benyttelse af Hospitalets desinfikationsovn sprængtes Laagen til Ovnen hvorved Ovndøren sloges op med stor Kraft. Maskinpasser Johannes Olsen, der opholdt sig i Dørens middelbare Nærhed, blev af Ovndøren slængt [...] efter, at Ulykken var sket ##med4## Hevði eisini nakað forkunnugt sum grammofon Johannes Død var os en stor Sorg. Hans livlige og elsværdige Væsen opmuntrede os hver Gang, han kom ind. Han havde blandt andet

regnede lidt, men det gjorte ikke noget. Gik tilbage til hotellet og pakkede lidt sammen til den store dag, Klokken blev 10.30, og vi skulle til at gå op imod templet, jeg er begyndt at få sommerfugle [...] morgenmad klar, jeg tog et hurtigt bad og så spiste vi. Vi skulle i kirke, min lyst til det var ikke stor, men jeg gjorte det alligevel. Der var mange mennsker som kiggede på mig, da jeg var en ny, som de

bankin eisini í 1956 var í neyð. "Men (banken) løb ind i nye vanskeligheder i 1956 som følge af tab på store engagementer med hvalfangstselskaber. Efter opfordring af Viggo Kampmann blev krisen denne gang afværget [...] indefra, forekom udsendelsen enormt fordrejet og i virkeligheden at være et medieflop af de helt store." Tað komu fleiri sokallaðar dokumentarsendingar av hesum slag, sum RM meinar "bidrog til tegningen

dygtig Haandværker, en flittig Jordbruger, en retskaffen Mand og en helstøbt Personlighed, og den store Sørgeskare – en af de største, man nogensinde har set – bar vidne om, at han var elsket og afholdt

Daa hann naadde heim til Torshamn hadde sjuk­dommen teke honum saa strengt, at livsvoni var ikki stor. Siden hadde hann lage i hug feber til i gaar me fretter hans avferd. Sofus Evensen var en velvaksen

anden sætn­ing på dansk og hver anden på færøsk. Hun var lille og spinkel med en rigtig Debes profil, stor vel­dannet kroget næse. Hun var altid helt stiv af skørter. Hun havde vist en bunke på, men var så

arbeiðinum og vóru púra ovfarin hesum stórbara húsi. William skrivar m.a : “En skøn bygning, så enkel og stor, beklædt med fine årede træsorter på kryds og tværs og med små udskårne knægte under tagskægget. Hvordan

førd inn í dagbókina. Hon ljóðar so: Minder om Danmark Nu er jeg atter hjemme hvor Stilheden er saa stor, dog, jeg kan aldrig glemme Landet hvor Solen bor. Landet, hvor Solen skinner, har Skove med Fuglesang

opgaver der først en gang vakte hans opmærksomhed blev ikke glemt, selv om det var forbundet med store Vanskeligheder at faa dem løst hurtigt. Særlig vil Ole Svendsens Navn være knyttet til ud­­gravningerne

Med sin naturlige og ædle Sang glæd­ede han de mange. En prægtig Tenor, der ganske sikkert ude i de store Forhold og ved en god Uddannelse vilde have opnaaet en betyde­­lig Plads. Men om han ikke naaede det