Skotland varð nevndur. “Sejren var nødvendig, for Skotland vandt samtidig 2-0 hjemme over Færøerne, der endnu har sit første point til gode i denne turnering.”, stóð at lesa og tað passar eisini. Men hagtølini

blev snart staaende for længe. Nu var der endelig en, som hørte Dunkene fra en Motor. Hun gaar ud for at se efter. Nej, det maa nok have været noget andet, for der er ikke noget at se, det maa have været [...] og hvert Menneske er uden Tøven forsamlet ved det tomme Baadskur, hvor der med Angst og Smerte drøftes frem og tilbage, hvad der kan være hændt.” Síðan verður farið at leita, og ringt verður til vinir [...] Lammene paa Marken løb dansende muntre frem og tilbage over de glinsende Dug­perler. Hver Sømand var der Fart i for at komme ud paa Havet ud til Fiskemedet for at faa en rigelig god Fangst at føre hjem til

sige, at det blev et tilløbsstykke, der ikke er blevet overgået siden. Allerede den 9. om aftenen, da kisten blev ført fra sygehuset til Sct. Peders Kirke, var der stor deltagelse. På begravelsesdagen [...] stod tæt af borgere med blottede hoveder. I følget sås honoratiores fra kommune og amt – også folk, der havde holdt fast i samarbejdspolitikken længere, end Otto Jacobsen havde brudt sig om. En af dem,

kvikliga. Men eisini ov langt og ov paranoid um umstøðunarnar í løgregluni í Oslo. 7 Stieg Larsson: Mænd der hader kvinder (2005) Umfatandi politiskt kanningararbeiði, góð plott og melodramatiskar hendingar.

og den Kreds af Paarørende til de forulykkede unge Sømænd, som har sluttet sig til Deres Henvendelse, de Grunde, der maa bevirke, at jeg er afskaaret fra at tage Initiativ til Udsendelse af nye Efters

flestu riggaði illa. Tað vísti seg sum at likamið var farið heilt út av funktión, tað var pína her og der. Tað var nógv beinini, tað gekk útyvir. Næstu ferð vit fóru at sova, breiddu vit ból á einum stovugólvi

Nú føroyska listaframsýningin "Moderne Kunst Der Färöer Inseln" á Leopold Museum í Wien er endað, lata fyriskipararnir í Eysturríki væl at. Fleiri enn 80.000 fólk hava vitja framsýningina, síðani hon lat

vitjaðu framsýningina við føroyskum listaverkum á Leopold Museum í Wien Nú framsýningin ?Moderne Kunst Der Färöer Inseln? á Leopold Museum í Wien er endað, lata fyriskipararnir í Eysturríki væl at. Síðani hon

om Færøernes kamp for selvstyre«. Men mótspælið frá Nyrup verður lagt fram beinanvegin: »Så bliver der 4 års overgangstid«. Tað undraði meg, at anonyma røddin brúkti orðini »kamp for selvstyre«, tí Føroyar [...] einsamallur á pressufundi (føroyingar spældu fornermaðir) vendi aftur til kjarnan í málinum: »Det der skiller er økonomien«. Eisini Edmund Joensen hevur gjøgnumskoðað tað hopleysu føroysku strategiina: [...] på en måde meget spændende, men jeg blev ikke meget klogere. Men du, hvad f?. var meningen med den der lille, skidengrønne Fiat? Mon den tykke og den tynde overhovedet taler sammen i dag?« Eg fekk ikki

Margrethe Jacobsen, der hjalp hende, og hende blev Fader forlovet med. Inden Aaret var omme fejrede de deres Bryllup 10. Marts 1838. Efter Bryllupet flyttede mine Forældre ind i deres Lejlighed, der var beliggende [...] atter søgte ned til Danmark, var der næsten aldrig plads til deres Møbler på de tre smaa Skonnerter (det var alle de Skibe, der dengang gik til Danmark om Aaret), der skulde jo saa mange færøske Varer [...] Som de nu sidder allerbedst og taler om alt muligt, er der pludselig et af de unge Mennesker, der i Spøg sagde til Fader: “Hør du, Andreas Lützen, der er et Lærerembede med Orgelspil ledigt oppe paa Færøerne