jfr. Luk 16,19ff; Luk 23,43; Fil 1,23).
Kontakt til de afdøde
Er det rigtigt og muligt at kontakte de afdøde ? Først må vi sige, at det klart er en overtrædelse af Guds bud overhovedet at forsøge (5 Mos 18.9-14; 3 Mos 19,31 & 20,6; ApG 19,19; Gal 5,20). Dernæst fremgår det klart af fortællingen om den rige mand og Lazarus, at de afdøde ikke kan kontakte os og omvendt. Det er en menneskelig umulighed. Derfor skriver Paulus også i 1 Thess 4,13-15: ?Brødre, vi vil ikke, at I skal være uvidende om dem, der sover hen, for at I ikke skal sørge som de andre, der ikke har noget håb. For så sandt som vi tror, at Jesus døde og opstod, vil Gud også ved Jesus føre de hensovede sammen med ham. For det siger vi jer med et ord af Herren: Vi, der lever og endnu er her, når Herren kommer, skal ikke gå forud for de hensovede. For Herren selv vil, når befalingen lyder, når ærkeenglen kalder og Guds basun gjalder, stige ned fra himlen, og de, der er døde i Kristus, skal opstå først. Så skal vi, der lever og endnu er her, rykkes bort i skyerne sammen med dem for at møde Herren i luften, og så skal vi altid være sammen med Herren. Trøst derfor hinanden med disse ord.?
Under dæmoniske indflydelse
Det er ikke vore døde, de spiritistiske medier får kontakt med, men det er dæmonisk indflydelse, de giver sig ind under. Er de oplysninger, de så giver, korrekte eller ej ? Det er ikke det afgørende. Det er rent faktisk underordnet. Bedømmelse af den spiritistiske praksis står og falder ikke med, om oplysningerne, som medierne giver, er korrekte eller ej. Dæmoner er ikke altvidende, det er kun Gud, men dæmonerne beskrives med viden (Mark 1,24), følelse (frygt) (Mark 1,24), evnen til at tale (Matt 8,31) og vilje (Matt 12,44). Spiritismens historie er blandt så meget andet en lang historie om tilsyneladende forbløffende overnaturlige fænomener, der langs ad vejen er blevet afsløret som bevidst eller ubevidst bedrag (snyd), hvilket bl.a. den såkaldte parapsykologiske forskning har påvist (en forskning, der dog i sit udgangspunkt, er åben for en mulig okkult tilværelsesforståelse). Det afgørende er altså ikke, hvorvidt visse spiritistiske fænomener har en naturlig forklaring eller ej, men at den spiritistiske praksis og lære, er en del af de onde åndsmagters virke i denne faldne verden. Det er disse magter, de spiritistiske medier giver sig under og som der åbnes for, når mennesker bruger disse medier og de spiritistiske teknikker.
En kristen under beskyttelse
Den gamle biskop for Færøerne, Peder Madsen, skriver: ?Djævelens Magt over menneskene formidler sig gennem Synden og når netop så langt som Syndens og Dødens. Deri ligger, at den er brudt ved Kristus (Mt. 12,28-29); Lk. 10,18; Jo. 12,31; Kol. 2,1; Joh. 3,8), saa Indlemmelsen i Sønnens Rige er Befrielse fra Mørkets Magt (Kol. 1,13; Act. 26,18). Vel vedbliver han at modarbejde Guds Rige (Mt. 13,19; Lk. 22,31; 1. Tess. 2,18; Apok 2,10), saa også Guds Børn maa være paa vagt mod hans Fristelser (Ef. 6,12; 1. Pet. 5,9), men han er afmægtig overfor enhver, som i Troen holder fast ved den store Sejrherre, som én gang for alle har overvundet ham, og for hvem han altid maa fly (Ef. 6,10-11; 1. Pet. 5,9) (jfr. Den gamle Tale om, at Djævelen maa fly for Korsets tegn). Guds Børn er altid i den himmelske Faders Haand, og han mager det altid saaledes, at de ikke fristes over Evne (1. Kor. 10,13).?
En kristen er værnet og beskyttet af ham, der har overvundet Djævelen og alle hans dæmoner. Oplever vi såkaldte uforklarlige ting, der kan være en plage, sådan som de berørte i udsendelsesrækken ?Åndernes magt? oplever, så er vejen frem ikke at tage spiritismens forklaring til sig eller at bruge spiritistiske medier, det er kun at gøre ondt værre. Vejen frem er at holde sig til Jesus, følge ham, bede til ham og i Jesu navn lade Guds Ord fælde Satan og dæmonerne, sådan som det siges i salmen: Vor Gud han er så fast en borg.
Og myldred djævle frem på jord
og os opsluge ville,
vi frygter dog ej fare stor,
de deres trusler spilde;
lad rase mørkets drot
med løgn og mord og spot,
han har dog få?t sin dom,
da Krist til jorden kom,
et ord ham nu kan fælde.
