Gustav Winckler, heldur naivt, men ikki minni rætt, tók til í 1973: »Lidt go? musik gør alle mennesker glade, når jeg er træt, så spiller jeg en plade...« Hvussu nógvar fløgur/plátur/ bond eigur tú? ? Tað er

drypper, solen ler,/træer og blomster vi ser,/dyrene spiser og vi får mad/med tak til Gud vi spiser glad.? Når det gælder indspilningerne, må det være ?Se, den lille kattekilling?, som min far optog på lakplade

larmende Dans fortsatte ned i Salen. Jeg fik snart efter nogen at følge mig hjem og var kun alt for glad ved at slippe ud af den overfyldte Sal. Ved min Hjemkomst saa jeg, at min rene Kjole var lige til

sigur bólkurin sjálvur, við vælkendum og passandi jútskum lítillætni. Eitt av løgunum eitur " Er vi glade eller hva’? ", sum í grundini setir spurningin eru vit har, ið vit vilja vera? Og um ikki, hví ikki

ningen bringer i øvrigt erfaringerne med den gamle renteskatteordning fra 1978 i erindring. I de glade 80?ere kunne 42 pct. af renteudgifterne trækkes fra i skatten, medens renteindtægter af indlån i færøske [...] sig ud som en nyvasket novice. Pengemaskinen kunne producere nulskatteydere på samlebånd, blot den glade bruger var i stand til at løse ligninger med én ubekendt. Det er næppe troligt, at politikerne ikke

1985 Shu-bi-dua 12 (á fløgu í ‘90) 1987 Stærk Tobak! (uppsamling) 1991 Shu-bi-dua 13 1992 Live og glade dage (Live & unplugged) 1994 Shu-bi-dua 14 1993 Shu-bi-dua 15 1995 Shu-bi-dua 16 1997 40 bedste (

90)1985 Shu-bi-dua 12 (á fløgu í 90)1987 Stærk Tobak! (uppsamling)1991 Shu-bi-dua 131992 Live og glade dage (Live & unplugged)1994 Shu-bi-dua 141993 Shu-bi-dua 151995 Shu-bi-dua 161997 40 bedste (upps

strålte uavbrutt forgyllende over sanden på Leynarstrand. Dens livgivende varme spredtes generøst over glade, lettkledte barn og voksne. Og dyr. En dansende hund som lekte med et barn. To små spjettende lam

post er et brev fra en som står oss nær. Det inneholder to korte setninger. »Jeg er glad for at dere er til. Jeg er glad for at dere er dere«. I kjøkkenet ser jeg Elise som forsyner seg med smuler av mitt [...] og brune fjærdrakt. Vi hilser gjenkjennende på hverandre. Jeg sier. ? Så du fløy i land her. Jeg er glad du gjorde det. Min fuglevenn heter Elise. Jeg vet det. Jeg har selv navngitt henne under hennes to

einum torvleypi. Men eitt sum eyðkendi hann fram um alt, var hansara vælsignaða góða hýri, hann var »glad såsom fågeln i morgonstunden«, væl dámdi honum at syngja, altíð var hann glaður og fróður og beit